Mytemageren

Af Kresten Søe

Indhold og opbygning

Johannes V. Jensen (1873-1950) opnåede 1944 at blive tildelt Nobelprisen i litteratur. Martin Kristiansens forfatterbiografi er bredt kronologisk opbygget og omfatter hans liv, menneskelig og ideologiske udvikling i symbiose med samtiden og hans forfatterskab. Som menneske skildres Jensen som en ener, der gennem mange år blandt andet på grund af sit sproglige udtryk har været anset som Danmarks største forfatter.

Værket følger Jensen gennem forholdet til moderen og begivenheder fra fx barndom og skolegang blandt 10 søskende i Farsø i Himmerland. Blandt de sidste havde Jensen dog kun et virkeligt tæt forhold til søsteren Thit, der senere brød med ham og endte som en kendt dansk forfatter i kraft af sine mange historiske romaner.
Jensens egen debutudgivelse var bogen ”Danskere” 1896, som blev fulgt op af ”Einar Elkær” i 1898. Jensen forkastede senere begge disse som en del af sit forfatterskab. I stedet blev det ”Himmerlandsfolk”, som også udkom i 1898, der udgjorde hans gennembrud som egentlig forfatter.

Gennem værket analyser Martin Kristiansen en stor del af Johannes V. Jensens værker grundigt efter forskellige parametre, ligesom forfatterskabets udformning og indhold holdes op mod udgivelsernes samtid og dens præg af filosoffer og tænkere som fx Nietzsche, Darwin og andre samtidsaktuelle strømninger, der gennem perioden også satte sit præg på Jensens holdninger og stil.

Hertil kommer modernismen, som Jensen nok mere end nogen anden stod for herhjemme.

Endeligt beskæftiger bogen sig også indgående med de mange rejser, som i høj grad fungerede som både inspiration og input til både digte, essays og bøger i det lange forfatterskab.

Kapitelinddelingen med hovedværker, perioder og milepæle

Martin Kristiansens lup ligger på Johannes V. Jensen udvikling som menneske og forfatter, hans samspil med kvinderne - her ikke mindst Else, der fra var hans hustru fra 1904 og mor til hans tre børn.

Stærkt og centralt i bogen står Kristiansens analyser, som udlægger de enkelte værker såvel angående litterært indhold som sproglige og stilistiske udtryk.  Et af de længste kapitler er her ”Danmarkshistorien som knaldroman”, der er centreret om ”Kongens Fald” med værkets tilblivelsesomstændigheder, dets hovedpersoner og temaer fx tvivl og usikkerhed.

Martin Kristiansens fabulerende grundige analyser af ”Kongens fald” står her som i bogens øvrige kapitler særdeles detaljerede og omfatter nok så meget menneskerne omkring Christian 2. som kongen selv. Netop denne bog står for de fleste som Jensens hovedværk.

Men de mange spor og temaer og den ofte lidt springende handling fik som flere af Jensens andre værker i starten en ofte en noget forbeholdne modtagelse blandt samtidens anmeldere og det mere brede publikum. Et moment som Kristiansen også gennemgående kommer ind på gennem fremstillingen, sideløbende med Jensens fascination og holdning overfor naturen, der i dag næsten kan synes nutidig.

Til gengæld blev Jensens samtidige begejstring for socialdarwinismen, som også blev favnet af nazismen, senere forkætret af både Darwin selv og forkastet i eftertiden.

Niveau og målgruppe?

Kristiansens mange detaljerede analyser står for undertegnede som bogens primære del, men skiller sig også ud fra værkets mere biografisk orienterede dele i kraft af et udtalt akademisk sprog og et helt andet abstraktionsniveau. Et moment, der i værket som helhed desværre giver sig udtryk i en ujævn fremstilling.

De mange analyser er i udstrakt grad præget af et til tider overlæsset fabulerende ordvalg og kæder af fremmedord.
Som et eksempel skal her citeres side 83 med et udpluk fra analysen af rejsenovellesamlingen ”Intermezzo” fra 1899, der karakteriseres som:
”En litterær genre som, hvor beskrivelsen af rejsen er sekundær, vigtigst er den rejsendes stemningsbevægende refleksioner og erotiske udforskning af verden erindret i et potenseret sprog, ofte med selvironisk brod”.

Eksemplerne her er mange, men jeg vil her nøjes med at konkludere, at Martin Kristiansen her ofte unødigt indskrænker bogens potentielle primære målgruppe til egne fagfæller, mens mere alment interesserede læsere til gengæld som oftest må stå af.

Forlagsbeskrivelsens karakteristik af Mytemageren ”som en bredt formidlet introduktion til Jensens liv og værk” har jeg derfor desværre svært ved at tilslutte mig.

Sammenfattende vurdering

Men med dette nævnt, skal det også siges, at Mytemageren som monografi står særdeles veldisponeret, ligesom Martin Kristiansen ofte imponerer med sine nye perspektiver og grundighed i såvel bogens analyser som redegørelsen for de gennemgående linjer i Johs. V. Jensens liv og forfatterskab.
Positivt står bestemt også redegørelsen for forfatterskabets tilgang og symbiose i forhold til den darwinistiske evolutionsteori. socialdarwinismen, troen på fremtiden og Jensens begejstring for den teknologiske udvikling, der i bogen gennemgående står skarpt som en rød tråd i en stor del af forfatterskabet.
På samme måde er skildringen af Jensen selvvurdering som en ener/frontløber/ overmenneske i Nietzsches forstand fint skildret holdt op mod hans indre uro og usikkerhed.

Netop desangående skal bogens velvalgte atmosfæremættede illustrationsside af s/h samtidsfotos have nogle ord med på vejen.
Jo, det gamle ordsprog: "Et billede siger mere end tusind ord" har også i denne bog i den grad fuld gyldighed. Ikke mindst hvor Martin Kristiansen via en række fotos i den grad illustrerer Johannes V. Jensens eget udtalte ønske om at fremstå som eneren, der skiller sig ud.

[Historie-online.dk, den 3. juni 2026]