Menu
Forrige artikel

Troldkvindens grav ved Fyrkat

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1102

 

Da arkæologer fra Nationalmuseet i 1950’erne udgravede Vikingeborgen Fyrkat ved Hobro fandt de op mod 30 grave ved siden af borganlægget. En af disse grave skilte sig ud. Grav 4 var en kvindegrav, og kvinden var gravlagt med en række genstande, der fortæller, at hun formentlig var troldkvinde – en vølve.

Nu skal disse gravfund analyseres nærmere, og det betyder, at fundene for en periode flyttes fra Hobro til Nationalmuseet, hvor de også skal indgå i en række internationale, højt profilerede vikingeudstillinger. Aftalen mellem på den ene side Nordjyske Museer, som Fyrkat er en del af, og på den anden side Nationalmuseet gælder frem til 2027, hvor fundene returneres til Nordjylland. Efter gæsterne på Nationalmuseet har glædet sig over fundene, skal disse indgå i den nye udstilling, der etableres på Fyrkat Møllegaard.

I dag er alle Fyrkat-fundene udstillet på første sal på Hobro Museum. Det har længe været Nordjyske Museers ønske at flytte fundene ud til Fyrkat Møllegaard. Dels vil det bringe fundene helt tæt på vikingeborgen Fyrkat, hvor de oprindeligt er udgravet, og dels vil de blive opbevaret og udstillet i mere sikre og publikumsvenlige rammer.

Enestående forskning

”Samarbejdet med Nationalmuseet er en unik mulighed for at få analyseret fundene nærmere, og vi får naturligvis adgang til alle de forsknings- og prøveresultater, Nationalmuseet kommer frem til. Det vil komme os til stor gavn i den fremtidige formidling af historien om den brydningstid, Vølven blev gravlagt i”, forklarer Lars Christian Nørbach, der er museumsdirektør for Nordjyske Museer, som Vikingemuseet Fyrkat er en del af.

Dengang omkring 980 var det danske rige ved at skifte fra den gamle nordiske asatro til kristendommen. Den danske konge hed Harald Blåtand, og han lod sig døbe og bekendte sig til den kristne tro. Men ved Fyrkat, én af de mægtige ringborge, Harald Blåtand på samme tid lod opføre, har der også boet en troldkvinde – vølven – som repræsenterede den gamle asatro.

Undersøgelserne af Vølvens grav er en del af forskningsprojektet Tanken bag tingene – animisme, shamanisme og vikingetidens materielle kultur, der støttes af Krogagerfonden. Projektet leverer en stor del af det forskningsmæssige indhold til den næstkommende vikingeudstilling på Nationalmuseet, som åbner i 2024, der handler om 900 tallets religionsskifte. Og vi er glade for at kunne levere Vølvens grav tilbage til Nordjyske Museer i 2027 med mange nye informationer om fundet”, fortæller forskningschef Lasse Sørensen fra Nationalmuseet

August er sidste chance for at se Fyrkat-fundene

Mandag 23. august begynder konservatorer fra Nationalmuseet og Nordjyske Museer at pakke ikke bare fundene fra Vølvens grav, men også de øvrige Fyrkat-fund ned, så vil man opleve dem, er de kommende sommeruger sidste chance i en rum tid. De fund, der ikke sendes til analyser på Nationalmuseet, sendes til forsvarlig opbevaring på Nordjyske Museers magasiner i Vestbjerg, indtil den nye udstilling åbner på Fyrkat Møllegaard. Hobro Museum er åbent tirsdag-søndag kl. 12-16.

Søndag 22. august er sidste chance i en rum tid, hvis man vil se de originale fund fra Vølvens grav ved Fyrkat. De er udstillet på Hobro Museum, men snart pakkes de ned og sendes til analyser på Nationalmuseet. Fortællingen om troldkvinden fra Fyrkat er også historien om Danmark i en brydningstid, hvor landets konge, Harald Blåtand vendte den gamle asatro ryggen og lod sig kristne. Den fortælling følger med til en ny udstilling på Fyrkat Møllegaard, hvor vølven bliver omdrejningspunktet. (Illustration: Nordjyske Museer)

Vølvens grav

Lige som rige kvinder blev vølven begravet i en vognfading – vognkassen fra en hestevogn, og hun var klædt i fornemt tøj med guldtråde. Vølven fik ikke bare almindelige gravgaver som tenvægte og saks med i graven. Smykker og en bronzeskål, der formentlig stammer fra fjerne lande, lå i graven sammen med særlige genstande, der tyder på, at hun var troldkvinde. Der var blandt andet en metalstav – også kaldet en vølvestav, som man anså for at være en slags tryllestav. Dertil kom frø af den giftige bulmeurt, som hvis de kastes på et bål, udvikler en hallucinerende røg. Også en særlig amulet og en lille æske med dyreknogler underbygger teorien om, at kvinden var en vølve. Nu bliver alle fundene fra vølvens grav analyseret nærmere, og undersøgelserne kan føje afgørende ny viden til historien om Danmark under Kong Harald Blåtand.

I det aktuelle forskningsprojektet har vi især fokus på at prøve at forstå Vølvens væsen, adfærd og funktion i vikingetidens kult og hverdag. Vølven fra Fyrkat er Danmarks eneste erkendte Vølve-grav, og vi håber gennem en række nye analyser af gravens indhold at komme helt tæt på denne spændende kvinde”, siger Nationalmuseets museumsinspektør og vikingeekspert Peter Pentz.

[Historie-online.dk, den 28. juli 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Stort bogmarked i Rigsarkivet - hjælp med at tømme hylderne!
Museum på Rejsen 50: Vietnam
Reformationen og universitetet