Menu
Forrige artikel

Julerier på Den Gamle Færgegård

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1857

 

Duften af gran, kanel og honningkager breder sig ved den gamle færgegård i hele december, når Frederikssund Museum fyrer op under julestemningen.

Der findes mange gode steder, man kan tage hen for at stemme sindet til juletiden, men den gamle færgegård ved fjorden er nu et af de særligt velegnede. Her kan hele familien komme i ægte gammeldags julehumør.

Med juletræssalg, juleskattejagt, adventsbingo og gode gamle julerier inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til julehygge i hele december. De fleste af aktiviteterne foregår på særlige weekenddage, mens juleskattejagten ’Krudt og kanel’ kan prøves alle dage i december inden for museets åbningstid:

Krudt og kanel - juleskattejagt for hele familien

Færgegårdens kokkepige har susende travlt op til jul. Hun steger, bager, brygger og koger så al den dejlige julemad kan være klar til juleaften. Men Færgegårdsnissen er på spil, og han er en rigtig drillenisse, som elsker fest og ballade! Han putter salt i kanelsukkeret, kommer krudt i karamellerne og hælder eddike i Færgemandens snaps, så grøden bliver salt, karamellerne springer i luften, og Færgemanden bliver sur på kokkepigen. Kan du hjælpe den stakkels kokkepige med at blive klar til jul? Du skal have madmod og alle sanser klar, når du skal snuse, føle og smage dig frem hvilke ting, der skal i den gode julemad.

Julerier på Den Gamle Færgegård

Færgegårdens Venner og Frederikssund Museum byder indenfor til årets hyggeligste julearrangement den 15. og 16. december kl. 10.00 – 16.00

Kom i julestemning, når nisserne slår dørene op til færgegårdens juleværksteder, og byder alle børn indenfor til at flette, sy, save, klippe og klistre deres egen julepynt. Man kan blandt andet lave en smuk juledekoration af naturens materialer, dekorere et dejligt honningkagehjerte, bygge en ægte Færgelundsnisse, lave gammeldags nisser af langhalm og meget, meget mere. 

Søndag kl. 12.30 spiller spiller Ian Price og blæserne fra Frederikssund Musikskole op til julestemning på museets gårdsplads. Hvis man vil høre en rigtig julehistorie fortæller Rose Fabeltante eventyrlige historier for børn og deres voksne søndag kl. 14.00 og 15.30.

1. – 31. december Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Historie-online.dk, den 14. november 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Bispens Borg Brink i Ballum
100-året for 1. verdenskrigs afslutning
Julestemning på Fattiggården