Menu
Forrige artikel

Jens Vellev

Kategori: Temaer
Visninger: 3903

Jens Vellev
* 1945

Middelalderarkæolog ved Moesgaard Museum. Jens Vellev har stået bag flere utraditionelle projekter, som har fået historie ud i brede, folkelige kredse og på en ny måde. Jens Vellev har bl.a. etableret tidsskriftet Hikuin og har desuden en lang række, mere traditionelle formidlingsaktiviteter som bøger, foredrag etc. i sin portefølje. 

Men han var også den primære idémand bag Middelalder 99, det landsdækkende formidlings- og aktivitetsprogram som i 1999 forenede et usandsynlig bred vifte af mangeartede historieinteressenter: institutioner, foreninger, medier etc. i en stor fejring og formidling af middelalderen. Middelalder 99 var det hidtil største projekt af sin art og skabte samtidigt et format eller en grundidé for tværinstitutionelt samarbejde, som senere, lignende projekter har bygget videre på (Renæssanceåret, Industrikulturens År). 

Historien om Læsø salt hører også til i Jens Vellevs måde at tænke historie og formidling på. Opbygningen af saltsyderier på Læsø efter 250 års fravær er bl.a. i høj grad hans fortjeneste og et af de første (dét første?) eksempler på kommercielt succesfuld historisk storytelling om et unikt produkt - ud fra et videnskabeligt grundlag. 
 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Margit Mogensen
Laura Karoline Jacobsdatter Graves
Palle Lauring