Menu
Forrige artikel

Operation Valentine

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 8831

Af Nils Arne Sørensen

På bogens bagside kan man læse, at forfatteren har været dybt i arkiverne for at skrive bogen om Operation Valentine – det britiske kodenavn for besættelsen af Færøerne i april 1940.

Det passer nu ikke. Bogen er baseret på den eksisterende sekundærlitteratur og ikke mindst grundig læsning af krigsårenes færøske presse suppleret med forfatterens morfars dagbogsoptegnelser. 

Baseret på dette giver bogen et tæt portræt af krigsårene, annalistisk organiseret dag for dag. Resultatet er yderst traditionel historiefortælling, hvor det er krigsrelaterede begivenheder, der fylder det meste.

Det er der sikkert læsere til, men denne anmelder har undervejs i læsningen ærgret sig mange gange over alt det, som ikke interesserer forfatteren. Krigsårene på øerne er nemlig spændende ud fra både kulturelle, sociale, økonomiske og politiske spørgehorisonter. Hvad betød de mange britiske soldater for færingers dagligliv og fremtidsforventninger? Hvordan spillede besættelsen sammen med forholdet til Danmark? For nu bare at nævne de to mest indlysende temaer. De interesserer desværre ikke forfatteren nævneværdigt, og det er en skam. 

Men en god grundregel for anmeldere er, at man skal anmelde den bog, man har i hænderne, og ikke den, som man helst ville have læst. Så jeg stopper her med at parafrasere anmeldelsen af Søren Mørchs nyeste bog i ”Politiken”: Det er en smuk bog med masser af gode billeder.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Göring
Barbarossa
I kamp for Danmark