Langeland under besættelsen

Den nye bog om Langeland under besættelsen rummer både langelændere i kamp, tyskerne på øen, mineudlægningen i Langelandsbæltet, algang og alsang og ikke mindst modstandsbevægelsen under krigen. Forfatteren skriver så oplagt, at historierne kryber ind under huden

Af Michael Koch

Da bogen “En dråbe i havet” om Langeland under besættelsen udkom i 1994, blev den udråbt som hovedværket om krigens år på Langeland. Den nye, gode bog om samme tid og emne, “Langeland under besættelsen” fastslår ydmygt, at den ikke vil konkurrere med hovedværket. Men den nye bog er rigtig god. På 124 sider får læseren et rigtig godt overblik over øens krig og en udvalgt del af det, der skete. På Langelands Museum er der i de senere år kommet mere materiale og flere genstande ind i samlingerne. Der er også tilført ny viden om flere emner. Det er netop alt det, der er kommet nye vinkler på, og som denne bog tilfører nyt. Samtidig bliver nogle fortællinger genfortalt. Forfatteren, som er historiker og tilknyttet museet, mener selv, at denne bog hører til nichegruppen af besættelsesbøger. Forfatteren anbefaler i bogen, at man som interesseret blot skal gribe en besættelsesbog og give sig til at læse om det, man selv finder interessant. Anmelder kan ikke være mere enig, og denne bog er vitterligt en, man har lyst til at læse. Endda fra ende til anden. Eller på nydansk: Læs den, den er god.

Allerede den 7. april 1940 blev der sat observatører ud ved Kjeldsnor fyr på det sydlige Langeland. Her blev mange tyske flådeskibe observeret. Dengang mente man, at de blot skulle til Norge. Men det gik som bekendt helt anderledes. I Sønderjylland var der også langelændere i kamp, blandt andet Carl Henrik Vous, som mistede livet ved Hokkerup. Danskerne kæmpede bravt mod overmagten og stoppede tre kampvogne med en Madsen maskinkanon, selvom tyske fly konstant beskød dem. De første tyskere på øen kom for at sikre kontrol over “Pers hus”, hvorfra mineudlægningen kunne desarmeres. Der var kun ét dødsfald blandt tyskerne, det var en, der faldt ud over et gelænder til en fest. Ved krigens slutning var der 400 tyskere på øen.

Langeland fik stor ros af mørklægningskonsulenten fra Odense i oktober 1945. Man mente, at det var bedst mørklagte by i Fyns Stift. Her en reklame for mørklægningsgardiner i Langelands Avis

En mørklægningskonsulent fra Odense udtalte i oktober 1940, at Rudkøbing var den bedst mørklagte by i hele Fyns Stift. Hverdagen under krigen rummer mange herlige beskrivelser. Hvordan man solgte roer til kaffeproduktion, og folk som fik køkkenhave, en gris og en flok høns i husholdningen. Forfatteren skriver om en lokal, der tog arbejde i Tyskland, og om de store farer, som søfolk og fiskere risikerede på grund af miner og angreb. Hele 15 langelændere mistede livet til søs under krigen. Noget andet var trykning af illegale aviser. Tyskerne havde taget mange trykkeristeder på Sjælland, og derfor bad man et lille trykkeri i Humble om at trykke 20.000 “Frit Danmark” hver måned. Det var også her Christmas Møllers lille bog “Når Danmark atter er frit” blev trykt i 250.000 eksemplarer.

Det meste af den langelandske modstandsbevægelse samlet i sommeren 1945.

Modstandsbevægelsen på øen var i første omgang kun eksisterende som planlægning af P-grupper. Det var grupper af pålidelige folk. Da hær og søværn blev taget af tyskerne, blev det opgivet at samle folk til brug, hvis den tyske værnemagt brød sammen. I stedet blev der samlet flere grupper, der ikke kendte hinanden. Selv to brødre opdagede først hinandens modstandsarbejde, da freden brød ud. Langeland blev primært brugt til at huse folk i skjul. På Langeland blev der også oprettet de såkaldte M-grupper, som var en undergrundshær med ventegrupper. Et helt andet stort behov opstod i Danmark, da lagrene af udenlandsk tobak slap op. På Langeland dyrkede landmænd og husmænd tobak i stor stil. De specielle tørrelader til tobaksbladene skød op, og der findes stadig én tørrelade på øen. Den er i øvrigt restaureret og kan frit besøges. En enkelt dyrker mente at have dyrket nok til en million kasser cigarer på ét år.

Da politiet blev tager i Aktion Möwe den 19.september 1944, slap de med skrækken. Efter at være overfaldet af tilsejlende tyske soldater, blev de efter kortere internering frigivet igen. Her bliver politiet ført væk fra politigården på rådhuset.

Efter befrielsen kom det langelandske politikorps frem igen med frihedskæmperarmbind på armene. Her er det samlede korps fotograferet. Under jorden havde betjentene været i ventegrupper eller aktive i modstandsarbejde

Da besættelsen var slut, bad man om at få besøg af englænderne. Med stor fejring kom der tre engelske kampvogne til Langeland, som delte befrielsesglæde med langelænderne den 23. maj 1945. Den nye bog er et forfriskende bekendtskab, som tydeligt vidner om, at forfatteren er historiker og ansat på Langelands Museum. Alle med kærlighed til historie og Langeland kan få stor glæde af bogen.

[Historie-online.dk, den 1. juli 2026]