Menu
Forrige artikel Næste artikel

Genstandsfortællinger

Kategori: Bøger
Visninger: 617

Af Inge Christiansen

I bogen følger forfatteren genstande, som var indsamlet af Ole Worm fra 1620’erne og frem til hans død i 1654. Genstande, der alle var en del af Worms museum i København. Efter Ole Worms død overgik samlingen til kongen, Frederik 3. Han havde da få år forinden, som den første danske konge, oprettet et kunstkammer – og Worms samling indgik fra da af i Det Kongelige Kunstkammer. I anden halvdel af 1500-tallet var der oprettet mange kongelige kunstkamre rundt omkring i Europa, og Danmark fulgte med fra omkring 1650. Omkring år 1800 var samlingen blevet så stor, at man gik i gang med at udskille dele af den efter emner. I første omgang blev mønterne og medaljerne udskilt i 1780-81 til Mønt og Medaljesamlingen, siden blev mineralerne udskilt i 1802 og de nordiske oldsager i 1811. Herefter blev en del sager solgt, og i 1812 kom malede portrætter til Frederiksborg Slot. Endelig kom der i 1821 en plan for resten, der pegede hen mod grundlæggelsen af de moderne museer, og en specialisering opstod, hvor Kunstkammeret blev opdelt i antikker, kostbarheder, etnografika, kostbarheder samt udskårne og drejede sager. Samtidig blev malerier udskilt til Det kongelige Billedgalleri, kongelige genstande til Rosenborg Slot og naturalier til det Kongelige Naturhistoriske Museum.

Forfatteren har valgt at lægge sit perspektiv på genstandene og tolkningen af genstandene, der var indeholdt i disse samlinger gennem næsten 400 år samt at se på, hvordan tolkningerne ændrer sig gennem tiden. Overordnet set følger hun tre historier i 1600, 1700 og 1800-tallet – historier, der belyser, hvordan en tolkning afhang af mange forskellige parametre som fx historiske, politiske og religiøse forhold eller videnskabelige undersøgelser.

Worm selv var læge og hans tilgang til de genstande, han indsamlede var at undersøge og bestemme materialet, de var lavet af. Især var han meget interesseret i en evt. medicinsk anvendelse af materialet. Hjemsted og historisk baggrund for en genstand var mindre vigtig, og kun interessant, hvis det kunne hjælpe med at belyse materialet. Men i den samme tid kunne der være forskellige tolkninger af samme genstand. I Worms samling var fx et relikviegemme af bjergkrystal, hvor Worm fandt materialet mest interessant og katalogiserede det derfor efter materialet, mens en samtidig tysk katolik efter et besøg i Worms museum i 1634 opfattede det som en genstand af stor religiøs betydning. I Kunstkammeret lagde man vægten på det kunstneriske i de enkelte genstande – man gik så at sige fra materialeundersøgelse til materialebeherskelse, og endelig endte genstandene med at være historiske kilder.

Et andet spor forfatteren følger er vejen fra hybrider til ligegyldige kuriositeter. Naturmærkværdigheder, som Worm fandt spændende, mistede deres videnskabelige relevans i kunstkammerets tid. Det var fx et æg, der angiveligt var født af en norsk kvinde i 1638. I stedet for blot at anse det for trolddom, blev sådanne fænomener undersøgt af Worm og andre naturforskere som naturens varierede leg. De fleste af de såkaldte naturmærkværdigheder endte med at blive solgt i 1800-tallet, hvor man ikke længere fattede interesse for dem.

Og endelig havde man interessen for de enestående rariteter, der forsvandt til fordel for det almene repræsentative. For Worm var de sjældne genstande et interessant videnskabeligt projekt. Også i Kunstkammeret fandt man rariteterne spændende, men ikke videnskabeligt interessante. Med det moderne museumsvæsens fremkomst i 1800-tallet blev rariteterne til det, som ikke var videnskabeligt interessant, da det var afvigende fra det almene, som man da ville til at forske i.

Forfatteren har formået dels at skrive om de lange linjer i den danske museumshistorie ud fra forholdsvis få og undseelige genstande, men endnu vigtigere at tydeliggøre, hvordan en betydning og tolkning af en (museums)genstand er meget forskellig både over tid, men også i samtiden – noget vi jo alle kender fra vores daglige liv. Og det er ganske godt at blive mindet om, at verden ikke er entydig. Alt i alt en meget spændende bog, for den der interesserer sig for museumshistorie, og som vil gå ned i detaljen for at få overblikket.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Samarbejde - De danske museers puljer
Nationalmuseets arbejdsmark 1807-2007
Museumsbogen - Praktisk museologi