Retsopgørets tunge love faldt hurtigt på plads

Den fremragende retshistoriker, professor Ditlev Tamm, henleder i sin disputats, ”Retsopgøret efter besættelsen”, opmærksomheden på, at der længe før befrielsen var gjort klar til det opgør, modstandsbevægelsen krævede. Derfor kunne omkring 50.000 frihedskæmpere rykke ud både den 4. maj og den 5. for at få fat på de personer, der havde været på den gale side gennem de fem år. Nogle blev hentet for at blive beskyttet mod de ophidsede folkemængder. Straks efter Rigsdagens åbning gik man i gang med at lave udkast til de love, der skulle ligge til grund for retsopgøret.

To mistænkte afhentes af frihedskæmpere den 5. maj 1945. Der er ingen stedsangivelse. Læg mærke til den ældre herre nederst til højre. Det var ikke bare de unge, der var medlemmer af modstandsbevægelsen. Foto: FHM.

Den 23. februar havde modstandsbevægelsen understreget, at afhentning og internering af personer, der havde været på ”den gale side” gennem de fem seneste år, skulle ske værdigt. Von Eyben skrev i 1968 om interneringerne, ”at: … man også har kritiseret de mange korporlige overgreb, som skete over for de internerede i de første dage. Der er ikke andet at sige hertil, end at det kritiserede er dybt beklageligt, men uundgåeligt. Det vil næppe være muligt at opdrive noget eksempel fra hele verdenshistorien, hvor der ikke er sket noget lignende i en sådan situation. Dette gælder vel endog, selvom man projicerer fortidens synder ned i nogle dimensioner, som svarer til den såkaldte kulturelle udvikling. Det ser i hvert fald ud, som om der er sket nogenlunde det samme i alle de lande, der efter krigens ophør blev befriet.”

Fra Jylland gav en kvinde, Ruth Søndergaard udtryk for sin opfattelse af, hvad der skete:

”I de første dage efter befrielsen oplevede man en selvtægt, der var forfærdelig. Folk blev hentet ud af deres boliger og trukket ud til lastbiler, mens tilskuere spyttede på dem og slog efter dem, skreg og hånede dem med de værste skældsord. Piger, som havde været i kontakt med tyskerne, blev klippet skaldede. Tøjet blev revet af dem, nogle blev smurt ind i tjære og fjer for derefter at blive ført gennem gaderne til mængdens spot. Disse piger havde ikke foretaget sig noget kriminelt eller været landsforrædere – de havde bare været så uheldige at forelske sig i en soldat af den forkerte slags. Den behandling, de fik, var ikke værdig for os danskere.”

Foto af en ung kvinde der bliver klippet. Det er fra Aarhus taget efter befrielsen. FHM.

Det var især socialdemokraten Hartvig Frisch, der fordømte modstandsbevægelsens fremfærd. Det var også ham, der kaldte stikkerlikvideringerne for mord. Mine samtaler med gamle modstandsfolk i Fredericia afslørede, hvor forhadt han var. Sammen med Scavenius.

Interneringerne skete ved medlemmer af modstandsbevægelsen. Politiet trådte først til den 13. maj. Det var ensbetydende med, at man nu kunne overgå til det tidligere retssystem, hvor en person, der var blevet tilbageholdt, senest 24 timer senere skulle stilles for en dommer.

Rigsdagen åbnes - arbejdet begynder

 Christian X holder en kort tale til Rigsdagens medlemmer den 9. maj 1945. Han er dybt bevæget. Til højre i billedet står arveprins Knud, der otte år senere oplevede, at hans gren af kongefamilien mistede retten til tronen. Foto: FHM.

Lovene hurtigt på plads

Den nye regering, der var tiltrådt, meddelte gennem statsminister Buhl (S), at der var vedtaget en række nye love i forbindelse med det retsopgør, alle vidste måtte komme. Det blev forelagt den 25.5, og allerede den 28.5. kom det til førstebehandling, dagen efter kom andenbehandlingen, og den 30. maj 1945 var tredjebehandlingen på plads, så loven kunne træde i kraft den 1. juni 1945.

I det nuværende folketing har der været stor kritik af lovarbejdet. Flere følte, det var umuligt at gå i dybden med lovforslagene, så man stemte for noget, man i realiteten ikke havde fuld indsigt i. Sådan var det ikke helt i 1945. Længe før befrielsen havde embedsmændene arbejdet med lovudkastene, så man var sikre på, at det juridiske grundlag var i orden.

Normalt ville jeg her bringe et link til loven. Men rent undtagelsesvis bringer jeg lovteksten i artiklen, så læserne ikke behøver skifte:

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket. Tid. Sp. 113, 145, 222, 262; Landst. Tid. Sp. 78; Till.A. Sp. 89).

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 

Kapitel I.

§ 1. Denne Lovs Bestemmelser kommer til Anvendelse paa Handlinger, der er foretaget i tiden fra og med den 9. April 1940 indtil l Aar efter Lovens Ikrafttræden. Borgerlig Straffe­lovs almindelige Bestemmelser om Forholdet mellem ny og ældre Lov er ikke til Hinder for, at Paakendelse sker i Henhold til de ved denne Lov fastsatte Regler.

De i denne Lov omhandlede Handlinger, der er foretaget forinden den 29. August 1943, er straffri, saafremt Gerningsmanden hand­lede i Henhold til Lov eller Ordre eller Anvis­ning givet af lovlig dansk Myndighed indenfor dennes Myndighedsomraade. Er Handlingen foretaget paa eller efter nævnte Dato, kan un­der den nævnte Forudsætning Tiltale undla­des eller Straffen nedsættes eller under særligt formildende Omstændigheder bortfalde.

Bestemmelsen i Borgerlig Straffelov § 84, Stk. l, Nr. 3, finder ikke Anvendelse paa Handlinger, der omfattes af denne Lov.

§ 2. Denne Lov kommer til Anvendelse paa Handlinger foretaget af Personer, der ved Handlingens Foretagelse havde dansk Ind­fødsret eller var bosat i den danske Stat, uden Hensyn til, om Handlingen er foretaget inden­for eller udenfor denne, og i sidste Fald uden Hensyn til, om den er strafbar efter Gernings­stedets Lovgivning. Loven finder tilsvarende Anvendelse paa danske Statsborgere, som ef­ter den 9. April 1940 har erhvervet tysk Stats­borgerret.

Sag for Overtrædelse af denne Lov kan rej­ses, selvom Gerningsmanden tidligere her el­ler i Udlandet er dømt eller frifundet for den paagældende Handling. Tidligere udstaaet Straf afkortes i den Straf, der idømmes efter denne Lov. Er der tidligere for samme Hand­ling idømt en Straf, som ikke er udstaaet, fast­sættes der en Fællesstraf.

§ 3. For Handlinger omfattet af denne Lov anvendes følgende Straffe: Livsstraf og Fæng­sel. Arbejdshus, Sikkerhedsforvaring eller Psy­kopatfængsel kan ikke idømmes efter denne Lov. Betingede Straffedomme finder ikke An­vendelse.

Livsstraf fuldbyrdes ved Skydning efter nærmere ved kgl. Anordning fastsatte Regler. Livsstraf kan ikke idømmes Personer, som ved den strafbare Handlings Foretagelse ikke var fyldt 18 Aar.

Fængsel idømmes fra 4 Aar indtil paa Livs­tid. Straffen kan dog ikke sættes lavere end det dobbelte af den i Borgerlig Straffelov for ved­kommende Handling foreskrevne mindste Straf. Under formildende Omstændigheder kan Straffen nedsættes indtil Fængsel i l Aar. Hvor Strafnedsættelse er hjemlet, kan Straffen gaa ned til Fængsel i 30 Dage.

Prøveløsladelse i Henhold til Straffelovens § 38 kan ikke finde Sted. Fangerne anbringes snarest muligt i særlige Strafanstalter. De nær­mere Regler for Strafudstaaelsen fastsættes ved kgl. Anordning.

Ungdomsfængsel kan kun bringes til An­vendelse, forsaavidt Gerningsmanden ved den strafbare Handlings Foretagelse ikke var fyldt 18 Aar. Borgerlig Straffelov § 84, Stk. l, Nr. 2, sidste Punktum, finder ikke Anvendelse paa Handlinger, der omfattes af denne Lov.

§ 4. Naar nogen findes skyldig i et efter denne Lov strafbart Forhold, kan det ved Dommen bestemmes, at hans Formue og ham tilhørende Rente- eller Indtægtsnydelser helt eller delvis skal inddrages til Fordel for Stats­kassen.

Dispositioner, som nogen med en truende Konfiskation for øje har foretaget i den for Medkontrahenten kendelige Hensigt derved at sikre sine Midler mod Konfiskation, er ugyl­dige.

§ 5. Formue, der tilhører Hipo-, Sommer- ­eller Schalburgkorpset, Dansk Folkeværn eller lignende Sammenslutninger, der har været til­sluttet eller iøvrigt virket for den tyske Værne­magt, skal inddrages til Fordel for Statskassen.

Sag herom indbringes for de i § 2, l ste Pkt., i Lov om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Behandling af Sager angaaende For­ræderi og anden landsskadelig Virksomhed m. v. omhandlede Domstole, der ved Kendelse afgør, om Betingelserne for Inddragelse fore­ligger.

§ 6. Den, der findes skyldig i noget efter denne Lov strafbart Forhold, kendes ved Dommen uværdig til almen Tillid. Tab af al­men Tillid medfører Fortabelse af:

1) Stemmeret og Valgbarhed i offentlige An­liggender.

2) Offentlig Tjeneste og Adgang til at opnaa offentlig Tjeneste og Hverv. Fortabelsen fritager ikke den paagældende for at udøve borgerlige Ombud, der ikke hviler paa no­get Tillidsforhold.

3) Ret til at gøre Militærtjeneste. Ved konge­lig Anordning kan fastsættes Bestemmelser om Arbejdspligt til Afløsning af forbrudt Militærtjeneste.

4) Ret til at virke som Læge, som Sagfører el­ler i anden Virksomhed, der kræver en of­fentlig Autorisation.

5) Ret til at virke som Præst for noget Tros­samfund eller til at udøve Undervisnings­virksomhed af nogen Art.

6) Ret til at deltage i Ledelsen af eller være økonomisk interesseret i Teatervirksom­hed, Filmsproduktion eller Drift af Biografteater.

7) Ret til at virke som Direktør, Formand, Be­styrelsesmedlem eller i anden ledende Stil­ling eller Tillidshverv i erhvervsdrivende Selskab eller Sammenslutning.

8) Ret til at drive selvstændig Næring, hvis Udøvelse er betinget af Næringsbrev eller anden lignende Adkomst.

9) Ret til Pension, Understøttelse eller anden Ydelse af det offentlige, hvis Opnaaelse el­ler Nydelse i Lovgivningen er betinget af, at vedkommende ikke er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Hand­ling eller lignende.

Fradømmelsen sker for bestandig, under særlig formildende Omstændigheder dog for et ved Dommen bestemt Tidsrum, ikke under 5 Aar. Rettighederne fortabes fra den Dag, da Dommen bliver endelig.

Sker Fradømmelsen paa Tid, regnes denne fra den Dag, da Straffen er udstaaet eller efter­givet.

Forsaavidt særlige Omstændigheder i det enkelte Tilfælde taler derfor, kan Æresoprejs­ning gives ved Lov.

Bestemmelsen i Borgerlig Straffelov § 79 finder ikke Anvendelse paa Handlinger, der er paadømt efter denne Lov.

§ 7. Strafansvar eller andre Retsfølger i Henhold til denne Lov samt Adgang til at fuldbyrde de i Medfør af denne afsagte Domme forældes ikke. 

Kapitel II.

§ 8. Den, der for at fremme tyske Interesser eller med lignende landsskadeligt Formaal for Øje har foretaget en Handling, der er strafbar efter Borgerlig Straffelov, straffes med Fængsel.

Livsstraf kan dog anvendes:

1) naar de i Borgerlig Straffelov §§ 98, 99 og 11, Stk. 1, nævnte Forbrydelser er udført under skærpende Omstændigheder,

2) naar den i Borgerlig Straffelov § 180 eller § 183, Stk. 2, beskrevne Handling har medført, at nogen har mistet Livet eller er blevet udsat for overhængende Livsfare,

3) naar Gerningsmanden har begået den i Borgerlig Straffelov § 237 nævnte Forbrydelse,

4) naar der i Borgerlig Straffelov § 245-246 og 250 nævnte Handlinger er begaaet for at fremtvinge Forklaringer eller Tilstaaelser.

§ 9. Den der har begået en af de i Straffelovens Kap. 14-29 nævnte Forbrydelser, straffes med Fængsel, hvis Gerningsmanden ved Handlingens Foretagelse var iført tysk Uniform eller paa anden Maade legitimeret som tilhørende Besættelsesmagten eller dermed samarbejdende Organisationer eller iøvrigt paa groft anstødelig Vis har udnyttet de af Be­sættelsen fremkaldte særlige Forhold.

§ 10. Den, der har hvervet eller ladet sig hverve til tysk Krigstjeneste, straffes med Fængsel. Hvor særlige Hensyn gør sig gælden­de, kan der finde Strafnedsættelse Sted, og un­der ganske særlige Omstændigheder kan Til­tale undlades.

Med Fængsel straffes endvidere den, der har gjort Tjeneste i et Korps, som virkede i Til­knytning til Besættelsesmagten mod den dan­ske Stats lovlige Organer eller dens Borgere, eller som iøvrigt her i Landet i tysk Tjeneste har udøvet Virksomhed af politimæssig Ka­rakter.

For den, som efter den 19. September 1944 har udøvet politimæssig Virksomhed ved Tje­neste i Hipo-Korpset, Sommer-Korpset eller anden lignende Organisation, er Straffen Livs­straf eller Fængsel ikke under 10 Aar.

§ 11. Den Tjenestemand, som udover, hvad der fulgte af ufravigelig Instruks for paagæl­dende Embede, har ydet Besættelsesmagten en upaakrævet og ikke uvæsentlig Hjælp, straf­fes med Fængsel.

§ 12. Den, som ved Angiveri eller paa anden Maade har medvirket til, at nogen er blevet anholdt eller udsat for Anholdelse af tysk Myndighed eller nogen dermed samarbej­dende Organisation eller Enkeltperson eller er blevet fængslet eller straffet i Henhold til de midlertidige danske Undtagelsesbestemmel­ser, der er givet i tysk Interesse, straffes med Fængsel.

Har Handlingen medført, at nogen har mi­stet Livet, har lidt alvorlig Skade paa Legeme eller Helbred eller er blevet ført ud af Landet eller berøvet Friheden i længere Tid, eller har saadan Følge været tilsigtet, kan Livsstraf an­vendes.

§ 13. Den, der er traadt i Forbindelse med Besættelsesmagten eller nogen dermed samar­bejdende Organisation eller Person for at for­maa de tyske Myndigheder til Indskriden overfor den danske Regering eller andre dan­ske Myndigheder, eller som er traadt i For­handling med Besættelsesmagten om Interes­ser, hvis Varetagelse henhørte under de dan­ske Myndigheder, straffes med Fængsel.

§ 14. Med Fængsel straffes den, der ved Henvendelse til tysk Myndighed eller dermed samarbejdende Organisationer eller Personer har søgt at opnaa økonomisk eller anden For­del af særlige Forhold opstaaet gennem tysk Indgriben overfor danske Statsborgere, her i Landet bosatte Personer eller Personer eller Organisationer, der paa de forenede Nationers Vegne drev Virksomhed i Danmark.

§ 15. Den, der ved Paaberaabelse af Med­lemskab af tyskvenlig Organisation eller af egen nationale eller politiske Indstilling, ved særlig anstødeligt Initiativ eller paa lignende utilbørlig Maade har samarbejdet med Besæt­telsesmagten som Indkøber, Leverandør eller Entreprenør eller medvirket som Mellem­mand ved Antagelse af danske Arbejdere til Arbejde i Tyskland eller af Tyskland besatte Lande uden at have det paagældende Arbejde i Entreprise, straffes med Fængsel.

§ 16. Med Fængsel straffes den, der iøvrigt for at fremme tyske Interesser eller for at skaffe sig økonomisk Vinding eller anden Fordel paa anden Maade end ved almindeligt civilt Løn­arbejde, normal Forretningsvirksomhed eller anden normal Erhvervsvirksomhed har ydet Besættelsesmagten eller de med denne samar­bejdende Organisationer eller Personer Bi­stand ved Raad eller Daad, saavel som den, der for at fremme tyske Interesser har modar­bejdet de forenede Nationers Krigsanstrengel­ser eller paa utilbørlig Vis modarbejdet den danske Modstandsbevægelse eller dens Orga­ner.

Med Fængsel straffes endvidere den, der har ydet væsentlig økonomisk Støtte til Presseorganer eller Organisationer, der paa utilbørlig Maade har samarbejdet med eller støttet Be­sættelsesmagten. 

Kapitel III.

§ 17. Ved Overenskomst med fremmed Stat kan det under Forudsætning af Gensidighed vedtages, at danske Statsborgere, som i et af Tyskland besat Land har begaaet Handlinger, der er strafbare i vedkommende Land, paa Begæring af dettes Regering kan udleveres til denne.

§ 18. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft straks. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. 

Givet paa Amalienborg, den 1. Juni 1945. Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

Med lovgivningen på plads kunne domstolene nu tage fat på de mange sager, der ventede på afgørelser.

Hverdagen var kommet tilbage.

(Hvis man vil erhverve indblik i, hvordan retsopgøret tog sig ud i en mindre by, så er her et link til et foredrag, jeg holdt på Johannes Larsen Museet i 2011. Der er lidt problemer med lyden undervejs: https://youtu.be/ceWQ-Y_ZEoM?si=LL3bHHZ1OkKHOfbv)

Erik Ingemann Sørensen

Se de øvrige artikler i anledning af 80-året for Befrielsen her

[Historie-online.dk, den 29. juli 2025]