BogFeature
Første verdenskrig ved Tunestillingen

- Forsvarsvilje og hverdagsliv.

Af Nils Arne Sørensen

Interessen for første verdenskrig er langt om længe også nået Danmark. Den har naturligvis især været fokuseret på Nordslesvig/Sønderjylland. Bidragene i Sønderjyderne og Den store Krig, redigeret af Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen, opsummerede i 2006 den eksisterende viden, men brød også ny grund, ikke mindst omkring erindringskultur. I 2005 kom Anton Marckmanns lille, spændende bog om sønderjyske krigsinvalider, Ofrene fra den store krig 1914-1918, men det var naturligvis først og fremmest Claus Christensens stort anlagte og detailmættede bog, Danskere på Vestfronten 1914-1918 (2009), der skrev de sønderjyske mænd i tysk krigstjeneste ind i en dansk historiebevidsthed. Heldigvis er denne udvikling også begyndt at sætte sig spor, når det gælder det daværende Danmarks historie. Den myreflittige Michael Clemmesen har skrevet og redigeret flere militærhistoriske værker, der har krigsårene i fokus, bl.a. The Danish Armed Forces 1909-1918 (2007) og den massive Den lange vej mod 9. april (2010), mens yngre kræfter som Karen Gram-Skjoldager og Bjarne Bendtsen arbejder med projekter om henholdsvis dansk internationalisme og krigens aftryk på dansk kulturliv, hvor de delresultater, som man har kunnet læse i forskellige artikler, giver lyst til at læse meget mere. Det samme gælder for bidragene i antologien om Første verdenskrig ved Tunestillingen.

Tunestillingen er et af danmarkshistoriens største forsvarsanlæg. Den strækker sig fra Køge Bugt og til Roskilde Fjord, var tiltænkt rollen som det centrale fjernforsvar for hovedstaden og blev påbegyndt i slutningen af 1915. Det er konstruktionen af dette kæmpeanlæg og livet omkring det, både blandt indkaldte til sikringsstyrkerne og lokalbefolkningen, der behandles i bogens artikler. Konkret udspringer antologien af, at Greve kommune i 2008 besluttede at arbejde på at anlægge et museum for Danmark under første verdenskrig. Et første skridt er en særudstilling på Greve Museum om livet ved Tunestillingen, og antologiens artikler præsenterer i tekstform den oparbejdede viden, som udstillingen er baseret på.

Bogen bygger på en tese om, at man på Greve-egnen finder de fleste centrale træk af den danske krigserfaring i fortættet form. Konstruktionen og bemandingen af Tune-stillingen betød, at befolkningstallet blev fordoblet, og man finder her både soldater-erfaringen som indkaldt til sikringsstyrken og den civile erfaring i form af regulering, rationering og mangel, men her markant forstærket af den militære tilstedeværelses dybe påvirkning af hverdagen. Til denne overbevisende tese lægges et analytisk begreb, der styrer hovedparten af artiklerne. Det er forsvarsvilje, som her defineres som ”viljen til at indgå i det, som er nødvendigt for Danmarks overlevelse, hvad enten det er i det militære forsvar ... eller ved at varetage andre civile opgaver” (s. 105). Det er en spændende dynamisk definition, der lægger op til , at både bonden på sin ager og kontoristen ved sin skrivepult kunne argumentere for sit samfundsnyttige virke og dermed for sin forsvarsvilje, men måske også en definition, der kan komme til at stryge kilderne lovlig meget med hårene, for det er jo ikke underligt, at personer, der forsøgte at undvige eller lette den militære tjeneste, brugte gode, patriotiske argumenter.

Efter en indledning, der kort præsenterer og forskningsmæssigt kontekstualiserer bogen, giver Henriette Buus og Jakob Arendrup Nielsen en vellykket bredere introduktion, anlagt efter et zoom-princip, hvor vi fra den europæiske scene kommer til den danske og herfra ender meget konkret med soldaternes hverdagsliv ved Tunestillingen. I artiklerne om ”Soldat og borger” (Buus) og ”Hjemmegrisen” (Lisbeth Haastrup) spiller nationale og lokale perspektiver fint sammen. Buus bygger i vid udstrækning på klagebreve til militære og civile myndigheder til at afdække problemerne i både soldaterlivet og for soldaternes familier, hvor det især var den manglende arbejdskraft og indtjening, der var i fokus – hyppigt rammet ind i en retfærdighedsretorik, når man henvendte sig til de høje herrer. Haastrups artikel behandler med flæsk som eksempel reguleringsøkonomien set fra både myndighedernes og borgernes – især bøndernes øjne. Der er fint blik for, at ”hjemmegrisen” repræsenterede en tendentiel tilbagevending til selvforsyningsøkonomi – og gennem lokalt kildemateriale dokumenteres, at hjemmegrise selv i kommuner med landlig dominans som Karlslunde, naturligvis ikke var socialt jævnt fordelt. Med lokale eksempler vises det også, at de muligheder som omfordeling fra rig til fattig som krigsårenes lovgivning åbnede for, blev implementeret dramatisk forskelligt fra kommune til kommune, og krigsårene tydeliggjorde dermed også de politiske kløfter mellem de borgerlige partier og de radikale og deres socialdemokratiske allierede. Det er de store gårdmænd, der er de toneangivende aktører i Stig R. Svenningsen, Jonas W.S. Andersen og Mads M. Jensens artikel om ”Foreningsdannelse som reaktion”, der afdækker lokale protester mod de ødelæggelser, som Tunestillingen betød set med landboøjne, og de byrder som indkvartering pålagde lokalsamfundet, mens to korte artikler sætter fokus på soldaternes liv gennem behandling af disciplinbrud (Ditte M.R. Hermansen og Louise K. Ahmt) og fritidslivet (Marie D. Aakjær). I bogens sidste artikel er tilgangen mere traditionel militærhistorisk. Her gennemgår Michael Clemmesens Tunestillingens historie fra idé til anlæg. Et vigtigt tema er modsætningerne mellem militæret og regeringen (og naturligvis især P. Munch), der jo ikke gjorde det lettere at være dansk general. Clemmesen kalder det selv en ”kort version af historien”, men der er faktisk mange detaljer og interessante oplysninger. Blandt andet den ikke uvigtige, at militære analytikere erkendte, at stillingen ikke kunne tjene sit tænkte formål som en effektiv forsvarslinje – ikke mindst i lyset af erfaringerne på vestfronten, hvor det ikke var første, men anden forsvarslinje, der fik den afgørende rolle.

Det er notorisk vanskeligt at komme med sammenfattende vurderinger af antologier (og mindst ligeså notorisk svært at redigere dem). Som oftest fremstår de som noget ujævne. Det er også tilfældet her, hvor nogle af artiklerne forekommer lovlig tæt refererende (og citerende) i forhold til kildegrundlaget. Man kan også ærgre sig over, at der ikke gøres mere ud af den bredere national-historiske kontekst, som den danske krigserfaring udspillede sig i, nemlig at den lange forfatningskamp (eller som vi rettelig burde vænne os til at kalde det: Kampen om Demokratiet) stadigvæk var en nærværende erindring, som danner tydeligt bagtæppe for både foreningsdannelser og henvendelser til myndighederne. Tilsvarende kunne man også ønske sig, at forfatterne forsøgte at placere den danske krigserfaring i et komparativt perspektiv. Det ville – for nu at tage et enkelt eksempel – være indlysende at sammenligne de danske indkaldte dobbeltidentiteter som soldater og civile med den amerikanske historiker Leonard Smiths analyser af franske soldateridentiteter.

Når dette er skrevet (og anmelderen således har dokumenteret sin kritiske sans), så skal det langt vigtigere hurtigt tilføjes. I denne bog får vi masser af ny og spændende viden om dansk historie i krigsårene. Vi kan oven i købet glæde os videre over, at der er tale om et forskningsinitiativ, der endnu er i sin indledende fase, og hvor vi har lov til at forvente os mere fremover. Og sidst, men ikke mindst kan vi glæde os til at komme på det nye museum i Mosede Fortet, der efter planen åbner i august 2014.