Historiens Aktører 72 - Børge Houmann
I 2025 var det 80 år siden befrielsen af Danmark, og i den forbindelse blev frihedskampens deltagere og dræbte mindet. Det var i starten kun en lille gruppe af danskere som tog kampen op mod besættelsesmagten. Først da samarbejdspolitikken blev afbrudt og da krigen gik tyskerne imod blev en noget større kreds af modstandsfolk mobiliseret. Danmarks Frihedsråd hed den gruppe, som ledede modstandskampen, og Frit Danmark hed det største illegale blad som repræsenterede Frihedsrådet. Redaktør for dette blad og medlem af Frihedsrådet fra starten var Børge Houmann. Han var redaktør for Arbejderbladet, det kommunistiske dagblad, og da det danske politi i 1941 arresterede de danske kommunister efter ønske fra besættelsesmagten, var Børge Houmann en af de kommunister, som undgik at blive interneret i Horserødlejren og senere at blive sendt til tysk koncentrationslejr, hvilket betød døden for mange af fangerne. Tyskerne havde givet politiet en liste på 38 kommunister, som skulle arresteres, men politiet mente, det kunne gøres bedre, og takket være registrering af kommunister blev antallet af internerede så højt som 339. Også det kommunistiske folketingsmedlem Martin Nielsen blev fængslet. Arbejderbladet blev lukket, og folk, som kom for at hente aviser, blev arresteret. Politiet var stolt af sin effektivitet.
Politiet foran Griffenfeldtsgade 50, Arbejderbladets adressse, 1941. dkp
Børge Houmann gik under jorden og levede i alle årene indtil befrielsen på flugt for det danske politi og Gestapo. Det var et meget vanskeligt liv, hvor han hele tiden skiftede navn og adresse. Snart hed han Nielsen, snart Jensen, snart Christensen. Politiet var flere gange lige i hælene på ham, og der blev gjort store anstrengelser for at bemægtige sig hans person. En gang havde han en frakke til omsyning, og en skræddersvend sladrede til politiet, men skræddermesteren antydede i telefonen, at der var ugler i mosen. På spørgsmålet om frakken var færdig og kunne hentes svarede skræddermesteren kryptisk: ”Det må du selv om!” Houmann fandt ud af, at politiet havde folk ventende i skrædderiet, og frakken blev først hentet efter befrielsen.
Portrætfoto af Børge Houmann, Frihedsmuseet, Nationalmuseet
Kommunisterne havde allerede efter 9. april 1940 truffet foranstaltninger til at arbejde illegalt og gå under jorden, og takket være deres organisation, som var landsdækkende, kunne de organisere de første modstandsgrupper og starte de første sabotageaktioner i 1942. Det var især brandbomber, der blev brugt. Senere lavede man sprængstoffer og bevæbnede modstandsfolkene. Deres kampgruppe var KOPA – kommunistiske partisaner, men da frihedskampen blev en fælles sag for forskellige grupper, blev navnet ændret til BOPA – Borgerlige Partisaner. De blev ledet af to gange Børge nemlig Børge Houmann og Børge Thing. Der var kvinder med overalt i modstandskampen, og i Børge Houmanns tilfælde var det Mads, dæknavnet for den unge lægestuderende Birthe Høeg Munck. Sammen gik de gennem tykt og tyndt under besættelsen.
Børge Houmanns navn er ikke så kendt som andre medlemmer af Frihedsrådet, f.eks. Mogens Fog og Frode Jakobsen, men han var den store organisator og forbindelsesled til de forskellige organisationer, og især var han mester for, at Frit Danmark udkom og blev distribueret over hele landet. Gestapo arresterede mange af bladets skribenter og bogtrykkere, men det lykkedes ikke Gestapo at stoppe bladet, som blev modstandskampens stemme. BBC blev aflyttet, men Frit Danmark blev læst i alle kredse.
Efter befrielsen oplevede det lille kommunistiske parti under ledelse af Aksel Larsen en stor stemmemæssig fremgang. Børge Houmann blev indvalgt i folketinget, men forlod sin plads, fordi han som redaktør af det nye kommunistiske dagblad Land og Folk havde mere end rigeligt at se til. Lige som andre af modstandskampens ledere var Houmann skuffet over, at de gamle politikere atter overtog magten og over at Buhl igen blev statsminister, akkurat den mand som havde opfordret hele den danske befolkning til at angive modstandsfolk og sabotører, så de kunne blive arresteret. Retsopgøret var også lemfældigt og kun nogle af de værste bødler og stikkere fik man straffet. Mange store skurke og folk som havde samarbejdet med tyskerne kom aldrig for retten eller slap fri efter kortere tid. Den rigsbefuldmægtigede nazist Werner Best blev fængslet i Horsens. Best havde en fortid som en af grundlæggerne af Gestapo og medvirkede til mord på tusindvis af polakker i krigens begyndelse. I Vichy-Frankrig forestod Best arrestation af mange tusinde franske jøder, der endte i udryddelseslejren Auschwitz. I Danmark var han ansvarlig for henrettelsen af modstandsfolk. Massemorderen blev løsladt i 1951. Houmann kom derimod i fængsel tre måneder dømt for injurier, da han skrev om det mangelfulde retsopgør og søgte at lette lidt på låget til en sag om samarbejde mellem Nazityskland og en stor dansk virksomhed.
I 1949 gik kommunisterne fra at være helte til at være fjender. Danmark blev medlem af NATO, og i den kolde krig var kommunismen fjenden. Partiet mistede mange stemmer, og 1950-erne blev en vanskelig tid for Houmann. Han tilhørte ikke den hårde stalinistiske kerne og blev fyret som redaktør af Land og Folk. Han forlod politik, men var stadig medlem af partiet. I stedet koncentrerede han sig om arbejdet som forfatter og forlægger. Det var en tilbagevenden til hans udgangspunkt. I en periode efter første verdenskrig var han sømand, men gik i land og fik udgivet flere digtsamlinger og en roman. Han var gode venner med Otto Gelsted, Hans Kirk og Hans Scherfig og var en beundrer af Martin Andersen Nexø. Han skrev en trebinds biografi om Nexø. Da kommunismen brød sammen i 1989 skrev Houmann en læseværdig bog ”Kommunist under besættelsen”, en bog som sætter danske politikere og myndigheders handlinger under krigen i et skarpt og afslørende lys.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Historiens Aktører” her
[Historie-online.dk, den 31. marts 2026]
