Menu
Forrige artikel Næste artikel

Svendborg søfarts historie

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 100

Af Poul Porskær Poulsen, 
Arkivar v. Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv, samt formand for DHF

Når man tænker på Svendborg, er der umiddelbart to ting, der rinder én i hu. For det første det flotte kig, man får, når man kører over Svendborgsundbroen og ser sejlerne på det blanke sund – og for det andet kan man ikke lade være med at komme til at tænke på skibsfart. Svendborg er uløseligt forbundet med A.P. Møller og alle de andre redere, skibsbyggere, kaptajner og menige søfolk. Derfor er det da også kun rimeligt, at byen har valgt at fejre sit 750 års jubilæum med denne flotte udgivelse, der netop drejer sig om Svendborgs søfart gennem tiderne. 

Erik Møller Nielsen har her udført et stort stykke arbejde for med stor grundighed at åbenbare denne fascinerende historie for os. Massevis af detaljer og massevis af oplysninger om sejladsen, skibene og menneskene. Man kan næsten ikke forestille sig, at noget er glemt. Det er både fordelen og problemet ved bogen, idet den store detaljerigdom sine steder gør bogen lidt tung at læse, og man kunne måske godt have ønsket sig, at nogle af billederne havde været reproduceret lidt større. Men der skal jo være plads til den megen tekst! Teksten forekommer dog uhyre kompetent, og det er en indlysende fordel for byen – og søfartshistorikere generelt – at have samlet stoffet så grundigt som her. Et udtryk for grundigheden er, at bogen afsluttes med en skibsliste, hvor ca. 2300 skibe tilknyttet Svendborg Tolddistrikt siden 1773 er samlet med oplysninger om skibsbygger og ejer.

Men der er altså også plads til den personlige oplevelse, f.eks. Chr. Jørgensens tid ombord bramsejlsskonnerten Dannebrog, indtil den forliste ud for Brasiliens kyst i 1907: ”Så var vi kun to mand tilbage på resterne af det, der engang havde været vort hjem. Voldsomme søer gik uafbrudt hen over os, og vi blev enige om at forsøge springet ud i den frådende sø for om muligt at bjerge livet, og da næste bråd var gået hen over vraget, skulle springet forsøges. For ikke at komme uklar af rigningen, der hang i et virvar langs siden, sprang jeg ud fra mesansalingen ved et nyt stort brå og var heldig at blive ført med ind mod kysten. Den tilbageblevne, en norsk letmatros, så jeg ikke mere til. Han omkom sikkert ved springet.” (s. 137)

Svendborgs storhedsperiode i skibsfarten lå i slutningen af 1800-årene og begyndelsen af 1900-årene. Fra 1870 til 1910 blev der søsat ca. 370 skibe, og sammen med tilkøbte skibe betød det, at Svendborg Tolddistrikt var landets næststørste søfartsområde i begyndelsen af 1870’erne. Omkring 250 skibe hørte hjemme her (Svendborg, Tåsinge og Thurø) på det tidspunkt. Det er også den periode, bogen har koncentreret flest sider om: De forskellige former for rederier, søfolkenes liv derhjemme og på de syv have, hvor vi får gode citater fra sømandserindringer, havnen og skibsbyggerne. Alt er som nævnt illustreret med en mængde gode fotografier, tegninger og malerier – skibe, havne og lignende er fremragende motiver – så Svendborgs jubilæumsudgivelse fremstår ganske flot. Bogen vil formodentlig også vække interesse uden for hjembyen, idet man umuligt kan beskæftige sig med søfartshistorie uden at støde på Svendborg-skibe og –søfolk på den ene eller anden måde. Svendborg-søfarten er en væsentlig del af vores nationale historie, og her er gjort et godt forsøg på at samle denne historie

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Sofus har været her
Maritimhistoriske artikler
Nytænkning gennem 100 år