Menu
Forrige artikel Næste artikel

DANMARK PÅ FILM

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 574

Danmark på film er Det Danske Filminstituts interaktive streamingsite. Her er historiske dokumentarfilm fra hele landet. Filmene er gratis at se online.

Danmarkshistorien bliver levende på Det Danske Filminstituts streamingsite Danmark på film. Se siden

Her kan man dykke ned i en guldgrube af dokumentarfilm fra 1899-1995. Et udvalg af optagelser og værker fra Filmarkivet er blevet digitaliseret og kan ses gratis online. Det er originalt, historisk materiale, og en stor del er rettighedsfrit, dvs. at filmene må bruges frit i ikke-kommercielle sammenhænge. Danmark på film blev lanceret i 2015, og der bliver løbende lagt flere film på sitet.

Med Danmark på film inviterer Filminstituttet til, at brugerne tager del i historiefortællingen. Brugerne kan bidrage med deres egne fortællinger og historiske viden og være med til at identificere klip. Desuden kan brugerne lave filmklip og dele deres klip med andre.

Der er fuld damp på digitaliseringen i Filmarkivet, så der kommer løbende flere film på sitet. Pt. er der 630 film. Man kan bl.a. finde film og klip via et interaktivt landkort, tidslinje og temasamling. Emneord er et centralt søgeværktøj. Desuden kan brugerne skrive kommentarer og dele viden.

Et interaktivt danmarkskort gør det nemt at finde filmklip fra byer og landsdele. Og ved hjælp af en tidslinje kan man finde film fra årstal, man er særlig interesseret i. En temaoversigt gør det overskueligt, hvad websitet har at byde på. Danmark på film rummer optagelser fra Danmark, Grønland, Færøerne og Island.

Historie-online.dk, den 1. november 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Særudstilling: Danmark i Mali
Kilder fra den danske kolonitid tilgængelige
Esther Bubleys Mandø