Hvorfor 
brænder vi Sankt Hans-bål?

Det bål, som brændes til Sankt Hans er ikke helt det samme som dét bål, heksene blev brændt på.

Midsommerilden har en lidt anden historie end henrettelsesbålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk skulle af med livet. Sankt Hans bålet et blot en af flere blustraditioner i bondesamfundet. 

Vild ild
Bålet eller ilden opfattedes som ondtafværgende, og  skulle helst tændes med "vild" ild eller "nødild", dvs. ild, der var lavet helt fra grunden. I folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt aktive på magiske helligaftener, fx ved at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, eller ved at rejse til heksemøder, enten ved Troms Kirke, eller Bloksbjerg i Harzen. Ilden skal skræmme dem, og forhindre dem i at holde rast. Desuden var der jo også tale om en social skik, hvor man kunne mødes og feste.

Ikke kun til midsommer
I visse egne af Danmark brugte man også blus til pinse og Valborgaften, d. 30 april. Men efterhånden blev bålskikken kun knyttet til Sankt Hans aften. En af grundene kunne være kalenderreformen i år 1700. Kalenderen rykkede 11 dage frem. I det tidlige forår, kan de ca. 2 uger have betydet, at var for koldt til at sidde ude om aftenen til bål. Nogle steder brugte man ikke et egentligt bål, men antændte halmknipper, som blev svunget på lange stænger. En kombination af bål og blus kunne man også opleve.