Julemærker

Julemærker er ikke nogen helt entydig størrelse. De kan bruges til at forudsige vejret med, men også til at sætte på julebreve. Begrebet dækker over to forskellige ting 

Det første julemærke til at sætte på breve og kort kom i 1904. Idémande var postmester Einar Holbøll, og mærket, som udførtes i en rødviolet farve fik dronning Louise som motiv. Dette mærke, der var verdens første, blev præsenteret for den 16. november 1904 og kostede 2 øre. Mærket kom i et oplag på 6 millioner og der blev solgtes ca 3.700.000 stk.  Indtægten fra mærket gik til velgørenhed - også et gammelt element i julen. I mange år blev de særlige julemærkehjem drevet til gavn for syge og dårligt ernærede børn, i dag kæmper hjemmenes unge gæster mod overvægt.

Troede Christian den Fjerde på julemærker?
En anden slags julemærker hører hjemme i bondesamfundet og er en slags "spådomskalender" mht. vejrliget. Mærkerne har for som 12 cirkler, der blev tegnet på en bjælke eller lignende og delt på midten. Mærkerne blev udfyldt med forskellige symboler, alt efter vejrliget i de tolv dage fra 25. december og frem. Juledags vejr svarede til januar, Anden juledag til februar, etc. således at vejret på hver af dagene blev taget som et varsel om vejret i en måned. Når mærkerne blev delt skyldtes det et ønske om at gøre kalenderen mere nøjagtig, sådan, at formiddagsvejret svarede til vejret i en måneds første halvdel, og den sidste halvdel repræsenterede månedens sidste halvdel.
Èn af de, der kendte julemærkerne og brugte dem var Christian den Fjerde, som har sat mærker i en del af sin skrivekalender fra 1614. Men han har kun markeret får af dagene. Enten har han haft for travlt - eller også har han måske ikke taget dem helt alvorligt?