En skål for Faaborg
Den 25. maj 1895 blev Beværterforeningen for Faaborg stiftet. Nu skulle det være slut med ulovlige udskænkningssteder, foreningen tog kampen op. Bogen er et enestående indblik i kroer, værtshuse, beværtninger, hoteller og konditorier
Af Michael Koch
Om man er tørstig eller ej, Beværterforeningen for Faaborg har i overvældende grad fået noget at skåle på – hvis den ellers havde eksisteret i dag. En helt utrolig og overvældende bog over 100 års beværterliv i Faaborg og omegn. Bogen begynder i 1895, da Beværterforeningen blev dannet. Dengang skulle der være kontrol over de mange illegale værtshuse Det handlede om bedre myndighedskontrol og illegale udskænkningssteder. En lille gruppe lokale restauratører, gæstgivere og hotelejere skabte en handlekraftig forening. Spiritusbevilling og stedernes redelighed blev fra starten af foreningen taget seriøst, og kommunens spiritusbevillingsnævn blev repræsenteret i foreningen. Efter 129 år var det så endegyldigt forbi for Beværterforeningen. Foreningen besluttede sig for at opløse sig selv. I den anledning blev en stor mængde skriftligt materiale afleveret, og billeder, protokoller, postkort og alt muligt mere blev overdraget til Byhistorisk Arkiv. Da forfatteren hørte om materialet, var der ikke langt til handling. Han gik i gang med at sortere materialet til denne bog.
Restaurant Skovlyst i Svanninge Bakker blev etableret 1926, da en landmand og hans hustru ville starte en restaurant. Det blev en succes og er det stadig. Her er en side fra bogen med få af de mange billeder fra stedet. Det er kendetegnende for bogen, at der er medtaget utroligt mange gamle og nyere billeder fra de mange restaurationer
For et par år siden udkom bogen Kongerigets stamhuse med én beværtning for hver by. En skål for Faaborg er helt omvendt, den medtager nemlig alle værtshuse, hoteller, beværtninger, konditorier og kroer - men kun for én by, nemlig skønne Faaborg med omegn. Den tunge, kvadratiske bog er fyldt med billeder og illustrationer. På hver eneste side er der billeder, som fortæller det hele i sig selv, men billederne er ledsaget af historier, fortællinger, anekdoter og det hele er serveret fra fad på den mest veloplagte måde. Bogen dækker de første 100 års historie med flere sider om hvert sted og er ledsaget af historiske billeder og nye billeder, hvor det har været muligt for forfatteren at tage dem. Læseren bemærker hurtigt, hvor spændende det er at studere nye og gamle billeder. Det bemærkes også hurtigt, at der ikke er faste begrænsninger på det, forfatteren har taget med om de forskellige restaurationer. Under Avernakø Kro er der eksempelvis billeder fra dæmningsbyggeriet i 1936, omtale af den sjældne klokkefrø, oversigtskort over øens fuglearter og fugletårn, overbliksbilleder af øen, nuværende og tidligere færger samt kroen gennem tiden med en lang række billeder. Det gør bogen utroligt levende og sjov at nærstudere under læsningen.
Falsled Kgl. Priv. Gæstgiveri er omtalt over en hel del sider. Kroen er fra 1744 og stadig aktiv. Her et billede af kroen fra 1924
Der kan trækkes på smilebåndet når “Blækhuset” besøges. Der har været boghandel i lokalerne, og på fascaden sidder der en kæmpestor Parker fyldepen. En af gæsterne fortæller, at han kommer om formiddagen og drikker en “Mors stout” og et glas rødvin. Om eftermiddagen drikker han to glas rødvin. “Du kan godt høre jeg ikke er så fordrukken, som folk siger, det er meget værre” griner han. Rasmussens gæstgiveri blev efter faderens død overtaget af døtrene, Putterne, som de blev kaldt. Fra omkring 1940 kontrollerede de meget nøje, hvem der fik lov til at komme ind i “paradisets have”, som gårdhaven blev kaldt. Gæster bankede på porten og blev set an. Når man var fast gæst, blev man budt på “Riga Balkan Balsam”, og det var en bitter, man ikke kunne undslå sig for. Gæster fortalte, at man høfligt kunne bede om en bestemt øl, men fik serveret det, som det passede døtrene at servere netop den dag. Det var en smuk gårdhave fyldt med blomster og planter, og der kom absolut kun et bestemt antal gæster ind.
Landmandshotellet og Torvets Cafeteria var ejet af Edith og Harry Larsen. Alle i Faaborg kendte de to mennesker som værende smilende og dejlige. Anmelder kom ofte på Landmandshotellet som dreng. Ægteparret Larsen var livsvenner med anmelders forældre.
Edith og Harry Larsen fra Landmandshotellet og Torvets Cafeteria. Harry Larsen sad også i Beværterforeningens bestyrelse. Her et billede af restauratørparret og regningen fra 1992 for den sidste middag i Larsens tid på Landmandshotellet i Faaborg
Umiddelbart er en bog om restaurationshistorie nok ikke en bog, der vælges først hos boghandlere ud fra præmissen: En bog om en lokal beværterforening. Vælg den alligevel. Denne bog kan vitterligt noget helt særligt. Den er det ypperste lokkemiddel for en rejse til Faabog på Sydfyn. Bogen har alt, hvad en bog af denne slags skal have: Historie, humor og en overvældende mængde billeder og fortællinger. Det er kernen af dansk byhistorie, der hvor historien bliver til. Tag endelig nogen med på turen til Faaborg og omegn. Det er en skøn oplevelse at læse bogen.
[Historie-online.dk, den 28. oktober 2026]