|
|

|
|
|
I dag kan den glade kat virke som
ikon for fastelavn. Tidligere var det ikke så
muntert....
|
|
|
|
Katten
af tønden
At
"slå katten af tønden" er en skik, der måske
stammer fra Christian den Andens hollænderbønder.
Helt frem til
slutningen af 1800-tallet, kunne man opleve tøndeslagning med en
levende kat. Et af de seneste eksempler stammer fra 1880´ernes Reersø.
Som regel fik de danske katte lov at løbe, når bunden var gået ud af
tønden.
Østdansk skik
At "slå katten af tønden" er en skik, som er kendt i Danmark
og Skåne,- tidligere var skikken også populær i Holland, som måske har dannet inspiration for vores version af skikken.
En mulighed er, at flere af vore fastelavnslege er inspirerede
af de "amagerkanske" hollænderes måde at feste
på. I øvrigt var katten ikke det eneste dyr, som "festen"
kunne gå ud over. Andre lege handlede om at rykke hovedet af
en levede gås eller hane, der var ophængt i benene. Halsen
var smurt ind i en fedtet substans, hvilket gjorde det
sværere for deltagerne at få fat, når de red under.
Hvor katten i folketraditionen er et "mistænkeligt"
dyr, der kan bruges som symbol på ting man ønsker at jage
væk. Hanen er derimod snarere et symbol på den frugtbarhed,
man håber at se på marker og hos dyr.
Katzenschlagen
I
Tyskland havde man også "katzenschlagen" - en slags rituelt kattedrab, hvor dyrene fx kunne blive levende begravet på marken.
Katten kan ses som en slags symbol på alt det onde, man ønsker at
jage bort ved forårets start.
Efterhånden blev det almindeligt at bruge en død kat, eller en figur,
lavet af stå, gamle klude o.lign. Tønden kunne også rumme
andre ting, bl.a. en død fugl eller aske. I nyere tid blev indholdet frugt, slik og lignende.
|
|
|