Med hertugen på rejse
”Reiser ere vor Tids Eventyr og Korstog”
Sådan skrev den teologiske student Viggo Aksel Læssøe i sin rejsedagbog, da han som mange andre rejste rundt i Biedermeiers Europa i 1843, Der var opstået et helt nyt begreb: turismen. Man måtte ud at se de fremmede lande - besøge stederne, som man ellers kun oplevede i bøgerne. Nu stod Berlin, Wien, Paris og Rom åbne for disse nysgerrige personer med stor oplevelsestrang. Men også som mål under en dannelsesrejse. Det fortæller historikeren Mikkel Venborg Pedersen veloplagt om i bogen: ”Med hertugen på rejse. Turismens begyndelse i Europa”. Bogen er ypperligt illustreret i et smukt layout.
Af Erik Ingemann Sørensen
”Det kejserlige lystslot Schönbrunn” i Wien af Bernardo Bellotto 1759 - 1760. Wien blev betragtet som en vigtig kulturby. Derfor var den et af målene for de rejsende. Foto: HPN
”Moderne europæere rejser i et væk. Embedsmænd og politikere tager et tidligt morgenfly til Bruxelles for at vende hjem igen, samtidig med at forretningsrejsende drager verden rundt. Videnskabsmænd skal mødes, pilgrimrejsende finder en indre bestemmelse gennem en ydre rejse, og mennesker besøger familie og venner.” (S.12).
Sådan karakteriserer forfatteren, historikeren Mikkel Venborg Pedersen persontrafikken i nutiden. En trafik der for Danmarks vedkommende i 2021 betød 17.1 millioner overnattende turister. Hertil kom så 34.3 millioner danske turisters overnatninger i eget land. ”I 2019 nåede den samlede omsætning i turismen i Danmark op på 139.2 milliarder kroner.” (s.13). [Det er mere end 6 gange større end forsvarsbudgettet det år]
Det er voldsomme tal for denne turisme, der dateres til begyndelsen af 1800 - tallet. Menneskene ville ud at opleve noget af det, de givet var stødt på - havde hørt om - for eksempel i studietiden.
En anden metropol, som var vigtig at besøge, var Preussens vældige hovedstad Berlin. Mon ikke mange kan nikke genkendende til dette maleri af Operapladsen i Berlin. Midt i billedet ses ’Neue Wache’, der fortsat er en markant bygning i Berlin. Til højre for ’Neue Wache’ ses det daværende tøjhus. I dag er det et markant museum for tysk historie. Illustration fra bogen
Kulturanalytiske perspektiver på turisme
”Turisme som fænomen har længe påkaldt sig forskningens interesse, og i dag er den samlede, tværvidenskabelige og interdisciplinære forskning ganske uoverskuelig…”. (S.14). Men, skriver forfatteren: ”I denne mangestemmige forskning kan man dog med en vis ret udpege to hovedlinjer, der samtidig også er relevante for bogens emne.” (s.14).
”Den ene er en kritisk linje, der ser en turistrejse som en art mislykket flugt fra hverdagen … ”. Mikkel Venborg Pedersen citerer tyskeren Hans Magnus Enzenbergers synspunkt, at det er ”… masserne, der spolerer, hvad der kunne være så smukt, men bliver besudlet af både mængden, opførslen og turismeindustrien.” (s.16). Unægtelig et elitært synspunkt.
Den anden linje lægger vægt på fornøjelse, oplevelse og afslapning, praktiseret af medlemmer af de økonomisk velaflagte (middel)klasser særligt i industrilande.
Netop det at gøre en rejse oplevede vi i Danmark, da pastor Krogager i 1950 startede med at sende danskere på ferie sydpå. I bus. Senere fulgte flyrejser - primært til Mallorca. En enestående mulighed for almindelige danskere. Og det blev en succes - hånet noget af borgerskabet - det var grisefesterne, man grinede af. Men gæsterne nød det. Og strømmede til.
Italien blev et turistmål
Goethe i Italien malet af Wilhelm Tischbein. Den tyske digter var på en måde forløberen for rejser til kulturelle steder. Han skrev dagbog fra sit ophold i Italien 1786 til 1788. På baggrund af disse udgav han i 1816 bogen: ”Italienische Reise”, der blev en inspiration for mange
Kavalerrejsens rute og steder
Alle forældre ønsker vel det bedste for deres børn. Det gjorde hertugen af Augustenborg også. Dannelse og uddannelse var vigtige - utrolig vigtige.
Fra 1817 til 1820 blev prinsen af Augustenborg - 19 år gammel - og prins Frederik, der senere blev til Prinsen af Nøhr - på 17 år. Til at holde øje med dem eller at holde dem i ørerne, havde man sat en tidligere fransk officer, Antoinne de Bretteville.
Der var pænt mange dynastiske grene, så de var stort set altid sikret husly. Efter at have tilbragt 15 måneder i Schweitz, nåede de endelig Italien: Milano, Torino, Genova, Livorno og Firenze. Herefter gik rejsen så til Neapel.
”De syv uger i den syditalienske hovedstad i kongeriget Begge Siciller var præget af fester.” (s.38). Om der skete andet for de unge mennesker, ved vi ikke. Men mulighederne var der ifølge H C Andersen. Under sit besøg i byen var han igen og igen blevet kontaktet af drenge, der kunne åbne op til den mere løsagtige kærlighed. Digteren blev hed i blodet af en følelse han ellers ikke kendte. Men skyndte sig tilbage til hotellet. [Scenerne udspillede sig igen på ubehagelig måde ved Italiens befrielse. Flere solgte deres krop bare for en dåseration med mad. Survivre n’est pas vivre.]
De store rejser
På mange måder fungerede deres ”Kavalerrejse” som en form for opvarmning til det, der senere skulle komme: De store rejser i henholdsvis 1843 og 1847. Her skal man bemærke, at det ligger meget tæt på det ”spøgelse der gik gennem Europa” i 1848 - formuleret af Karl Marx i ”Det kommunistiske Manifest”.
Udsnit af førsteudgaven af ”Det kommunistiske Manifest”. Det gik hurtigt med at få det genoptrykt, igen og igen. Foto: HPN
Hertugernes rolle i den kommende militære konfrontation satte dem ud af spillet. I en periode.
Da Frederik 7 ikke kunne få arvinger, måtte man søge mod syd for at finde den næste konge. Det blev starten på den nuværende Glückburgske linje i Danmark. Kronen fik Christian IX. Om ham lader forfatteren Herman Bang en af sine personer udbryde: ”Der bor ikke danskens hjerte i hans bryst.” (Tine, 2. kapitel).
Nu tog den modne mand på rejse. Han var en anden - det var transporten også. Mikkel Venborg Pedersen skriver: ”Det er næppe overdrevet, at for mange står forestillingen om ankomsten af postvognen under posthornets muntre gjalden efter en rejse i ro og mag ad snoede, trækransede landeveje med udsigt til gumlende køer og duftende grøftekanter i et romantisk skær.” (s.64). Pudsigt at læse citatet en morgen, hvor Radioavisen igen, igen melder om forsinkelser og aflysninger.
Men det er pure romantik. Virkeligheden dengang var en anden. Der ”… blev klaget over vejenes elendighed, vognenes ubekvemme indretning, postillonernes storsnudethed, poststationernes urenlighed, madens slette beskaffenhed, samt over dårligt vejr, ituslåede hjul, høje priser og ubehagelige medrejsende i de trange vognkarosseriers indre…” (s.64).
Velan, Emnet er jo forfatterens arbejdsområde. Men hvor mange andre skriver på en måde, så man meget ofte risikerer at falde i søvn, så boltrer Mikkel Venborg Pedersen sig med sin viden og formuleringsmåde, så man som læser føler at blive båret gennem bogen. Billedmaterialet er nærmest et værk i sig selv. Længe kan man sidde og beundre kunstnernes evne til at fange stemningen. Det er godt nok storartet. Skabt i et samarbejde mellem forfatter og Julie Marie Falkentorp. Bravo.
Nye tider - nye rejseformer
Kavalerrejsens transportformer var nu suppleret af den teknologiske udvikling: jernbaner og dampskibe var nu muligheder. Naturligvis benyttede de sig af disse, hvor det var muligt. Nu kom man hurtigere frem. ”Han [Hertugen] var bestemt ikke uden økonomiske midler, og han og familien blev på den måde nogle af Europas pionerer i turistrejserne.” De gemte papirer og materialer fra de to rejser har givet forfatteren et hav af muligheder for at gå i dybden med arbejdet. For at levendegøre fortiden så læserne bibringes en fin viden om perioden - første halvdel af 1800-tallet.
Der er rigeligt med beskrivelser i bogen - om transportmidler, om tjenerskabets mangfoldige opgaver og om, hvem og hvad man besøgte undervejs.
Men også om de personer af betydning, hertugen opsøgte og førte samtaler med. Han var jo godt klar over, at hertugdømmerne udgjorde en krudttønde, der blev mere og mere farlig. Derfor søgte han støtte til sagen eller ideen. Ofte ved hofetaterne.
Da det hele eksploderer i 1848 i Rendsborg, slår hertugerne til
Danske hjælpetropper på vej. Maleri af Nicolai Habbe. Danskerne startede Den første slesvigske krig med tabet af krigskassen, der stod i Rendsborg. Til gengæld skulle hertugen af Nør - hertugens bror - miste meget mere.
Krigen sluttede med den såkaldte Londontraktat. Danmark blev garanteret besiddelsen af alle rigets dele. ”Hertugen måtte afstå sin arveret til Hertugdømmerne til sin søn, mente han, mens Danmark havde den opfattelse, at det gjaldt for slægten ud i al fremtid. Under alle omstændigheder fulgte et salg af alle besiddelser i det danske rige. Det skete endeligt i 1853, hvor der også blev holdt auktion over inventaret fra slottene i Sønderjylland. For indtægterne købte hertugen blandt andet godset Primkenau i Polen tæt på den tyske grænse.
Det var så det. Troede man. Men forude lå 1864, der endnu engang skulle vende det hele på hovedet. Til preussisk og senere tysk tilfredshed.
Man møder bogen forholdsvis uvidende om emnet. Bagefter sidder man med fornemmelsen af at være bibragt en utrolig spændende viden om turismens udvikling og om augustenborgernes verden. Det er - som tidligere fremhævet - en aldeles pragtfuld bog - såvel i tekst som i illustrationer.
Afsluttende kan man så holde oplevelsen op mod forfatterens indledende ord: ”Det er mit håb, at bogen trods sit akademiske ophav er skrevet, så den kan være til glæde for den alment interesserede lærer, der frejdigt kan springe alle noter og kildelister over og gå ombord i rejsernes fascinerende verden. Men samtidig så tilpas underbygget, at den kan anvendes også i den videnskabelige samtale.” (s.6).
Jeg må konstatere, at det til fulde er lykkedes for Mikkel Venborg Pedersen at leve op til dette.
Man kun udtrykke sin begejstring og sige tak.
[Historie-online.dk, den 11. marts 2026]
