Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 26: Gotland Museum i Visby

Kategori: Artikler
Visninger: 587

 

Der er næppe nogen anden by i Skandinavien, hvor middelalderen er så nærværende som i Visby på Gotland. Har man ikke været dér, så er der al mulig grund til at sætte stedet på rejseønskelisten. Byen er Skandinaviens Carcasonne. Visby er nemlig omgivet af en 3,4 km lang velbevaret bymur. Takket være rettidig omhu har man undgået nyere bebyggelse lige uden for bymuren, så den stadig kan opleves i sin fulde udstrækning, som det imponerende forsvarsværk den var.

Indenfor ligger muren middelalderbyen, og her færdes man til fods. Sidder man på en af restauranterne på Stora Torget en varm sommerdag, føler man, at dette godt kunne være en by ved Middelhavet. Siden 1995 har byen været på UNESCO’s verdensarvsliste.

Bymuren omkring Visby er et eksempel på god byplanlægning. Man har undgået moderne bebyggelse i nærheden af det enestående bygningsværk. om

Man må trave rundt i byen for rigtig at få et indtryk af gader, stræder, pladser og de mange gamle huse. Der er et stort spand fra de høje hanseatiske gavlhuse bygget af sten, eksempelvis det gamle apotek i Strandgatan, til de store bindingsværkshuse og de lave nordiske længehuse bygget af træ.

  Middelalderens højhuse var gavlhuse som dette, kaldt det gamle apotek i Strandgatan i Visby. om

Byen er grøn med mange små haver og inden for bymuren ud mod havet er også blevet plads til en botanisk have. Her hersker en stor frodighed med figentræer, magnolia og valnød, og er man interesseret, kan det oplyses, hvornår den lille musikpavillon bemandes med musikere, som sender lystige svenske toner ud i haven. Apropos det svenske er det nærliggende grønne område, Almedalen, engang byens havn, blevet stedet, hvor svenske politikere mødes hver sommer for at drøfte aktuelle sager. Det er herfra at ideen til de danske folkemøder på Bornholm og Mors stammer.

På det kulinariske område har Gotland en del at byde på: hjemmebagerier, hjemmemejerier, fiskebutikker, gårdsalg af lammekød, grøntsager m.v. Fra juni fås kantareller og trøfler. Kunsthåndværk skorter det ikke på.

Når man går rundt i denne dejlige by, støder man på den ene store kirkeruin efter den anden. I alt er der ni stykker. Hvorfor disse kirkeruiner? Blev gode tider til dårlige og forfaldt kirkerne eller?

 Sankt Katarina kirkeruin på Stora Torget i Visby. om

Svaret på dette spørgsmål og mange andre angående Gotlands historie finder man i Strandgatan 14 i Gotland Museum, et stenkast fra Almedalen.

Museet er stort og moderne, skønt det befinder sig i gamle bygninger. Det er et gammelt länsmuseum og over indgangen står institutionens tidligere navn: Gotlands Fornsal. Og her er det, man starter i oldtiden, efter at have passeret billetkontoret. Gotland er berømt for sine smukke billedsten og i fornsalen er mange opstillet, så man kan studere dem. Stenene står i et stort rum uden vinduer, og de er smukt belyst med lamper. Det gør et stærkt indtryk. Ryttere, krigere, skibe, fugle og sære skikkelser myldrer frem på de farvelagte udhugne kalksten. Vi er i folkevandringstid og vikingetid og skriften er runer. De ældste sten har økseform, mens de yngre ligner en gennemskåret champignon i form. Og mens de første har hjultegn, heste og rofartøjer, er de yngre dekoreret med scener fra tidens gudetro og ritualer. Billederne er unikke kilder til datidens huse, skibe, bevæbning og beklædning.

  Gotlandsk billedsten i museet. om

Fra vikingetiden stammer mange sølvfund, og i denne tid udviklede Gotland sig til et handelscenter i Østersøen. Vejen fra vest mod øst til Novgorod og endnu fjerne handelssteder i den arabiske verden gik forbi Gotland, og gotlænderne deltog selv i denne handel. Øens befolkning var beskæftiget med landbrug, håndværk og søhandel. De over 700 sølvskatte fra vikingetiden viser en rigdom, som langt overgik det, man kunne præstere i andre dele af Norden.

Gotland var en selvstændig bonderepublik, og rigdommen fra håndværk, handel og søfart kan aflæses i den store mængde kirker, omkring 90, som opførtes på øen, da bondehandlen blomstrede. I løbet af 1200-årene fik tyske købmænd, hanseater, fodfæste i Visby, som efterhånden udviklede sig til en vigtig havne- og handelsby. Omkring byen opførtes en mur, som i de følgende århundreder blev udbygget, forhøjet og forsynet med forsvarstårne. Der opstod på den måde en splittelse i samfundet. På den ene side stod de gamle gotlandske slægter på landet og på den anden Visbys magtfulde købmænd, mange af tysk oprindelse. Det resulterede i en borgerkrig i 1288.

Den sorte død, på svensk "digerdöden", som ramte Visby i 1350, er også et tema i udstillingen. Hvor mange, der døde, vides ikke, men alt kirkebyggeri stoppede efter 1350.

Et rum i museet er særlig interessant. Det rummer udgravede genstande fra slaget ved Visby d. 27. juli 1361. Den danske konge Valdemar Atterdag var med en hærstyrke kommet til Gotland for at erobre øen og få Visby under dansk kontrol. Slaget fandt sted foran byens mure, og byens soldater så passive til. Valdemar Atterdags hær var den fremmødte gotlandske bondehær overlegen, og det blev et stort nederlag med mange dræbte, omkring 1.800, som blev begravet i massegrave. Udstillingen viser fund fra disse grave, bl.a. brynjer, hjelme, våben og skeletdele. Bøndernes nederlag betød, at handel og magt blev koncentreret i Visby, hvor den danske krone også opførte en stærk borg, Visborg. Igen må man som besøgende glæde sig over den informative og smukke udstillingsdesign.

 Pladebrynjer fra slaget ved Visby 1361, historia.se

Svaret på de mange kirkeruiner får man længere fremme i udstillingen. I 1525 angreb en lybsk flåde Visby og indtog byen. Kirker og klostre, rådhuset og mange andre bygninger blev plyndret og nedbrændt af de tyske landsknægte. Men lybækkerne fik ikke indtaget Visborg, hvor Søren Norby, Christian d. 2's trofaste admiral, holdt stand. Gotland forblev i det danske kongerige, indtil øen blev afstået til Sverige ved freden i Brømsebro 1645. Såvel under dansk overherredømme som under svensk gik det tilbage for Gotland. Befolkningstallet sank. Øens storhedstid var omme.

"Skepp och skoj" er en legeplads for børn i alderen 3 - 12. I en pavillon, en tilbygning ud mod gården, findes en økologisk restaurant og café samt butik med kopier af museumsgenstande, smykker, glas og gotlandsk kunsthåndværk samt naturligvis bøger om Gotland.

Der er meget mere spændende  at se på Gotland end middelalderbyen Visby: geologiske seværdigheder, særpræget natur og dejlige strande. En uge kan man let bruge. For børnefamilier lokker Pippi Langstrømpes Villa Villakulla, videnscentret Fenomenalen og legelandet Kotteland. Og forfølger man det kulturhistoriske spor kan man langs det finde frilandsmuseet i Bunge, fiskerlejet Grynge, Kattlunds Museumsgård, Bläse Kalkbrugsmuseum og på Fårø Ingmar Bergmans Center for blot at nævne noget. Øen har gode færge- og flyforbindelser og kan besøges året rundt, men undgå besøg i Almedalsugen. God rejse til Gotland!

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 13. november 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 4: Weimar
Museum på Rejsen 19: Antwerpen
Museum på Rejsen 21: Landeszeughaus Graz, Østrig