Det var flickorna fra Sverige

I 1850’erne kom der frem til 1. verdenskrig i nærheden af 50.000 svenske kvinder til Danmark. Dårlige kår i Sverige fik kvinderne til at forsøge at få et bedre liv i dansk landbrug. Det var ikke nemt for dem, og som oftest hårdt arbejde og dårligt betalt

Af Michael Koch

Den lille bog indeholder fortællingen om 16 svenske kvinder, som rejste til Danmark for at skabe sig en bedre tilværelse. Det gik ikke altid godt. Det var et slidsomt liv med få fornøjelser. I Hammel, Brabrand og Hinnerup området i Jylland var der flest indrejsende, svenske kvinder. En del kvinder fik børn, mens de var her, men børnene kom hurtigt i pleje, hvilket kvinderne endda skulle betale for af deres sparsomme løn. Bogen fortæller om, hvordan svenskere rejste ud, både til Europa men som bekendt også til USA.

Det er blandt andet kirkebøgerne, som har sat rammerne for denne lille bog. Forfatteren har fundet historik frem om de 16 kvinder, som hver får sit kapitel. Forfatteren bruger meget at skrive “Jeg” i forbindelse med egne tanker, og der stilles mange spørgsmål om de forhold, det ikke har været muligt at udrede i kirkebøger eller andre steder.

Mange af kvinderne blev gravide, og der var mange triste skæbner med hårde vilkår for både mødre og børn. Bogen er et indblik i, hvor vanskeligt det kan være at følge personer fra dengang i 1850’erne. Der står eksempelvis “Ved tællingen i 1921 kan jeg ikke finde hende; hun logerer ikke længere hos Jørgen Jørgensen”. Herefter en del, der kan kædes sammen med et måske. Der var en af kvinderne, som måtte føde på en grusvej i mørke. Hun segnede om på vejen, og da hun kom til sig selv, forsøgte hun forgæves at finde hjælp. I afmagt over ikke at kunne finde en løsning lod hun det antagelig livløse barn glide ned i dammen. I retten blev alt gennemgået, og Bengta Johansdotter dømt til fire års arbejde i Viborg Tugt- og Forbedringshus. Det var antagelig en mild straf i forhold til handlingen.

En kvinde fik tre børn, men hun blev aldrig gift. En anden kvinde blev bortvist, da hun blev gravid, og får en søn med det danske navn Niels Nielsen. Men ud måtte hun, gårdkonen ville ikke have et uægte barn boende. “Johanne” flyttede rundt ved skiftedag og blev husholderske. Det er lidt specielt, at forfatteren giver kvindernes liv i Danmark stjerner, alt efter hvor godt han vurderer, at deres liv var? Der kan gives op til seks stjerner.

En anden kvinde ,“Anna”, blev glad for at være på Frijsenborg, og hun var så dygtig, at hun blev der i mange år, også selvom hun fik flere børn. Hun blev der til hun døde som 92 årig. “Bernera” kom til Samsø og fik et godt liv som gift kvinde. Hun ejede huset hun boede i, og havde et liv, som forfatteren mener giver Bernera fem stjerner.

“Olivia” var meget ung, da hun kom til Sall (ved Randers). Hun levede “på polsk” med en tysk mand. Der var lyst bryllup, men forfatteren finder ikke noget om brylluppet. Det var lidt eksempler fra bogen og lidt om de kvinder og deres børn, som der skrives om. Der er 16 kvinder i alt, og bogen indeholder også lidt om tælling og statistik. Der er kun få kilder, og der er desværre ikke billeder i bogen. Den lille bog kan interessere slægtsforskere med vægt på 1850 til 1. verdenskrig, og læsere med interesse for datidens kvindeskæbner.

[Historie-online.dk, den 10. juni 2026]