Jernalderens guldofringer
Menu
Forrige artikel

Jernalderens guldofringer

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 327

 

I 500-tallet blev der ofret store mængder guld i det nuværende Danmark. Den nye særudstilling GULD & KAOS fortæller historien om en kaotisk periode i menneskehedens historie, hvor enorme askeskyer fra vulkanudbrud skabte sult, kulde og fejlslagne afgrøder. Var guldofringerne en desperat befolknings forsøg på at formilde guderne og få solen tilbage?

Det ser ud til, at jernalderens mennesker i hele Skandinavien pludselig forlod deres landsbyer i begyndelsen af 500-tallet. I Jelling ser vi hvordan bebyggelserne blomstrede i perioden mellem år 0 og 500, hvorefter vi først finder dem igen flere hundrede år senere i vikingetiden. I Norge har arkæologerne bemærket en nedgang i antallet af grave på op mod 90 pct. efter den første tredjedel af 500-tallet, og i Sverige forsvinder op mod 75 pct. af jernalderlandsbyerne på samme tidpunkt.

Vi ved også, at to store vulkanudbrud i disse år skabte enorme akskeskyer, der skyggede for solen, fik temperaturen til at dale kraftigt og skabte misvækst.

Og så er der guldet. Mange af jernalderens guldskatte kan dateres til netop denne periode, hvad end der er tale om ofringer eller værdier, der er gemt af vejen.

Således er scenen sat for Kulturmuseet Spinderihallernes nye arkæologiske særudstilling GULD & KAOS - til vor tid endes, der fortæller den fascinerende historie om den kaotiske periode i 500-tallet, hvor guder, klima, ofringer og guld smelter sammen!

Hjarnøskatten, der udstilles for første gang, er netop et skattefund fra 500-tallet.

Mystik og videnskab

Sammen med bl.a. kopier af guldhornene, bornholmske guldgubber og en billedsten fra Gotland udgør guldskatten fra Hjarnø udstillingens dunkle halvdel, hvor fortidens mystik og religion hersker. Her fortælles myterne om Fimbulvinteren og verdens undergang, og man får fornemmelsen af altoverskyggende menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser det må have haft, at solen pludselig forsvandt. Hvem kunne vide om guderne nogensinde ville lade den komme tilbage igen?

Udstillingens anden halvdel er videnskabens domæne. Man fascineres af, hvordan iskerneboringer og dendrokronologi helt tydeligt viser periodens enorme klimaforandringer, og hvordan mange andre videnskabelige metoder gør arkæologerne i stand til at fortælle verdens historie fra tiden før skriftlige kilder. Man kan også træde indenfor i guldsmedens værksted, hvor guldsmed Niels Vase fortæller om jernalderens imponerende håndværk, der er utrolig svært at replikere i dag, på trods af moderne hjælpemidler og værktøj.

Museumsinspektør Charlotta Lindblom, en af udstillingens skabere, siger:

"Vi håber, at folk forlader udstillingen med en begejstring over arkæologi og naturvidenskab, og med en oplevelse af at forhistorien er relevant - også i dag. Vi håber også, at udstillingen er med til at belyse, at der findes mange svar og fortolkninger - at der ikke kun er een sandhed. Men måske allermest, at vi skal tænke og reflektere over, hvordan menneskene i jernalderen har reageret med rædsel og afmagt over for de klimaforandringer, de oplevede. Vi kan også bruge den til at perspektivere vores eget verdenssyn og til at blive klogere på os selv som mennesker. For hvordan reagerer vi egentlig på klimaforandringer i dag?"

Udstillingsåbning for hele familien

Når udstillingen åbner lørdag d. 2. februar er formidlere fra Jernaldermiljøet i Vingsted i dagens anledning rejst fra landsbyen og ind til Kulturmuseet i Spinderihallerne. Med sig har de både smagsprøver på lækre jernalderdelikatesser og flotte jernalderdragter. Gederne må dog blive hjemme i landsbyen.

Børnene, og andre med hang til udklædning, kan prøve et sæt jernaldertøj, og således passende påklædt gå på opdagelse i den nye udstilling, hvor der er masser af sjove og spændende aktiviteter for børn.

I museets store gravekasse kan børnene lede efter guld med metaldetektorer. Guldet kan i dagens anledning veksles til en guldmønt af ægte chokolade i museumsbutikken.

Til familiens voksne er der den officielle åbning med taler, reception og selvfølgelig mulighed for at møde finderne af Hjarnøskatten. Detektorførerne og museets arkæologer vil fortælle om de mange undersøgelser og udgravninger på Hjarnø - og om den lange periode hvor fundet skulle absolut hemmeligholdes. En øvelse der besværliggøres en del, når man skal fragte både tv-hold fra DR og store gravemaskiner over med den lille Hjarnø-færge.

I et arkæo-antropologisk samtale-eksperiment vil Anders Lund Madsen forsøge at udgrave meningen med jernalderens guldofringer - og måske livet - sammen med arkæologerne Charlotta og Katrine, der har skabt særudstillingen. Måske bliver du underholdt. Måske bliver du klogere. Måske bliver det GULD. Måske bliver det KAOS.

Pga. begrænset kapacitet var der særskilt tilmelding til denne del af åbningsarrangementet. Samtlige billetter blev booket i løbet af få timer, da de blev tilbudt til modtagerne af VejleMuseernes nyhedsbrev. Det er muligt at skrive sig på venteliste via VejleMuseernes hjemmeside.

Guld & Kaos kan ses på Kulturmuseet Spinderihallerne i perioden 2. februar til 15. december 2019. Der er altid gratis adgang til museets udstillinger.

VejleMuseernes hjemmeside

[Historie-online.dk, den 23. januar 2019]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Danmarks første lokomotiv, ODIN
Andelslandsbyen Nyvang besættes og befries 30. april og 1. maj.
Rundetårn sætter historien i centrum