Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 24: Shanghai Museum

Kategori: Artikler
Visninger: 243

 

Alting er stort og voldsomt i Shanghai, en by med 17 millioner indbyggere. Den gamle havneby, i dag verdens største havn, har forvandlet sig i løbet af en generation. Hvor man fra havnepromenaden, ”the Bund”, tidligere så ud over et lavtliggende grønt landbrugsområde er i Pudong skudt en by op, som i højder overgår meget af byggeriet på Manhattan i New York. Det er imponerende, hvad kineserne har udrettet inden for en generation, men kigger man tilbage i historien, så indser man, at Kina om noget sted har bidraget til den civiliserede verdens fremvækst. Riget i midten har en mere end totusindårig historie. Da man i årene omkring 200 før vor tidsregning forenede de forskellige småstater til ét rige under én kejser blev landet en stormagt og et center for teknologisk, kunstnerisk og filosofisk udvikling. Handel, landbrug og håndværk blomstrede. Og takket være skriftsprog kunne riget administreres og regeres. Kompas, papir, krudt, bronze, silke, porcelæn og bogtryk er nogle af de mange kinesiske opfindelser.

For kineserne er nutiden en tilbagevenden til den tid, da Riget i midten var stort og fremgangsrigt, og der arbejdes ihærdigt på at skabe en ny silkevej til Europa. Den nærmeste fortid, hvor fremmede - i første række japanere, europæere og amerikanere - bestemte over deres handel og vandel, og undertiden spredte død og ødelæggelse, har de ikke glemt, og den fortid gør dem med rette mistænkelige overfor fremmede magter. Kina vil selv og kan selv.

Shanghai er i dag en fremgangsrig by. "Hvis Kina er en drage", sagde Deng Xiaoping,"så er Shanghai dragens hoved". Dragen har løftet sit hoved, siden det blev sagt i 1990.

Elevatoren på Jinmao tårnet, der er 420 m. højt, bringer os i løbet af nul komma fem til toppen af de 88 etager. Herfra kan man skue ud over byen, hvis altså smog ikke gør udsynet vanskeligt. Det er et imponerende skue. Skyskraber ved skyskraber og dernede Huangpu-floden og byen. Via en knap 700 meter lang fodgængertunnel under floden kommer man hurtigt fra Pudong til centrum af Shanghai. Gågaden "Nanking Street" frister med butikker, og folk styrter af sted på vej ind og ud af varehuse. Et stort vejnet omringer byen. Biler er overalt på vej og metro, og busser sørger for hurtig og billig offentlig transport.  Ude på floden er der også travlhed. Hundredvis af mindre fragtbåde er på vej. Den store Yangtse-flod fungerer stadig som en vigtig transportvej for massegods til og fra de indre dele af landet. Og de bygger skibe i Shanghai,  giganter, containerskibe på 20.000 TEU. Der produceres også biler. Et højhastighedstog forbinder Shanghai og Beijing, mens et Maglev magnettog med 430 km i timen kører rejsende til den hypermoderne lufthavn i Pudong.

  Udsigt over Huangpu-floden til Pudong. Det høje tårn med de to kugler er "Oriental Pearl Tower". Det er et tv-tårn og skifter farver om natten. I en af kuglerne, som roterer, er en restaurant.

Vil man se noget af det gamle Kina, så må man forlade Shanghai og f.eks. foretage en udflugt til en af de gamle ”watertowns”, som stadig findes ude på landet. Vi var i Zhujiajiao, en kinesisk landsby med kanaler, huse og broer. Der er meget langt fra det gamle Kina til vore dages Kina, og utvivlsomt er alt blevet bedre, men skønheden ved de gamle huse og kanaler er påfaldende. Den finder man ikke ved "Peoples Square". Og dog. Det gør man, hvis man begiver sig ind i Shanghai Museum.

 Kanal i Zhujiajiao.

Shanghai Museum ligger på en åben plads omgivet af højhuse. Bygningen er en rund betonkonstruktion, tegnet af den lokale arkitekt Xing Tonghe, som i formen har efterlignet en antik kinesisk gryde. Museet åbnede i 1996 og har fem etager med omkring 120.000 genstande. Samlingen stammer fra det gamle Shanghai Museum og Royal Asiatic Society samt genstande samlet under revolutionen og samlet her, da Shanghai blev kommunistisk. Siden er også kommet mange genstande til ved private donationer, så museet af kendere bedømmes som et af Kinas bedste, når det gælder antik kinesisk kunst.

 Shanghai Museum, foto wikipedia

Der er gratis adgang til museet. I de fem etager vises de forskellige kunstværker. Der er tale om en traditionel opstilling i samlinger efter materiale og form. Der er 11 gallerier med de antikke genstande. Skal man se det hele, kniber det med en dag. Men her er listen over specialsamlingerne: antikke bronzer, antik keramisk kunst, antikke skulpturer, samling af jadesmykker og figurer, antikke malerier, kalligrafisk kunst, samlingen af segl og mønter, antikke møbler samt øverst oppe samling af folkekunst fra rigets forskellige regioner.

 Bronzegalleriet på Shanghai Museum, foto wikipedia

Vi måtte udvælge noget, da tiden ikke var til den store mundfuld. Bronzerne er spændende, fordi Kina længe før andre lande forstod at fremstille bronze. Allerede i Shang- (1600 - 1045 fvt.) og Zhou- (1045-256 fvt.) dynastierne blev fremstillet raffinerede bronzegenstande. Bronze blev støbt til offerkar, gryder og kander, som blev henstillet på de afdødes grave med indhold af mad og drikke. Mange af bronzerne har inskriptioner, som gør det muligt nøjere at tidsbestemme dem. Også spejle og rituelle våben blev fremstillet i bronze.

Den keramiske kunst blev også udviklet i samme tid og forfinedes gennem den efterfølgende tid over Tang (618-907)-dynastiets blå, sort og hvide glacerede varer til porcelæn under Song (960 - 1126)-dynastiet og til de smukke porcelænsvarer fra fabriksbyerne Jingdhezen og Jiangxi under Ming (1368-1644) og Quing (1644 - 1911) kejserdømmet. Kinesisk porcelæn var meget efterspurgt overalt i verden og en af landets store eksportvarer.

Jade har en særlig værdi og betydning i Kina fra ældgammel tid. Ædelstenen var symbol på renhed og blev brugt i fremstilling af smykker og figurer, der var meget eftertragtede og værdifulde. Den store samling viser betydningen af denne kunstvare.

Kinesisk møbelkunst blomstrede under Ming og Ouing kejserdømmet. De kinesiske møbelsnedkere nåede perfektionisme i deres formgivning og deres lakarbejde, og kinesiske møbler blev i 1700-tallet højeste mode i Europa, hvor møbelsnedkerne efterlignede de møbler, som med skib kom til kontinentet.

Værd at studere er også folkekunsten på øverste etage. Her ses et udvalg af tekstiler, dragter, metalarbejder, figurer og brugsgenstande af ler og træ.

 Der er meget mere end et museum med antikke kunstgenstande at se i Shanghai: Teater og cirkus med jonglører, springartister og knivkastere, Shanghai Zoo med kæmpe pandaer og gyldne aber, kinesiske tigre og krokodiller fra Yangtse , et antikmarked på Fang Peng og kunstgallerier i Tianzifang.

Modsat en del andre millionbyer er Shanghai i dag et sted, man trygt kan færdes også om natten. Sådan var det ikke i den tid, hvor byen var under udenlandsk herredømme og opdelt i zoner for de fremmede, nemlig fra 1843 til 1943. Da var byen berygtet for sine forbryderbander, korruption, bordeller, spillebuler og opiumshuler. Byen var en vigtig havneby, og en sømand på landlov risikerede at blive "shanghaiet", som det stadig hedder på dansk, dvs. slået ned og mod sin vilje ført om bord i et skib, som lå klar til afsejling og manglede mandskab.

 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen"

[Historie-online.dk, den 30. oktober 2019]

   

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 13: Zeppelin Museum am Bodensee
Museum på Rejsen 25: Khabarovsk Regionale Museum
Museum på Rejsen 21: Landeszeughaus Graz, Østrig