|
|

|
|
|
Det
"klassiske" julehjerte er nærmest en ikon på
højtiden
|
|
|
|
Hjerter
og glaskugler til jul
"Klassiske" former for julepynt som hjerter og kugler har vidt forskelligt
udgangspunkt. Deres historie går tilbage til 1800-tallet
De flettede "rød-hvide" julehjerter er næsten
ikoner for selve julen, men rigtigt almindelige bliver de
først hen imod omkring år 1900. Det ældste daterbare
flettede hjerte er udført af selveste H.C.Andersen i 1861.
Hjertet, som er lavet i gult og grønt papir har ingen hank,
og er måske derfor ikke lavet med tanke på juletræet.
Først fra 1870´erne findes flettede julehjerter til at
hænge på træet.
Hvor hjerterne er eksempler på hjemmelavet
pynt er glaskugler/glaspynt eksempel på det købte. Tidligere
var stort set al glaspynt fra Tyskland, hvor landsbyen Lauscha
i nærheden af Nürnberg/landsby siden 1840´erne havde haft
en blomstrende glasindustri. Her havde glasmagerne - som fusk
- øvet sig i at blæse så store og tynde "kugeln"
som muligt. Og det er sandsynligvis disse kugler, der, der er
blevet til juletræspynt.
Indtil 1890-erne var kuglerne mundblæst, men
efterhånden gik man over til at blæse i forme, som også gav
mulighed for flere faconer og figurer. Omkring første
verdenskrig fik de tyske varer konkurrence, først af
østrigske, senere polske og tjekkiske varer.
|