Ud, ud, ud i naturen

Siden covid-19 ramte Danmark, har mennesker for alvor valfartet ud i naturen. I sin tale ved åbningen af Folketinget 2026 sagde statsminister Mette Frederiksen, at muligheden for at indføre en ’allemandsret’ efter svensk og norsk forbillede skal undersøges. I forvejen raser debatten om ulve, dyrehegn og strengt beskyttet natur. Som barnebarn af en pionerfamilie i lejrliv sætter forfatteren til denne artikel friluftslivet i perspektiv. Netop i år kan landets folkelige friluftsliv fejre 100-årsjubilæum. Et historisk tilbageblik kan måske hjælpe os med at afsøge et par gunstige spor ud i naturen.

Af Thomas Lasse Edlev

En bunke fotoalbums og scrapbøger fra mine bedsteforældres tid tegner et fascinerende billede af, hvordan friluftsliv i 1920’erne blev set som et eksperimentarium for ”det gode liv”.

Efter at have gravet i historien springer fire områder i øjnene, som det kan være interessante at støve af og måske lade sig inspirere af på ny.

For det første er det bemærkelsesværdigt, hvor meget det tidlige friluftsliv var præget af fantasi, kreativitet og gør det selv. For det andet var dyrkelse af frisind, kropskultur og sundhed noget helt centralt. For det tredje udgjorde friluftsliv en arena til eksperimenter med sociale omgangsformer og spillevende fællesskab. Og for det fjerde var kampen for natur og naturfredning en integreret del i det at dyrke friluftsliv. De fire områder fortjener nærmere omtale.

Lejrliv i kreativitet og virkelyst

Frem til Første Verdenskrig krøb ingen levende sjæl frivilligt i et telt. Det vilkår blev kun budt soldater, gøglere og cirkusfolk. Anstændige folk kunne til nød benytte et omklædningstelt på en strand. De tidligste lejrsportsfolk brød med denne opfattelse. Som ren fornøjelse begyndte de at fremstille telte og grej til et sprudlende lejrliv. Vinteren igennem emmede deres små lejligheder i byen af virkelyst, mens de ivrigt studerede de arbejdstegninger, der villigt cirkulerede indbyrdes.

Min farfar, der var uddannet sadelmager, var en af de ivrigste. Til hver eneste sæson udviklede han nye modeller. Når et telt begyndte at tage form, rullede han gulvtæppet i stuen til side og slog teltet op med syvtommersøm i gulvbrædderne. Nu kunne det sys helt færdigt. Som det sidste blev teltet slæbt ned i baggården, imprægneret og sat til skue for naboerne.

Ganske vist blev der efter krigen sat overskud af militært udstyr til salg, men pengene var små, og rollen som forbruger uvant. Hvad man selv kunne fremstille, var der ingen grund til at købe. Det krævede ihærdig markedsføring efter amerikansk forbillede at knække folks virkelyst og lokke dem ind i rollen som forbrugere. Omkring 1925 fik København sin første specialbutik for friluftsudstyr med standardiserede telte og glinsende grej. Kreativitet og husflid måtte vige til fordel for indkøbt komfort og præstigefyldt udstyr.

Lejrliv fri som fuglen

Som nævnt i indledningen var dyrkelse af frisind, kropskultur og sundhed noget helt centralt. I begyndelsen af 1900-tallet blomstrede den bevægelse, der er blevet kaldt vitalisme. Den indebar, at man dyrkede en sund og stærk krop under sol, vand og høj himmel. Vitalismen havde dog flere ansigter, og de førte til en spaltning af friluftslivet. Hældede man mod nationalkonservativ militarisme, hyldede man kampånd og konkurrencesport, mens man foragtede sygdom og svagelighed. Var man mere socialt og demokratisk sindet, valgte man i al fredsommelighed at vandre, cykle og sejle, så naturen kunne risle i krop og sjæl.

I slutningen af 1920’erne bød såvel et autoritært som et demokratisk lejrliv sig til. Førstnævnte blev orkestreret af Cay Lembcke med en fortid i garderhusarregimentet. På sine lejre titulerede han sig som lejrkommandant, mens han hævdede, at drenge og unge mænd er født som soldater og naturligt besjælet af krigeriske instinkter. Han gik ikke af vejen for at hævde, at i naturen kan den ’ariske race’ ikke undgå at vise sin overlegenhed. I 1930 går Lembcke planken ud og bliver den, der stifter det danske nazistiske parti DNSAP.

Den militante tilgang ser det fredsommelige lejrliv som udtryk for svagelighed. Selvforståelsen i den lejrklub, som mine bedsteforældre var med til at stifte, ser modsat krop og lejrliv som kilde til livsglæde, leg, frisind og frihed. Lejrklubben og Cay ender med at ryge offentligt i totterne på hinanden. Lejrklubben holdt fast i sit rummelige menneskesyn og blev en blandt mange stemmer og bevægelser i 1920’ernes og 1930’ernes politiske smeltedigel.

Lejrliv som socialt eksperiment

Lejrklubbens første officielle teltlejr blev afholdt i foråret 1927 på Høje Sandbjerg med udsigt over Øresund til Sverige. Politiken sendte en journalist og bragte en reportage. I artiklen, der kom ud af det, citeres en lejrdeltager for at sige, ”at lejrklubben ikke er præget af disciplin og militærånd, men af almen utvungen menneskekultur”.

Det kan journalisten ved selvsyn bekræfte, idet han tilføjer, at ”atmosfæren er fri af autoritær ledelse. Ingen kønsopdeling. Plads til frihed, fællesskab og livsglæde.” Yderligere berettede artiklen, at mænd og kvinder spiller fodbold og dyrker anden sport sammen. Det vækker endda jubel, da en kvinde løber med titlen som ”Mester i bueskydning”.

I en tid, hvor det forventes af kvinder, at de går hjemme og passer børn og husholdning, bliver det folkelige lejrliv et socialt frirum til eksperimenter med samliv og fællesskab. Det sker dog ikke uden at vække fordomme og forargelse i omverdenen. Med ét har lejrlivet bragt sig ind på kulturens kamplads, hvor man i forvejen diskuterer tvivlsomme udskejelser som jazz, bare lår og utugt. På sin vis kan man sige, at lejrlivet, som det udfoldede sig i pionertiden, har mange træk til fælles med den senere ølejrbevægelse - og knapt så mange med den form for camping, vi i dag kender.

Lejrliv i kamp for naturen

De første mange år af lejrklubbens levetid var forsiden af medlemsbladet prydet af en bjælke med mottoet: ”En lejrsportsmand er altid en naturfredningsmand”. Den kønnede formulering kan i dag støde, men faktisk var kvinder mere end velkomne i klubben og fik tidligt plads i bestyrelsen.

Essensen af mottoet er, at Lejrklubben helhjertet tilsluttede sig kampen for natur og naturfredning. Benyttelse og beskyttelse af naturen var to sider af samme sag. Det afspejler sig i medlemsbladet, der rummede artikler om natur skrevet af blandt andre tidens store zoolog og naturformidler, doktor Lieberkind.

Samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening var et parløb. Begge ønskede naturen bevaret og en færdsel på naturens præmisser. Som moralsk oprustning blev formanden for Danmarks Naturfredningsforening ved flere lejligheder inviteret til at holde bål- og festtale i Lejrklubben. Kronen på samarbejdet blev en stærkt forbedret naturfredningslov i 1937.

Umærkeligt blev FDM med tiden en tættere samarbejdspartner end DN, og Lejrklubbens motto blev reduceret til ”Vær god mod naturen”. I 1962 forsvandt endog dette motto fra bladets forside. Uforpligtende camping med høj komfort afløste pionertidens idealisme og samfundsengagement.

I dag folder friluftslivet sig ud på mangfoldige måder. Nogle foretrækker glamping, hvor man pakket ind i luksus kan nyde vild natur på sikker afstand. Andre tillader sig at udforske skovbadning og naturterapi, eller de går planken ud ved at praktisere ”survival-bushcraft” alene i vildmarken. Atter andre benytter naturen som ren kulisse for ekstremsport.

Et godt sted at starte for de fleste er en simpel overnatningstur i shelter, som nemt kan bookes på udinaturen.dk. Hvis statsministeren som foreslået indfører allemandsretten efter 1-2-3-reglen, vil det blive muligt at overnatte frit i naturen max. én nat, med to telte og tre personer i hvert telt. Her står vi så i dag - og hvem ved, måske kan vi lade os inspirere af forhistorien?

Dansk lejrliv kort

Historien om dansk lejrliv kan læses i den netop udgivne bog ’Krøllede skæbner og uhørt danmarkshistorie’. Bogen rummer historien om friluftslivets opståen. Forfatteren Thomas Lasse Edlev er barnebarn til friluftspioneren Marius Edlev. Marius købte i 1922 et bokskamera og efterlod sig 10 fotoalbums og scrapbøger, der dokumenterer det folkelige friluftsliv fra dets spæde start.

Den nye, folkelige dille blev døbt "lejrsport" i håb om, at udskejelserne under åben himmel måtte blive anerkendt og respekteret. Kernen var, at hårdtarbejdende folk for en stund skulle have lov at bade sig i lys, luft, frihed og fællesskab. I en tale ved indvielsen af Bellevue Strandpark i 1935 bakkede Thorvald Stauning bevægelsen op med ordene: "Folkekravet om bedre adgang til naturen skal høres. Det fortjener enhver, der året igennem er indespærret i en fabrik og bor i en varm, overfyldt by."

Udviklingen blev for alvor skudt i gang i 1926, da Marius Edlev og en håndfuld andre med ham stiftede landets første lejrklub. Længe havde de forgæves ledt efter ledige pletter at slå deres hjemmelavede telte op i cykelafstand fra København.

Det første år talte lejrklubben kun 26 medlemmer, men hurtigt skød flere klubber op, og den oprindelige lejrklub tog rollen som paraply for dem alle. Dette skete under navnet Lejrklubben for Danmark. I 1930'erne opstod der lejrpladser over hele landet, og lejrsport blev ’det nye sort’.

I 1959 transformeredes Lejrklubben for Danmark til interesseorganisationen Dansk Camping Union, som med rødder i den første lejrklub kan fejre 100-års jubilæum netop i år. Meget er dog i dag forandret. Jubilæet er blevet fejret ved en spektakulær event, hvor en karavane af campingvogne og autocampere er kørt i kortege tværs gennem landet med langbordsspisning på skiftende campingpladser. Dansk friluftsliv afspejler samfundsudviklingen og manifesterer sig på mangfoldige måder.

Kilde: Thomas Lasse Edlev: ’Krøllede skæbner og uhørt danmarkshistorie – livet i landskabet fra fæstebonde til kratlusker’. Forlaget SFAH, 2026. Forfatteren er opvokset i en friluftsfamilie og har hele livet arbejdet som naturvejleder og naturterapeut.

[Historie-online.dk, den 21. oktober 2026]