Museumsnumre 167 - postkasse og brevkasse
Den kongelige post er erstattet af Post Nord, som systematisk har nedtager de eksisterende postkasser. Det er en udvikling, som er sket inden for de sidste 10 år. Postkassens tid er slut. Der var engang hvor postkassen var en del af gadebilledet ligesom postbuddet. Men det skrevne ord enten i form af julehilsner, rejsepostkort eller lange personlige breve er gået af brug. Kommunikation foregår digitalt, og postkasserne var mere eller mindre tomme.
Postbesørgelsen i Danmark var en kongelig eneret. Christian d.4. gav ved en forordning juleaftensdag 1624 det kongelige postvæsen eneret på befordring af breve til fastsatte takster. I en periode var postvæsenet bortforpagtet, men det blev i 1711 atter overtaget af staten, dvs. kongemagten. Posten var oprindelig gående, men blev i 1600-tallet også ridende og kørende. Man havde i købstæderne en postmester, som var ansvarlig for postgangen. Da folkestyret blev indført kom der postlove, men postvæsenet var stadig eneberettiget til af foretage befordring af lukkede breve af enhver art. Man beholdt den kongelige posts farver gul og rød, identisk med det oldenborgske kongehus farver. Lige til vore dage bar postbude røde jakker.
Postkasse og postbud som de endnu fandtes i 1993, postkort, frimærkebutikken
Postkasserne kom frem i 1851 samtidig med at de første frimærker kom i brug. Fire skilling kostede et frimærke til et brev, der skulle befordres inden for landets grænser. Frimærket betød at afsenderen havde betalt for brevet, som derfor kunne hentes i postkassen og ekspederes videre til adressaten. Landpostruter og brevsamlingssteder blev oprettet. I byerne startede det småt med opsætning af postkasser. I København blev opsat 13 postkasser og landets andre byer fulgte efter. Postkasserne var af forskellig størrelse og farve, indtil man i postvæsenet i 1860 indførte en standard postkasse. Louis Pio, søn af en fransk officer og hans danske hustru, blev ansat som funktionær ved postvæsnet, og han tilskrives æren for udformningen af standardpostkassen. I øvrigt blev Pio i 1870 tilhænger af socialismen og forlod postvæsenet. Han grundlagde det, som blev til arbejderbevægelsen i Danmark, og kom til at betale en høj pris for sit pionerarbejde, kom i fængsel og måtte udvandre.
Standardpostkassen af jernblik blev rødmalet med en halvcirkelbue for oven, dekoreret med billedet af et posthorn og foran forsynet med en brevspalte og en lem til at låse op for at tømme postkassen. Kassen var beregnet til ophængning på en væg. I landdistrikterne kom de første postkasser i 1869. Tømningen af kasserne blev forbedret ved at indføre et system, hvor en postsæk kunne skubbes ind i bunden, der kunne åbnes med en nøgle.
Posten tømmer postkassen, postkort, frimærker.dk
I 1915 var opsat 15.000 postkasser. Dette tidspunkt var højdepunktet for brevforsendelser i Danmark. Nogle år senere kom muligheden for kommunikation gennem radio og telefon, hvilket efterhånden reducerede brevskriveriet noget. En stor del af befolkningen havde dog ikke telefon, og brevkort var stadig en billig form for kommunikation. Postvæsnet havde i mellemkrigstiden 10.000 opsatte brevkasser.
Postkasse med skudhuller fra folkestrejken i Odense i 1943, Frihedsmuseet
I årene omkring 2000 kom digitaliseringen med internet og mulighed for lynhurtig, billig kommunikation nært og fjernt. Og i det følgende årti faldt mængden af postforsendelser. Postvæsnet begyndte at fjerne postkasser, der ikke længere blev benyttet, og den udvikling fortsatte. Postvæsenet blev privatiseret og 2009 erstattet af et Post Nord a/s. I 2024 var der 1.400 postkasser tilbage i hele landet. Nu er de alle nedtaget og en del solgt til forskellig side som historiske klenodier.
Lille brevkasse af træ opsat på væg i bondegård i Vedbysønder, Nationalmuseet
Der må skelnes mellem postkassen, som er opsat af postvæsenet og brevkassen, som er opsat af privatpersoner eller firmaer til modtagelse af den forsendte post. Museerne har i deres samlinger få postkasser, når vi undtager Post- og Telemuseet, som nu eksisterer under det gådefulde navn Enigma med udstilling ved Trianglen i København. De røde postkasser er noget pæredansk, som vi alle kender, men de er nu forsvundet fra gadebilledet. De private brevkasser beholder folk stadigvæk, selv om der efterhånden er mindre og mindre post. Pakkeposten er til gengæld vokset gennem internethandlen, og pakkerne afleveres af private transportfirmaer ved forskellige lokale opsamlingssteder, som tit skifter adresse.
Randers Museum har en dør til en lejlighed med påsat brevkasse. Det var eneste løsning, når døren ikke havde brevsprække, Randers Museum
Hvad har museerne i deres samlinger? Vendsyssel Museum har en rød postkasse nr. 3 af model 1949, i daglig tale kaldt en landbrevkasse. Den skulle tømmes en gang dagligt af landpostbuddet. Kassen var forsynet med et kontrolmærke for hver ugedag og dette mærke skulle landpostbuddet aflevere, som sikkerhed for at han havde tømt postkassen. Postkasserne blev kontrolleret hvert andet eller tredje år, lidt afhængig af placeringen i nærheden af Vesterhavet, hvis havgus fik jernblik til hurtigt at ruste. Som regel holdt en postkasse 20 år, inden den måtte kasseres og udskiftes.
Postkassen var som sagt et ikon, og det blev benyttet ved forskellige lejligheder. I 1980-erne kom en julekalender, der kunne samles til en postkasse. Øhavsmuseet i Faaborg har et eksemplar af kalenderen.
Metalbrevkasse fra Sorø, Sorø Museum
En række museer har eksemplarer af brevkasser. De er sædvanligvis af metal og der findes to hovedtyper en lille flad til lejligheder og opgange og en større til opsætning udendørs ved landejendomme, parcelhuse og villaer. Brevkasserne er af nyere dato, for i mange, mange år leverede postbuddet brevene til døren, dvs. i lejligheder smed han eller hun brevet ind gennem en brevsprække i døren. Denne var som regel en blankpudset messingsag med klap. Det samme foregik i villa- og parcelhuskvarterer, men her blev for at lette postbuddet opsat brevkasser ved indkørslerne. Denne ordning blev senere af postvæsenet gjort obligatorisk overalt, også i byerne, hvor der skulle opsættes dyre aflåselige brevkasser i opgangene. Det var en tidsbesparende foranstaltning som effektiviserede postvæsenet, men det havde menneskelige omkostninger, for posten var en daglig gæst, og mange fik en kort sludder med posten. Undertegnede har selv været ekstrapost og slidt trapper ved juletid og tit blev man mødt af rare ældre damer, som gav appelsiner og småkager til det forpustede postbud, og man fik en kort snak og ønsket god jul til gensidig glæde. Teknologiske fremskridt og fremmedgørelse er tit beslægtede fænomener. De gamle kongelige postkasser er penge værd, det bliver næppe tilfældet med de mange masseproducerede og forskellige private brevkasser.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 6. oktober 2026]
