Menu
Forrige artikel

Niels Finsen - Historiens Aktører nr. 22

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1261

 

På hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej i København ligger et lille grønt anlæg og foran dette står et mindesmærke, der formår at påkalde sig opmærksomhed selv her mellem Rigshospitalets og Panum Instituttets anmassende byggeklodser og midt i en støjende og forurenende biltrafik, som dagligt bringer tusindvis af biler ind i hjertet af det gamle København. Monumentet består af en stående nøgen mandfigur, som med hænderne krydset på brystet vender sig op mod himlen, og han er omgivet af to siddende nøgne kvinder og et barn, der også vender sig mod himlen, mod lyset fra oven. Gruppen er anbragt højt over det pulveriserende byliv på en granitblok og udstråler en kraft, som får mange stressede og slukørede forbipasserende til at løfte blikket og måske tankerne. "Mod lyset" hedder mindesmærket. Kunstneren er Rudolph Tegner, som fik til opgave at hædre en af fædrelandets store sønner, en nobelpristager. Manden var Niels Ryberg Finsen.

Mindesmærket ved Rigshospitalet i København

Finsen var født i Thorshavn i 1860, søn af amtmand Hannes Finsen og Sofie Christen Formann, som døde, da Niels var fire år gammel. Han blev sendt på Herlufsholm Kostskole, blev 1882 student i Thorshavn og flyttede igen til København, hvor han blev regensianer og begyndte på det medicinske studium. På Regensen var de studerende oprørere i den forstand, at de støttede reformpartiet Venstre i forfatningskampen, og Niels var tilhænger af tidens nye politiske tanker. 1880-erne var provisorietiden med rumlende oprør, gendarmerikorps, riffelforeninger og attentatet på Estrup. Også regensianere, deriblandt Finsen bevæbnede sig til det kommende opgør, som heldigvis udeblev.

Kvinde angrebet af lupus og fotograferet efter lysbehandling

For Niels Finsens vedkommende blev ikke politiet, men hans eget helbred den største trussel. Han fik en kronisk hjerte- og leversygdom. Ved afslutningen af sin medicinske uddannelse blev han ansat ved Anatomisk Institut under professor Chievitz, og her kastede han sig over studiet af lysets virkning på mennesket. Han udgav i 1893 afhandlingen "Om lysets indvirkning på huden." Han anstillede egne forsøg og gjorde iagttagelser, som resulterede i, at han begyndte lysbehandling af hudsygdommen lupus vulgaris, hudtuberkulose. Denne hudsygdom var stærkt socialt invaliderende, da den vansirede de angrebnes ansigter. Finsen havde gode evner for praktiske løsninger og konstruerede selv forskellige lamper til sin lysbehandling. I 1895 åbnede han med støtte fra gode venner et medicinsk lysinstitut på Kommunehospitalet. Det blev senere flyttet til Rosenvænget på Østerbro i København. Hans kur med solbade og elektrisk lysbehandling med kulbuelamper var banebrydende. Hudsygdommen blev standset. Hans lysterapi kom til at bane vejen for den efterfølgende behandling med røntgen- og radiumbestråling. I 1903 havde Finseninstituttet behandlet over 1000 patienter, deriblandt en del udlændinge. Hans ry som lysets mand nåede ud i hele Europa, og hans lysbehandling af lupus blev præsenteret på verdensudstillingen i Paris i 1900 under stor opmærksomhed. I 1903 fik han som den første dansker en Nobelpris.

 Portræt af Niels Finsen, foto wikipedia

Finsen fik bolig ved sit institut, boede her sammen med sin hustru Ingeborg Balslev og fire børn. Han var ikke en mand som mistede jordforbindelse på grund af berømmelsen. Han beholdt sin saglige humanistiske grundindstilling, som også havde en social fundering. Hans evne til at bruge ny medicinsk viden i folkesundhedens interesse fortsatte, idet han planlagde en udbygning af lysinstituttet og oprettelsen af et sanatorium på Strandvejen i Hellerup. 

I den akademiske kreds var Finsen lidt af en "outsider". Han skrev ikke doktordisputats og blev ikke medicinsk professor, og den dag i dag er der i medicinske kredse folk, som mener han ikke var en rigtig forsker. Det gav ham skuffelser, og førte ham ud i disputter med modstanderne, men hans uhelbredelige sygdom var hans største modstander, og skønt han hele livet kæmpede imod, væltede døden ham kun 44 år gammel i 1904, da han stod højt på berømmelsens stige.

Rudolph Tegners mindesmærke, betalt af København Kommune, stod færdigt i 1909 og har siden da udsendt sin klare besked: Lyset som livets og håbets kilde. En række af samtidens kunstnere kom til at dyrke lyset, og hylde friluftsliv og solbadning, f.eks. P.S. Krøjer og J.F. Willumsen. Og med hensyn til Finsen, så bliver han aldrig glemt, en skæbne som er overgået mange af datidens og eftertidens "fine" professorer.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Historiens Aktører" her

[Historie-online.dk, den 28. april 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Bernhard Olsen - Historiens Aktører nr. 5
Karl Eskelund - Historiens Aktører nr. 34
Ole Olsen - Historiens Aktører nr. 6