Menu
Forrige artikel

Livestream-interview om "Flåden"

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 409

 

Torsdag d. 8. april udkommer Jakob Seerups bog ”Flåden”, som er en del af serien 100 danmarkshistorier.

Livestreamet interview med forfatteren på udgivelsesdagen, torsdag den 8. april kl. 16. Tilmelding finder sted her: https://unipress.dk/arrangement-100dh/

Foto: Pelle Rink

 Man kan ”sejle sin egen sø”, ”få en opsang” eller opleve, ”at bølgerne går højt”, eller at noget ”løber af stablen”. Det danske sprog er tæt-pakket med maritime udtryk, der alle vidner om den enorme betyd­ning, søfarten har haft for Danmarks historie.

I 1700-tallet var flåden i sit zenit. Horisonten var åben, og ambitionerne store. Idéen om en handelsstation i Marokko frist­ede kongen, og i 1751-1753 satte en håndfuld danske fregatter kurs mod syd. I Middelhavet stødte flåden dog ind i tidens frygtede nord-afrikanske pirater, og resultatet var både blodigt og dyrekøbt – og vi har alle detaljerne på skrift, for denne bogs hovedperson, en ung dansk søofficer, beskrev minutiøst hele rejsen i sine dagbøger.

Forfatteren Jakob Seerup udtaler

 ”Den danske identitet som søfartsnation står stadig stærkt. Se blot på, hvordan vi bestandigt bruger maritime ord og vendinger i vores sprog. Men den understreges også af, at danske skibe stadig spiller en betydelig rolle for verdenshandelen og dansk økonomi.”

  

[Historie-online.dk, den 3. april 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Særudstillingen "Min vestindiske arv i Vejle"
Nyt kulturhistorisk museum
Store mænd og små jernbaner