Menu

TV-tips, uge 3, 2026

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 33

 

I ugens flow-tv præsenteres et portræt af Dolly Parton – og ligeledes indledes en serie om Dansktoppen. En anden serie er Liv Thomsens fortællinger om Guldalderen i Danmark, og Cecilie Nielsen, der fortæller om det store skibsfund i Øresund. Desuden skal vi høre om slægtsgården Kroghsminde, Moon-bevægelsen og nazisternes opkomst i Tyskland. Endelig kan vi genoplive de glade dage i 1992, hvor Danmark vandt europamesterskabet i fodbold. Hvis man mere er til håndbold, så begynder EM, og TV2 sender kampene på deres forskellige platforme. God fornøjelse!

 

Store tanker og trange tider (3:4)

DR2, 14. januar, kl. 18:30

En fortælling om guldalderDanmark - 1830-1840. H.C. Andersen er vores mest berømte dansker! Odensedrengen betragtede sit liv som et eventyr, men hans fattige opvækst sad altid i ham. Vi følger ham i 1830'erne, hvor han finder sit kald som eventyrdigter. Det er en tid, hvor kun få grimme ællinger springer ud som svaner. Det kongelige Teater er både talerstol og underholdningstempel og hr. og fru Heiberg hersker enerådigt. Biedermeier kulturen blomster. Det nye borgerskab dyrker hverdagen og det nære liv i stuerne. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen.

 

Dolly Parton - Legenden fra Tennessee

DR2, 15. januar, kl. 19:05

Fransk dokumentar fra 2025. (Dolly Parton - America Reunited) Hun har skrevet over 1000 sange og solgt mere end 100 millioner plader på verdensplan. Dolly Parton er den mest idoliserede og prisbelønnede countrysanger nogensinde. Engang blev hun betragtet som en karikatur på countrymusik og som indbegrebet af dårlig smag. Men nu fremstår hun som et feministisk ikon, og den sidste person, der kan samle amerikanerne på tværs af genre, generationer og politiske partier i et land, der aldrig har været mere splittet.

 

Kroghsminde - en gård, en slægt

DK4, 16. januar, kl. 22:30

Tag med til Kroghsminde, en økologisk og biodynamisk slægtsgård i Vestjylland - en gård, hvor tradition møder innovation og en gård, hvor slægtskabet går helt tilbage til slutningen af 1700-tallet og hvor der gennem generationer har været drevet landbrug i pagt med naturen.

 

Moon-bevægelsen: Gift med kulten

DR2, 17. januar, kl. 20:00

Britisk dokumentar fra 2025. (The Moonies: Married to the Cult) De hævder, at massebryllupper kan skabe verdensfred. The Unification Church eller Moon-bevægelsen blev grundlagt i Sydkorea i 1954 af den religiøse leder Sun Myung Moon. Bevægelsen lovede fred og enhed gennem arrangerede ægteskaber, men bag smilene gemte sig en mørkere virkelighed: milliarder i aktiver, splittede familier og sekterisk kontrol. Nu står tidligere medlemmer frem - heriblandt Moons uægte søn Sam, der fortæller sin chokerende historie.

 

24 timer vi aldrig glemmer - Europamestre

DR2, 18. januar, kl. 19:10

Europas øjne er rettet mod Danmark den 26. juni 1992. Uffe Ellemann Jensen ankommer til et møde i Lissabon samme dag, som det danske fodboldlandshold skal spille EM-finale mod Tyskland. En jagerpilot planlægger en usædvanlig modtagelse, hvis holdet vinder. En receptionist på Københavns Rådhus forbereder en folkefest, og en indskiftningsspiller gør sig klar til sit livs vigtigste fodboldkamp. Tilrettelæggelse: Jakob Thygesen.

 

Dansktoppen: Hadet og elsket (1:4)

DR2, 19. januar, kl. 18:25

Kultureliten er stærkt repræsenteret i DR, og i 60'erne ser de det som deres pligt at beskytte folket mod de populære slagere. Men genren overlever, og historien om dansktoppen er også en historie om ublu forretningsmænd, smukke sangerinder og en masse sange du ikke kan lade være med at synge med på, uanset hvor hårdt du prøver. Første program fortæller hvordan det hele begyndte og hvorfor det blev Sverige og ikke Danmark, der løb med sejren som Nordens førende pop nation.

 

Nazisternes storhed og fald (1:3)

DR2, 20. januar, kl.19:10

Britisk dokumentarserie fra 2019. (Rise of the Nazis) Hvordan faldt Tyskland i hænderne på fascister? Her undersøger en række historikere og eksperter de fire år, hvor Adolf Hitler og nazisterne greb magten i Tyskland og afskaffede demokratiet. Hvad tænkte de mennesker, der kæmpede mod fascismen? Og hvad tænkte nazisterne? Kunne verdens værste rædselsgerninger være blevet afværget?

 

Gåden i dybet: Den sidste rejse

DR2, 20. januar, kl.21:00

Sporene af skibets sidste, skæbnesvangre rejse begynder at træde frem. Var det brand, sørøvere eller en storm, der blev skibets endeligt? Historiker Cecilie Nielsen samler fundene og historien om det 700 år gamle skibsvrag, der viser sig at være usædvanligt stort, måske endda det største af sin slags.

[Historie-online.dk, den 13. januar 2026]

Se relaterede artikler
TV-tips, uge 12, 2025
TV-tips, uge 18, 2025
TV-tips, uge 18, 2024