Menu
Forrige artikel

Steno 2 - maj måneds helgen

Kategori: Artikler
Visninger: 262

 

Niels Steensen (1638 – 1686) markerede sig tidligt som en særdeles begavet videnskabsmand. Man tilskriver ham som grundlæggeren af stratigrafien. I 1669 skrev han om de såkaldte stratigrafiske principper. Han slog fast, at man i den lagdeling, geologerne fandt, måtte konstatere, at de nederste lag var de ældste. Hvis de ellers var uberørte.  Han tildeles ubetinget æren for denne konstatering, der i dag anvendes af geologer verden over. Denne lagdeling anvendes også inden for arkæologien, hvor det er jordlagene, der inddeles på en lignende måde.

Han rejste som yngre studerende rundt i Europa og arbejdede på forskellige universiteter. Blandt andet på universitetet i et af Europas kraftcentre: Amsterdam. Hans studier her resulterede i en ny opdagelse, der afviste, at blandt andet tårer blev dannet i hjernen. Han fortsatte arbejdet i Leiden, hvor han arbejdede under anatomen Franciscus Sylvius (1614 – 1672). Han påviste, at det var de forskellige kirtler og kanaler – tårekirtlen og tårekanalen – der fik tårerne til at trille. (1662). Han gik videre med sine undersøgelser, og som den første blandt anatomer kunne han slå fast, at hjertet kun består af muskelfibre. Hermed kunne han afvise, at hjertet er stedet for ånd og følelser.

Også inden for palæontologien fandt han nyt. Blandt andet angående hajer. Sammenhængen mellem forsteninger af hajtænder og med nulevende hajer.

Her ses en illustration fra værket: ”Elementorum myologiae specimen” (Elementer af myolegy prøve.) Også på adskillige andre felter bidrog Niels Steensen til videnskaben, hvilket den dag i dag placerer ham som en af datidens helt store forskere.

Se første del af artiklen om Steno her

Erik Ingemann Sørensen

[Historie-online.dk, den 8. maj 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Marts måneds helgen: Erik Plovpenning
Månedens helgen: Knud den hellige
Maj måneds helgen: Steno