Bulmeurt og brændenælder

De kloges råd om brugen af urter, buske og træer i folkemedicin. I mere end 800 år har landets tidlige læger og ikke mindst kloge mænd og kloge koner givet alverdens råd.  Mange af de gamle planter findes stadig i en typisk villahave. Enten dyrket og passet, eller som fællesbetegnelsen ukrudt

Af Michael Koch

En brændenælde er ikke blot en irriterende risiko for smerte og ubehag. Nælden har nemlig gennem historien haft en stor betydning blandt kloge koner og mænd. Alt fra forstoppelse, tarmvrid, kolik, urinvejsproblemer, urene sår, fnat, kløe og giftige bid, er nogle af de ting, planten kan bruges til. Men ikke nok med det, for mange af de gamle kilder er enige om, at nælden har en effekt mod hoste og luftvejsproblemer. Brændenælden er kun én ud af mange planter, som er omtalt og beskrevet i bogen. De mange planter, bær, løg og frø har så mange forskellige egenskaber, at man måske kan trække på smilebåndet. Men vent med det, for planterne har vitterligt egenskaber, der stadig bruges i moderne medicin.

Et opslag i Kolstrup Cyprianus fra 1836. Den tilhørte den kloge mand, Jørgen Brink fra Lem mellem Ringkøbing og Skjern

Kan planter beskrevet i opslagsværker og bøger, der går helt tilbage til 1200-tallet,virkelig bruges   i moderne medicin? Ja, det kan de! Helt op til 70 procent af den medicin, der bruges i dag, stammer fra planter. Aloe vera mod brandsår og kamillethe er nærliggende eksempler. Der kommer endda nye til ind i mellem. Et eksempel er en læges studier af fermenteret rødkløver. Der er veldokumenterede studier, som viser, at rødkløver kan hjælpe på kvinders hedeture i overgangsalderen, ligesom kvinderne sagde, at de sov markant bedre om natten efter brug af kløveren. Der skal nævnes et par mere: Vintergækker mod Alzheimers, den giftige fingerbølplante kan bruges mod hjerteflimmer, og prikbladet perikon bruges til behandling af mild depression. Det skal for en ordens skyld anføres, at hverken bogen eller anmelder opfordrer til hjemmebryggeri af medicin.

Formentlig siden oldtiden har man brugt planter til alverdens sygdomme. I særdeleshed har der på landet været en levende tradition for at søge hjælp hos de kloge. Selvom lægevidenskaben blev etableret omkring 1479, da Københavns Universitet blev indviet, har de kloge mænd og koner eksisteret helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1533 kom der en bog om planter, som var gode til at kurere alskens syndomme og andre dårligdomme. I den kan man læse om jernurtens fortræffeligheder. Her er et mundret uddrag: Får den gule soto. Hwo som tager Jern urt som kallis Verbena paa latine och sidder hennis Røder eller urterne i øls och drikke det siden det hielper meget thi han fordriffuer det onde blod. Man må tage hatten af for forfatterne af denne bog, som har fundet inspiration og fortællinger fra de gamle bøger. Der er endda mange tekster, som blev skrevet i hånden, hvilket ikke ligefrem fremmer læsevenligheden. Det var spændende læsning omkring de kloges egne råd og de mange forskellige anvendelser af jernurt blandt andet som afkog til brug, når en kvinde er i fødsels nød.

Brændenælden som man finder den i det mere moderne Flora Danica, der udkom fra 1761 til 1780. Forfatteren var Georg Christian Oeder, som var botaniker og hovedmand til værket

Sygdomsbehandling i Danmark så som bekendt meget anderledes ud, inden vi alle sammen fik en praktiserende læge. I folkemedicinen var der mange forskellige roller. Først hjalp husmoderen, dernæst kunne man gå til byens barber eller smed, og til sidst, hvis den var helt gal, kunne man gå til byens apoteker. Apotekeren kunne både stille diagnose og gå ud bagved og blande “et pulver eller blande en mikstur”. Dog var der allerede i 1794 vedtaget en lov mod kvaksalveri. Det blev forbudt at påtage sig at helbrede Sygdomme iblant Almuen, uagtet de er ganske ukyndige i Lægekunsten. Den kloge kunne nu trækkes i retten og måtte ved første bøde betale 20 rigsdaler i bøde eller sidde i fængsel på vand og brød i otte dage. Blev den kloge dømt endnu engang, måtte han eller hun i forbedringshus i seks måneder, og herfra blev straffen fordoblet, hver gang dommen faldt. “Benbrudslæger” var dog undtaget fra loven. I et begrænset område måtte en sådan “læge” behandle brækkede arme og ben.

Kål var en gammel traditionel påskeret indtil slutningen af 1800-tallet. Den skulle koges som en gammel høne. Der skulle bruges “ni-slags-kål”, grønkål, hvidkål, rosenkål, blomkål og rødkål, var blandt det, der typisk var en en gammel køkkenhave

En stor del af bogen handler om de mange forskellige planter, løg, frø og andet, der blev brugt. Der er beskrivelse af anvendelsen af de enkelte, sjove eksempler, referencer og citater fra mange forskellige kilder. Det er uhyre underholdende, og det skal indrømmes: De mange forskellige egenskaber og anvendelser af planerne kommer ganske bagpå anmelder. Der skal nævnes enkelte fra bogen: Alrune (kendt fra Harry Potter under navet Mandrake), bittersød- og sort natskygge, Blåbær (svenskerne har i århundreder vidst, at bærret er godt mod diarré, de spiser i hvert fald meget blåbærsuppe), Bulmeurt (giver hallucinationer og er særdeles giftig), Ingefær (skulle købes på apoteket, da den i gamle dage kun kunne fås i det sydlige Asien), Kamfer (fra kamfertræet som vokser i Kina, på Taiwan og i Japan. Kamfer kom til Danmark i 1767, og skulle bruges med omtanke, da man kan få for meget af det, skrev man dengang), Krusemynte (mod spoleorm, hvis maven var forkølet eller, om nogen havde mistet sin mahed, altså sin potens). Det var blot få eksempler fra bogen i særdeles skrabet form. Det er ikke blot viden, lærdom og historie, men sandelig også morsom underholdning i siderne om de forskellige planter.

En humoristisk tegning fra 1778-17780 af en apoteker

Denne bog er langtfra en kedelig bog om historisk medicin. Det er en lærerig, morsom og utroligt underholdende bog, som læseren samtidig bliver klog af. Der var engang, husmoderen kunne dét med afkog og husråd, med denne bog kan den indre kvaksalver blive klædt på til kamp mod “orm i tænderne” og husløg på taget for at undgå lynnedslag. En begejstret anmelder lover bedring og god læsning i den herlige bog.

[Historie-online.dk, den 28. oktober 2026]