Feltmarskal Wilhelm Keitel i anklageboksen
Den 3. april 1945 måtte den øverstbefalende for den tyske værnemagt, feltmarskal Wilhelm Keitel gå hen til vidneboksen, sætte sig - og lade sig afhøre. Ikke af de allierede, men af sin forsvarer, Dr. Otto Nelte. Han satsede i første omgang på at fremstille den anklagede i et gunstigt lys.
Feltmarskal Wilhelm Keitel i sine velmagtsdage. Alt hvad Hitler sagde, var for Keitel lov, der skulle holdes ned til den mindste detalje. Da krigsforbryderne kom til Nürnberg, blev alle insignier på tøjet fjernet. NPF-foto.
De allierede havde haft intense drøftelser om, hvem der skulle stå til ansvar for nazismens forbrydelser. Det endelige resultat blev de 24, der blev stillet for domstolen. De skulle dømmes for deres forbrydelser inden for de fire anklagepunkter. Og så vidt det overhovedet var muligt, skulle de dømmes af deres egne handlinger, der var nedskrevet omhyggeligt. I flere kopier. Det blev for Wilhelm Keitel et uoverskueligt problem, hvor forsvarsadvokaten ligeledes gang på gang måtte give op.
Fældet af egne ord og underskrift
I 1941 angreb Nazityskland uden videre Sovjetunionen på trods af samarbejdsaftaler de to lande imellem. Keitel underskrev og rundsendte den såkaldte ”Barbarossa - ordre”. Ifølge denne kunne tyske soldater uden videre henrette civile og mistænkte uden nogen form for rettergang. Med denne ordre ville handlinger mod russerne overhovedet ingen konsekvenser få for den enkelte soldat.
En dræbt russisk soldat foran en brændende russisk kampvogn. Her er vi i den blide afdeling. Billeder efter erobringen af russiske landsbyer understreger i deres voldsomme motiver, hvor grusomme den ganske almindelige tyske soldat optrådte. Men det kunne han jo, da der ikke var nogen som helst konsekvens. Foto: HPN-
I 1941 kom ligeledes ”Nacht und Nebel ordren”. Ikke tyske statsborgere kunne nu uden videre slæbes med til Tyskland, hvor de ofte forsvandt i koncentrationslejrene.
Desuden gav Wilhelm Keitel fuld opbakning til kommando- og kommissærordren, der befalede, at allierede kommandosoldater samt russiske politiske kommissærer skulle nedskydes på stedet stik mod al lovgivning.
I Geneve-konventionen understreges det, at en tilfangetagen soldat skal behandles med respekt og må ikke under nogen omstændigheder lide nogen form for overgreb.
Hitler og Keitel ses her i åben vogn i München lufthavn. Foto: HPN
Feltmarskal Keitel var voldsomt begejstret for Adolf Hitler, som han uden videre kaldte ”Den største af alle tiders feltherrer”. Det skete umiddelbart efter, at Frankrig havde overgivet sig. Det gav ham tilnavnet ”Lakeitel” – en finurlig konstruktion byggende på en ”Lakei” – lakaj.
Men konfronteret med resultaterne af de krigsforbrydelser, tyskerne havde begået under deres fremmarch. Nu kom soldaterne tilbage og kunne se rædslerne.
Den originale udgave af den engelske oversættelse af det talepapir, den russiske anklager brugte i sin dokumentation. Foto stillet til rådighed af ”Holocaust Museum”.
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler i serien om Nürnberg processerne her
[Historie-online.dk, den 1. april 2026]
