Menu
Forrige artikel

Reformationen og universitetet

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1959

Festarrangement på Københavns Universitet i anledning af 500-året for reformationen den 5. oktober

Hvad har reformationen betydet for universitetet, videnskaben og dannelsen? Vær med til Københavns Universitets officielle markering af en begivenhed, der mere end 500 år efter stadig sætter vigtige aftryk. Fire af universitetets forskere fortæller om reformationens virkninger, og kommer vidt omkring i den videnskabelige verden: fra naturvidenskab til økonomi, teologi og dannelsesbegrebet – og ikke mindst Københavns Universitets egen tætte historiske sammenvævning med reformationen i Danmark.

Dagen åbnes med en forelæsning med den anerkendte universitetshistoriker Laurence Brockliss fra Oxford University, og det hele afsluttes med koncert og reception. Arrangementet er åbent for alle interesserede. Dog beder vi om tilmelding.

Rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, og dekan for Det Teologiske Fakultet, Kirsten Busch Nielsen, byder velkommen.

Oplæg:

Luther, Higher Learning and the Origins of the Modern University 
ved Laurence Brockliss, professor i historie ved University of Oxford.

"Gud har i sin nåde betænkt os med en sand rigdom af videnskaber,
videnskabsmænd og bøger"
Luther og dannelse
ved Anna Vind, professor (mso) i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

"Et godt og drabeligt universitet og studium"
Københavns Universitet i reformationsårene
ved Morten Fink-Jensen, lektor i historie ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

"Er Kristi rige af denne verden?"
Reformationen, velfærds- og konkurrencestaten
ved Niels Kærgård, professor i økonomi, ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

"Vi skylder ikke Reformationen noget"
Reformationen og naturvidenskaben
ved Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og museumsdirektør ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Tid og sted:
Torsdag den. 5. oktober kl. 13.00 - 17.30 i Københavns Universitets Festsal, Frue Plads 4,

Tilmelding:
Medier bedes tilmelde sig hos kommunikationsmedarbejder Alice Petersen, alp@teol.ku.dk, tlf. 20569834. Oplys venligst, om du tager billeder.

Historie-online.dk, den 26. september 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 12: Slavevåben
Ph.d. forsvar på SDU
Livet i kollektiverne på Djursland