Borgene på Samsø
Menu
Forrige artikel

Borgene på Samsø

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 842

Af Karsten Merrald Sørensen, konst. museumsleder, ph.d.

På Samsø findes under jorden en relativt ukendt del af Danmarks historie. Øen i Kattegat havde i middelalderen ikke mindre end fem borge. Borgene var vidt forskellige i konstruktion og udformning. Vesborg var et af de største borganlæg i Danmark, mens Blafferholm var blandt de mindste. Her imellem lå også Gammel Brattingsborg, Hjortholm og Bisgård på Samsø. I vore dage er der kun voldsteder og ganske få bygningsrester tilbage, men den historiske og arkæologiske sammenhæng kan nu præsenteres i bogform takket være et stort forskningsprojekt mellem Nationalmuseet, Økomuseum Samsø, Moesgaard Museum og Slots- & Kulturstyrelsen der fandt sted i perioden 2008-2012.

Resultaterne præsenteres i denne bog. Vivian Etting er redaktør, mens bidragene er skrevet af Lis Nymark, Andreas Nymark, Vivian Etting, Kasper Holdgaard Andersen, Hans Skov og Nils Engberg.

Bogen er opdelt i tre hoveddele. Den første hoveddel giver introduktionen til Samsøs historie i middelalderen. Det er både topografien ved Lis Nymark og Andreas Nymark og middelalderhistorien. Der er således en righoldig mængde af skriftlige kilder til øens historie som Vivian Etting behandler. Det er både officielle dokumenter samt sagaer og sagn. Disse kilder bringer øen helt ind i det danske kongeriges historie, hvor øens placering ganske naturligt gav den en strategisk vigtighed i midten af riget. Kasper Holdgaard Andersen behandler herefter øens tilknytning til Aarhus Bispestol på trods af, at øen hørte til Kalundborg Len. Dette forhold er blandt andet tydeligt i flere af øens kirker, hvor visse af biskopperne har fået sat deres våbenskjolde og navnetræk.

Vivian Etting samler sidst i denne hoveddel op på de ældre beskrivelser af Samsø på basis af topografiske værker udgivet i 1600- og 1700-årene samt ældre undersøgelser. Dermed er læseren godt rustet til at give sig i kast med anden hoveddel, som jo er baggrunden for hele bogen – Udgravningerne på de fem borganlæg.

Hans Skov har ansvaret for at beskrive udgravningen på Gammel Brattingsborg, der var et stort anlæg ved Tranebjerg midt på øen. Denne borg var kronens hovedsæde på Samsø i den tidlige middelalder. I 1100- og 1200-tallet var de danske konge ofte forbi her, hvor de blandt andet udstedte breve. Valdemar Sejr lod endda sin lille søn hylde som medkonge her i 1215. Denne borgs historie sluttede imidlertid i slutningen af 1200-årene, hvor den fredløse marsk Stig Andersen nedbrød borgen.

Nils Engberg beskriver derpå udgravningerne på Hjortholm, der findes på den lille ø i Stavns Fjord ved Samsø, tæt ved Kanhavekanalen. Borgen her er ikke kendt fra middelalderlige kilder, men den omtales i 1600- og 1700-tallet og der findes en del ældre sagn omkring den. Arkæologisk kan der siges lidt mere håndfast. Den består af to borgbanker, der fortsat ses tydeligt i landskabet. Det tyder på, at der her er tale om en stærk befæstet borg, der muligvis aldrig blev færdigbygget.

Nils Engberg står også bag beskrivelsen af Bisgård, der stadig har en enkelt bygning tilbage, dog fra 1600-tallet. Navnet i sig selv tyder naturligvis på øens forbindelse til Aarhus Bispestol, der i en periode havde pant her. Borgen her var af en vis størrelse, anlagt formentligt under Erik Menveds regeringstid i 1290’erne, det vil sige sikkert kort efter marsk Stig nedbrød Gammel Brattingsborg.

Blafferholm bearbejdes af Nils Engberg og Vivian Etting i samarbejde. Dette voldsted er blandt de mindste, og det omtales ikke i skriftlige kilder fra middelalderen. Der er tale om en borgbanke med voldgrav. Banken blev opført i middelalderen oven på en naturlig høj med en stendysse. Det skete formentligt i den urolige tid omkring 1320’erne med borgerkrige, og den har fungeret som et svært tilgængeligt tilflugtssted. Denne borg har sikkert kun været i funktion i en kort periode.

Nils Engberg beskriver også den største borg på Samsø, Vesborg. Denne borg blev opført ved midten af 1300-tallet i det sydvestligste hjørne af Samsø ved kysten på en strategisk nøgleposition. Anlægget består af en hovedbanke med tre volde og voldgrave som beskyttelse. Den kan tænkes at være opført som et rent militært anlæg af Valdemar Atterdag til at overvåge farvandet til indsejlingen til både Storebælt og Lillebælt.

Som om disse fem borganlæg ikke var nok for Samsø, kan Hans Skov også vise i det næste kapitel, at Tranebjerg Kirkes tårn havde funktion som forsvarstårn. Tårnet blev opført i slutningen af middelalderen, omkring 1525, og har både skoldehuller og skydeskår. Hertil har kirkegårdsmuren muligvis oprindeligt også været tænkt som forsvarsanlæg. Dette er et interessant indlæg til diskussion om, hvorvidt de danske kirketårne generelt havde en forsvarsfunktion. I dette tilfælde er det tydeligt i arkitekturen.

Denne hoveddel af bogen afsluttes af Vivian Etting, der fuldender beskrivelsen af borganlæggene på Samsø ved at føre os op til nutidens Brattingsborg, der er en markant herregård på Samsø. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1870 af grev Christian Frederik Danneskiold-Samsøe.

Bogens sidste hoveddel bringer en sammenfatning af resultaterne og konklusion på historien om borgene på Samsø. Den er skrevet af Nils Engberg og Vivian Etting. Herefter præsenteres alle bidragsyderne og et engelsk resume.

Der er tale om en rigtig vellykket bog. Den er flot og rigt illustreret, og det er en stor gevinst, at de skriftlige kilder og arkæologiske fund og undersøgelser flettes sammen. Vi bliver i den grad klogere på borgene og på Samsøs historie i middelalderen med bogen. Det er et flot stykke lokalhistorie i en bredere national kontekst, og den kan klart anbefales.

Historie-online.dk, den 23. april 2018

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Saxo
hikuin 35 - Regionalitet i Danmark i vikingetid og middelalder
Adels- og våbenbreve