Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 15: Thomas Jeffersons Monticello

Kategori: Artikler
Visninger: 243

 

Når man skal rundt i USA, er det nærmest en nødvendighed at leje en bil. Har man ikke hjul i staterne, er ens bevægelsesfrihed meget lille. Der er ingen, som går eller cykler rundt, og offentlig transport er vanskelig at benytte. Man gør også klogt i at sørge for en gps. Sådan en navigationshjælper havde vi ikke fået med, da vi i lejet bil kørte fra Dulles airport vest for Washington DC. Resultatet var da også, at vi for vild i det mylder af veje, som er omkring Washington – ja omkring alle større amerikanske byer. Vi spurgte om vej på en servicestation, viste kortet frem, men her var ingen hjælp at få. ”Har I ingen gps! – Jamen jeg kender ikke vejen,” var svaret! Nå, lykken står den kække bi og vi fandt også stedet, vi skulle overnatte og nåede derfra videre til vores gamle ven. Med ham kørte vi en dag til et sted, han syntes, vi absolut skulle besøge.

Monticello - en stor landejendom i nærheden af Charlottesville i Virginia - er i dag museum og lidt af et valfartssted, for ejendommen blev bygget og beboet af Thomas Jefferson (1743-1826), en af den amerikanske nations fædre. Det var Thomas Jefferson, der forfattede "Declaration of Independence" - uafhængighedserklæringen, udgivet i 1776. Jefferson overtog ejendommen efter sin far og begyndte i 1768 byggeriet af huset, der nu er erklæret for "world heritage", og eneste historiske privatbolig i USA med det kvalitetsstempel.

 Hovedbygningen. Mange kender den fra bagsiden af den amerikanske 5 cent mønt i brug fra 1938 til 2004.

Et stort "visitors center" fungerer som velordnet modtagelse med museumsbutik, 15 min. lang introduktionsfilm og et legerum for børn, og her køber man billet, dvs. man vælger en tur, for Monticello giver forskellige oplevelsesmuligheder. De fleste gæster vælger den guidede tur i Jeffersons bolig. Det interessante ved stedet er, at det står komplet restaureret med en hel del af de originale genstande. Besøget er sat i system, så gæsterne inddeles i hold af passende størrelse, og man må vente lidt til det bliver ens tur. Så går det løs, op ad trappen og ind i den smukke nyklassisistiske hovedbygning med tempelgavlen. Her mødes man af en stor "hall" med en samling af kuriositeter og landkort, og herfra er der rundgang med guide i de mange forskellige rum, som hver på sin måde tegner et billede af livet som plantageejer.

Hvem var Thomas Jefferson? Da han arvede plantage-ejendommen, hvor en stor del af arbejdskraften var slaver, var han kun 14 år gammel. 26 år gammel fik han ryddet toppen af bjerget og gik i gang med byggeriet af det "plantation house", han selv havde tegnet. Det blev en byggeproces som kom til at strække sig over det meste af hans liv. Processen blev hans "essay in architecture", som han skrev. Først i 1806 stod byggeriet færdigt og endda fortsatte Jefferson med at bygge om indtil sin død i 1826.

Ved rundgangen i det store hus, kan man fristes til at tro, at man er i et europæisk palæ. Jefferson opholdt sig i en længere periode i Europa som USAs udsending i Frankrig, et embede han overtog efter Benjamin Franklin. Årene i Europa prægede ham og fik ham til at ændre på byggeriet af Monticello.

Rummene er mange og smukke. Centralt ligger "the parlor", en salon med behagelige stole. Rummet blev brugt til gæster og ved festlige lejligheder til dans. "The music sitting room" har klavicordium og gamle oliemalerier på væggene, en rummelig spisestue har kromgule vægge og Heppelwhite stole. Terummet har ditto stole og udsigt til haven. Arbejdsrummet er forsynet med skrivebord og diverse instrumenter, globus, bøger og desuden en alkoveseng, anbragt imellem arbejdsrum og omklædningsrum. Flere soveværelser var forsynet med alkovesenge. Datteren Marthas soveværelse på anden sal har dog himmelseng. Det ottekantede kuppelrum på tredje sal er ren æstetik, havde ingen praktisk anvendelse.

Kuppelrummet på Monticello

Manden, som skrev uafhængighedserklæringen og lagde fundamentet for en ny stor nation, var en moderne, veluddannet borger, et produkt af oplysningstiden. Han hyldede uddannelse, teknologiske fremskridt, forbedringer i landvæsen og handel og desuden var han tilhænger af religionsfrihed og fortaler for amerikansk selvstændighed. Som andre af oplysningstidens store personligheder var han alsidig. Han var landmand, jurist, forfatter, filolog, politiker og diplomat.

Jefferson fik en strålende karriere, men han var beskeden. Han blev den nye nations tredje præsident, men fremhævede det ikke. På sin gravsten ønskede han kun tre af sine tiltag anført, nemlig uafhængighedserklæringen, gennemførelsen af religionsfrihed i Virginia og grundlæggelsen af Virginia University.   

 Udsigt til urtehaven med en af slavehytterne til venstre.

"All men are created equal", skrev Jefferson så smukt i uafhængighedserklæringen, men nogle var mere lige end andre. Monticello blev som sagt drevet med slaver som vigtigste arbejdskraft. Går man fra hovedbygningen og parken ned til urtehaven, ser man de små huse, som slaverne boede i. Det er bagsiden af medaljen. Thomas Jefferson var modstander af slaveriet, men mente ikke det kunne undværes af økonomiske årsager. Han var selv slaveejer med omkring 130 slaver på plantagen. Efter hans død blev de fleste af slaverne solgt. Dobbeltmoral tænker man, men erstatter man ordet slave med billig arbejdskraft, så er afstanden til vore dage såmænd ikke så stor. Der er stadigvæk langt fra de ideelle synspunkter om lighed til den virkelige verdens store ulighed.

 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen"

[Historie-online.dk, den 31. juli 2019]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 4: Weimar
Museum på Rejsen 13: Zeppelin Museum am Bodensee
Museum på Rejsen 5: Falkland Islands