Menu
Forrige artikel Næste artikel

Moesgaard Vikingetræf

Kategori: Bøger
Visninger: 998

Af Anders Ellegaard, cand. jur.

At kalde denne bog "rigt illustreret" er en underdrivelse. Det er en billedbog med nogle korte oplysende tekster om Moesgaard Vikingetræfs tilbliven og historie.

Det årlige vikingetræf ved Moesgaard Strand har i år 40 års jubilæum. I den anledning er den foreliggende bog blevet udgivet,  redigeret af Sara Heil Jensen, som er leder af vikingetræffet, og Anna Bech Lund, der har skrevet om kvinder og våben i vikingetiden.

Re-enactment eller genopførelse er egentlig ikke en ny opfindelse, men den har bredt sig meget i de seneste årtier. Efter oprettelsen af forsøgscentret i Lejre har eksperimenterende arkæologi og genopførelse grebet om sig. Meget forstås bedre, når man selv har prøvet det. Sara Heil Jensen skriver i forordet, at træffet for hende er et uformelt mødested for teori og praksis. Moesgaard Vikingetræf er i dag det største vikingemarked i verden, men det har også givet anledning til afholdelse af flere markeder andre steder.

Da vikingetræffet ved Moesgaard startede i 1977, var det med nogle få vikingetelte lavet af stolper og nye presenninger, nogle vikingetidslignende souvenirs og folk i deres almindelige dagligtøj. Man ville føre Aarhus tilbage til Aros med den sommerlige handelsplads, som formentlig har ligget ved åens udmunding. Det viste sig, at ideen var langtidsholdbar. Der har været afholdt træf lige siden, og meget har ændret sig. Fra fagfolks hovedrysten til en succes som har krævet begrænsning i omfang og regulerende bestemmelser. Der stilles krav til vikingedeltagerne om autencitet. Der er styring af lejrpladsen og regler for handel og varer og begrænsning i antallet af boder og krigere - der er ventelister! Det har også været nødvendigt at begrænse antallet af publikummer, at regulere trafik og parkering og indføre entrepriser. Det er ikke gratis at afholde træffet, og det skal finansiere sig selv. For lederen er der også opgaver med at koordinere med rytterfolket og ikke mindst vikingekrigerne, som kommer fra mere end 15 forskellige lande. Ændringerne med krav om autencitet kom ikke mindst efter deltagelse i træffet af nogle engelske vikinger, som kom med næsten fra starten, idet BBC kom og filmede, hvordan man fra stranden læssede heste ombord på et vikingeskib. Dokumentaren blev vist i engelsk TV, og derefter kom de engelske vikinger, som var vant til at lave shows med kampscener, men ikke markeder. Reguleringer, ændringer, krav om selvstændig økonomi med mere er ikke sket uden sværdslag, men det er ikke taget med i bogen.

Museumskonsulent Per Ole Schovsbo skriver om det første træf i 1977, som var inspireret af en udstilling om Ansgars byer på Moesgaard Museum. Markedet ved åens udmunding tog i middelalderen Sct. Olai som værnehelgen. Mange forskellige gik sammen om at lave en handelsplads ved Moesgaard Strand. Olaidag er d. 29. juli, og træffet har siden starten været holdt på denne dato. Træffet varer en uge med "vikingelivâ" de første dage og er åbent for publikum den sidste weekend.

Olaf Christensen skriver om bygningen af vikingeskibet Imme Aros, som han var leder af og skipper på fra 1975 til 1986. Skibet, som blev bygget i 1969, gav anledning til dannelse af en søspejdertrop. Senere byggede man en naust (skibslade), hvor skibet kunne ligge i læ, når det ikke var på togt. Nausten blev bygget ved Moesgaard Strand og lå der indtil 1987, hvor den på grund af forfald blev væltet og brændt. Dermed ophørte Imme Aros med at have hjemsted ved Moesgaard. Skibet ligger nu ved Struer Museum.

Lars Bibby er søn af Geoffry Bibby, som var museumsinspektør på Moesgaard Museum og med til at starte og udvikle vikingetræffene. Lars Bibby skriver om sine personlige oplevelser med træffet og de forandringer, som er sket undervejs. Han har stået for et af madteltene siden starten. Meget rammende skriver han, at vikingetræfugen er den vigtigste uge i livet. De øvrige 51 uger skal bare mere eller mindre overstås. Sådan er det nok mange af de andre "faste" deltagere, der har det.

Annagerda Wildt-Andersen var leder af rytterfolket fra 1977 til 1994. Geoffry Bibby opfordrede hende til at etablere rytteriets opvisning og agere landbobefolkning. Det er en meget personlig og kærlig fortælling om oplevelserne med træffet. "Fra å-lejr til vikingetræf" kaldes kapitlet, som rummer transformationerne gennem de 40 år. I 1994 overgav Annagerda Wildt-Andersen ansvaret for rytterne til Ellen Bach Conijn.

Ellen Bach Conijn har været med i træffet siden 1979, hvor hun som 10-årig var med som rytter på én af de islandske heste. I kapitlet "Da krigerne kom til Moesgaard" bliver hun interviewet om træffets start og udvikling, om Fenrisulvens Venner som er en vikingehåndværkergruppe, om ASK som er en vikingekampgruppe, om vikingekrigeren Oleg Zacharov som pryder bogens forside, om de engelske vikinger og om hendes mand Ruud og deres børn, som alle er vikinger. Ikke som krigere men som vikingemennesker.

Lektor Mads Daugbjerg har studeret fænomenet "Re-entactment" nærmere: "At kaste sig ud i fortiden". Både fænomenets historie og dets udformning gennem tiden og i forskellige lande. Også de forskellige holdninger til genopførelserne omtales.

Anna Bech Lund er historiker og kriger i kampgruppen ASK, som i år har 25-års jubilæum. Hun har andetsteds skrevet om "Women and Weapons in the Viking Ageâ". I kapitlet "Du er så en af valkyrierne?" skriver hun om kvindens stilling og rolle i vikingetiden. Der er fundet kvindegrave med nedlagte våben, men er de tegn på kvindelige krigere, eller er de gravgaver med en anden, symbolsk betydning? Der er flere spørgsmål, som kan undersøges og måske besvares. Hvem beskyttede og forsvarede for eksempel hjemmet/gården, når manden var på vikingetogt? (Anmelders spørgsmål). Dette afsnit i bogen har flere billeder af kvindelige vikingekrigere.

Lektor Andres Dobat fra Moesgaard Museum skriver kapitlet "Så tæt på som det kan blive". Han er især optaget af den håndværksmæssige og teknologiske side af træffet. Selv om vikingetiden og vikingelivet er blevet lidt for hypet, opfordrer han dog de arkæologiske studerende til at besøge træffet. Ikke for "at gå vikingâ", men for at se en anden tilgang til for eksempel håndværk, end den klassiske arkæologiske. Andres Dobat har selv været vikingebueskytte tidligere.

Det sidste kapitel er skrevet af museumsinspektør Hans Skov: "Fra vikingetidens Aros til Moesgaard Vikingetræf". Han opridser byen Aros' historie fra 770åerne, hvor det var en midlertidig handelsplads ved åens udmunding indtil 1200-tallet. Fra Moesgaard Strand har man i sin tid kunnet se de søslag, som er blevet udkæmpet ude i bugten.

Men billederne? Det er jo en billedbog! Billederne fylder langt den største del af bogen. 130 fotografier hvoraf de fleste er i farver og nogle få i sort/hvid. De sidste er ikke de ringeste. Til nogle af billederne er der tilføjet korte forklaringer om billedindhold, personnavne og lignende. Billederne er udvalgt, så de svarer til de emner, som teksterne handler om. De fleste billeder fylder en side og nogle en dobbeltside. Billederne viser stemninger, telte og boder, skibe, krigere, heste, kampscener, store slag, valpladsen med de døde efter slaget, mænd og kvinder og børn, mad, håndværkere, skind, handelsvarer m.m. De to sidste billeder er dels af "Frikingerne", som er de frivillige vikinger, og som står for mange praktiske gøremål før, under og efter træffet, og dels af træffets leder Sara Heil Jensen klædt som Harald Blåtands anden hustru, dronning Tove.

At anmeldelsens omtale af teksterne i bogen fylder mere end omtalen af billederne skyldes alene, at der ikke er mulighed for gengivelse af nogle billedeksempler. Det ville også være en svær opgave at skulle vælge ud blandt de mange fantastiske billeder. Billederne er lige så vigtige i bogen som teksterne. Sidst i bogen er der en fortegnelse over hvem, der har taget de enkelte billeder og året for de enkelte billeders optagelse. Hurra for det! Tidsfæstelsen af de enkelte billeder er guld værd.

Bogen er smukt trykt med gode farver, på godt papir og i en god indbinding, som tillader opslag på dobbeltsider.

En smuk og underholdende bog med mange gode billeder fra Moesgaard Vikingetræfs første 40 år og med korte men dog oplysende tekster om træffets start og udvikling. Anbefales meget til alle vikinger - og deres fans.

 

historie-online.dk, den 24. juli 2017

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Museumsbogen - Praktisk museologi
Hofteatret i tiden 1767-2017
Genstandsfortællinger