William Scharff. Den poetiske rebel
Af Nina Damsgaard, mag.art., fhv. leder af Vejle Kunstmuseum
William Scharff (1886-1959) var en sværvægter i dansk modernisme. Nu vises en vandreudstilling i anledning af 140-året for kunstnerens fødsel. Udstillingen vises – med mindre ændringer -- på Randers Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum. Udstillingens katalog er den største bog, der hidtil er udkommet om Scharff og er en vægtig sag, både stor og tung, men også indholdsmæssig vægtig.
Scharff var en mangefacetteret modernist og en hovedfigur i første halvdel af det 20. århundredes danske kunst. Gennem hele sit virke udforskede og udviklede han modernitetens udtryksformer, temaer og medier. Han skabte et billedsprog, der bevæger sig mellem det rebelske, det ekspressive og det poetiske, og hans værker reflekterer over det moderne liv og menneskets relation til naturen og det spirituelle.
I bogens introduktion citeres Scharff: ”Skriv om mine Billeder, hvad De vil, og saa meget De føler Lyst til. Gør med mig, hvad der falder Dem ind. Udlever mig til Grinet eller løft mig til Ærens fejreste Top, ganske som det behager, men spar mig for at skulle tale om mig selv og mit Arbejde. Jeg er ikke i Stand til at træde i Rapport til Offentligheden paa anden Maade end gennem mine Billeder, jeg har ikke Ordet i min Magt; hvad jeg har at sige, giver jeg Udtryk paa anden Maade.”
Når dette citat bringes i bogens indledning, kan det næsten forstås som en ansvarsfralæggelse, idet bogen vil kaste nyt lys over den betydningsfulde modernist og undersøge hans fortsatte relevans i dag. Bogen tilbyder historisk viden, kritiske perspektiver, poetiske åbninger og nye forbindelser. Scharff underkender samtidigt i citatet sine egne skrivefærdigheder og udsagn, men bogen rummer heldigvis også skriftlige citater, der uddyber Scharffs billedkunstneriske intentioner.
I bogens introduktion foreslås det, at man kan læse bogen fra begyndelsen til slutningen og få en gradvis mere kompleks forståelse af Scharffs kunstnerskab, eller man kan bevæge sig mere frit mellem bogens dele og lade værker, citater, billedsuiter og analyser gensidigt belyse hinanden. Et afsnit bagest i bogen udgøres af afbildninger af udvalgte værker - tilnærmelsesvis kronologisk; et andet efterfølgende afsnit udgøres af en kronologisk ”Tidslinje”, der følger Scharffs liv og kunst fra barndommen på landet i Tisvilde til positionen som en af dansk modernismes centrale skikkelser. Her er bogen i forlængelse af det udstillingskatalog, der udkom i forbindelse med den seneste omfattende Scharff-udstilling på Vejle Kunstmuseum og Nivaagaards Malerisamling i 2001. Udstillingskataloget hed ”William Scharff – mellem myte og modernisme” og viste Scharff som en kunstnerisk fornyer. Kataloget rummede omfattende kunsthistorisk viden om ham.
Den nye bog har en anderledes tilgang til det kunsthistoriske stof og vægter Scharffs forhold til naturen, ikke mindst skovene omkring Tisvilde. Maleren advarer her om, hvad fremtiden kan formå at ødelægge. Med afsæt i Scharffs oeuvre kan emnerne i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling i vid udstrækning diskuteres.
I et af bogens afsnit vendes blikket mod anmeldernes modtagelse af Scharffs værker. Her undersøges det, hvordan Scharffs kunst blev mødt af sin samtid, fra de tidlige og ofte hårde angreb på den moderne kunst til den senere anerkendelse af Scharff som en central skikkelse i dansk og nordisk kunst. Artiklen viser, at ikke blot kunsten, men især måden, vi ser på den, er indlejret i sin tid. Ved at zoome ind på disse omtaler i aviser og tidsskrifter bliver det synligt, at modernismen ikke udviklede sig i et vakuum, men i konstant friktion med det omgivende samfund. Ideen om det moderne var ikke kun indlejret i kunstnernes værker, men blev forhandlet i offentligheden gennem kritik, institutionel stillingtagen og publikums reaktioner – ofte var der først modstand og senere kom kanoniseringen.
Mens den traditionelle kunsthistoriske tilgang er nedtonet, viser bogen Scharffs fortsatte relevans og danner derfor udgangspunkt for fortsat arbejde med hans motivverden. Bogens intension er at vise Scharff som mere end en kanoniseret modernist, hvis værker stadig kan udfordre vores blik, fordi de ikke blot viser en svunden verden, men også hjælper os med at forstå vores egen. Denne hensigt indfrier bogen til fulde, og bogens omfattende noter og litteraturlisten er desuden et solidt afsæt for fremtidig forskning.
At se på eller skrive om Scharffs billeder i dag er derfor ikke at forsøge at forklare eller forstå dem en gang for alle. Bogen inviterer os til at indgå i en dialog og at deltage i en samtale, som har været i gang længe, men som ikke slutter her.
[Historie-online.dk, den 9. september 2026]
