Unikke jernalderbopladser afdækkes
Menu
Forrige artikel

Unikke jernalderbopladser afdækkes

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 572

I løbet af de næste 14 dage vil op mod 20 arkæologer fordele sig på to store udgravninger lidt sydøst for Aalborg. For Nordjyllands Historiske Museums vedkommende er der tale om de største udgravninger i mere end 20 år, og der er store forventninger om at gøre gode fund. De to udgravninger ligger med få kilometers mellemrum, og de kan føje ny, væsentlig viden til historien om Aalborg i jernalderen.  

Det har museets arkæologer allerede fået bekræftet fra tidligere udgravninger i området. Gennem de seneste 20 år er markerne øst og vest for Sdr. Tranders forvandlet til en del af Aalborg, og forud for anlægsarbejdet har museet løbende gennemført mange små og store arkæologiske udgravninger i området. Byudvikling har således afdækket store dele af jernalderens kulturhistoriske landskab. 

I de kommende måneder udgraver Nordjyllands Historiske Museum resterne af to store landsbyer fra ældre jernalder (500 f.Kr. – 200 e.Kr), som hver har haft ca. 15 samtidige gårde. Den ene boplads skal udgraves i forbindelse med opførelsen af det nye Universitetshospital, mens den anden udgravning foregår få kilometer længere mod vest i forbindelse med nye byggemodninger ved Da Vinci Parken.   

Landsbyer for 2000 år siden 

For mere end 2.000 år siden var området omkring Limfjorden tæt bebygget, og jernalderens landsbyer lå med få kilometers mellemrum på de kridtøer, der stak op i landskabet, og som var omgivet af store engarealer. De vidtstrakte enge var tidligere havområder, der gennem årtusinders landhævning nu lå som store sammenhængende flader, der muliggjorde et stort husdyrhold på bopladserne.

Udgravningerne af de velbevarede landsbyer sydøst for Aalborg ved Gigantium, Da Vinci Parken samt ved det nye universitetshospital giver et enestående indblik ind i dagliglivet i jernalderen, og affalds-lagene fra landsbyerne rummer store mængder af velbevarede dyreknogler, som ved analyser giver et unikt indblik i levevilkårene i jernalderen. Flere af jernalderhuse er også yderst velbevarede, hvor husenes ildsteder, kridtgulve og stenlægninger er bevaret. Det skyldes primært, at et dækkende kulturlag har beskyttet husene mod moderne nedpløjning. Ikke kun på nationalt plan, men også på internationalt plan er husene således blandt de bedst bevarede bygninger fra forhistorien, hvor arkæologerne har mulighed for at nærstudere konstruktionsdetaljer og byggeskikke. 

Sygehusudgravningen 

Tilbage i 2014-15 undersøgte museet store dele af en landsby fra ældre jernalder i forbindelse med anlæggelsen af det nye universitetshospital. Udgravningen var yderst omfattende og gav afgørende ny viden om levevilkårene i Nordjylland for ca. 2.000 år siden. Pga. kridt- og kulturlag er husene meget velbevarede, ligesom der findes et stort knoglemateriale, der bl.a. belyser husdyrhold på bopladsen. Som et kuriosum kan nævnes, at Danmarkshistoriens første katteknogler stammer fra denne boplads. Dertil kommer sten- og træbyggede kældre, en smedje, et brolagt vejforløb samt en såkaldt fægyde fra jernalderen - en vej, der har forbundet landsbyen og de omgivende engarealer.  

Det nye udgravningsfelt, hvor arkæologerne kommer til at grave de kommende seks måneder, ligger umiddelbart nord for 2014- og 2015-undersøgelsen, hvor bebyggelseskoncentrationen skønnes at være størst og kulturlagene mest massive. Den kommende udgravning vil givetvis nuancere vores opfattelse af boliger, levevis og husdyrbrug i jernalderens Nordjylland. Derudover forventer arkæologerne, at udgravningerne kan give et nærmere indblik i strukturerne bag den sociale og rumlige organisering i en landsby fra anlæggelses- til nedlægningsfase - herunder bl.a. opdeling i parceller, vejforløb og fællesarealer.  

James Tobins allé 

Mellem Gigantium og Sdr. Tranders undersøgte Nordjyllands Historiske Museum i 2005 forud for anlæggelsen af DaVinci-parken den vestlige del af en større jernalderboplads. Med nye byggemodninger i området vil A. Enggaard A/S nu berøre den østlige del af denne boplads. Her har veloverståede forundersøgelser afsløret omfattende kulturlag med indlejrede kridtgulve, stenlægninger, ildsteder og andre konstruktionsspor lavet af kridt. Den massive brug af kridt som bygningsmateriale gør, at især kulturlaget har meget gode bevaringsforhold for knogler. Arealmæssigt udgør jernalderlandsbyen cirka 7½ fodboldbane, og udgravningen, som vil løbe over de næste par år, vil være en af de største i museets historie.  

Sydøstligt i det store fundområde er der fundet en mindre gravplads fra yngre romersk jernalder / ældre germansk jernalder. Denne gravplads er fra samme tid som en stor landsby, der blev undersøgt vest for Sdr. Tranders. Landsbyudgravningen tolkes som en ældre udgave af Sdr. Tranders, og med de kommende udgravninger kan Sdr. Tranders historie føres 2.000 år tilbage.  

Tilbage i 2014-15 undersøgte Nordjyllands Historiske Museum store dele af en landsby fra ældre jernalder i forbindelse med anlæggelsen af det nye universitetshospital. Udgravningen var yderst omfattende og gav afgørende ny viden om levevilkårene i Nordjylland for ca. 2.000 år siden. Her er det kridtgulve og stenlægninger, der afrenses og registreres. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Historie-online.dk, den 9. april 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Bag guvernørens spejle
Dansk patent- og innovationshistorie
TV-tips uge 11, 2018