Bio, bank og boghandel

Rønne på Bornholm er en kendt og afholdt købstad med mange historiske, lave bindingsværkshuse. Der skete dog meget i byen mellem 1923 og 1956, hvor specielt Store Torv fik nybyggeri i funkis og klassicisme. Bogen fører læseren gennem fascinerende arkitektur og kulturhistorie

Af Michael Koch

Arkitektur og funktion har været meget vigtige elementer i Rønnes udvikling på Bornholm. Den nye bog beskriver, hvordan byens biografer, banker og boghandlere har udviklet sig. Det er primært perioden 1923 til 1956, der skrives om, men med klare afstikkere bagud i tiden og helt op til i dag. Gennem levende og spændende tekst samt fabelagtige billeder og illustrationer er bogen et oplagt emne for alle med interesses for byhistorie og arkitektur og ikke mindst kærlighed til Bornholm.

Byggeskik i byen og historien bag Store Torv beskrives levende, og læseren kan nemt tilegne sig udviklingsforløbet. Mere konkret fortsætter bogen med hele udviklingshistorien fra levende billeder på Rønne Teater til en god gennemgang af de to biografers tid i Rønne. Den ene er Kino Theatret/Raadhusteatret Nørregade 2, og den anden er Rønne Bio på Store Torv. I dag hedder det Musikhuzet. Kino Theatret har mere end 100 år i bagagen, mens Musikhuzet ikke længere spiller film, men musik med levende kunstnere på scenen.

Rønne Bio i en noget nedtonet stil, og ikke med sin oprindelige imponerende og lokkende fremtoning. Alle billeder er taget af fotograf Sven Berggren

Omkring byens torv har der i mange år været fire imposante bygninger til byens banker. De ligger alle fire med udsigt til hinanden, og der har givet hersket Matadorlignende tilstande for at tiltrække kunder. En af bankerne var Spare- og Laanekassen, som boede i et smukt hus tegnet af arkitekt Eske Kristensen. Både ude og i særdeleshed inde er det et utrolig smukt designet hus. I bogen er der talrige billeder af bankens indre, men læseren må have alle billederne tilgode, indtil bogen er anskaffet. Igen og igen kan man nyde bogens flotte layout med de betagende billeder. Der er stort set fotos eller illustrationer på hvert eneste opslag.

Nedgang til BOX-rummet i Handelsbanken

I Andelsbanken er der i dag et mere jordnært formål. Det er en dagligvarebutik, der har overtaget og ombygget de stramme bankskranker til hylder med hverdagsvarer. En anden bankbygning er arkitekt Kay Fiskers bygning på hjørnet af Store Torv og Krystalgade. Huset er monumentalt og meget bastant i sin udformning. Selvom bygningen hænger fast i andre huse på to sider, er fornemmelsen, at den lidt barskt udseende bygning er fritliggende.

Frits Sørensens boghandel, omkring 1925

Et helt specielt kapitel i Rønnes historie er boghandlerne. Hele tre boghandlere har historisk suppleret hinanden. Gennem tiden er både selve handelsgebetet og vareudvalget udviklet så markant, at der skulle stilles store krav til selve huset. Det var normalen, at der ikke blot blev solgt bøger, men også skriveredskaber, tegneartikler og alt fra kort til galanterivarer. Det var sågar muligt at købe pianoer og flygler. Den afdeling lå utroligt nok på 1. sal. Dette er utvivlsomt bogens mest spændende og markante kapitel. Ikke fordi biografer og bankbygninger er kedelige, men kun fordi boghandlerne på øen har haft så lang og spændende en udvikling. I dag er der kun én af de oprindelige boghandlere tilbage, nemlig William Dam. Det er til gengæld en yderst moderne udgave af en boghandel med både stor butik og omfattende nethandel. I dag er det svært at forestille sig, at der i i 1922 var hele otte boghandlere i Rønne, og i 1953 var der hele ti steder, hvor kunderne kunne handle bøger og tilbehør.

Så smukt kan designet være i en boghandel. I dag er der folkehus i bygningen

William Dam og Mogens Dam. Nu med navnet i datidens moderne neon. I dag ligger forretningen på torvet og på nettet

Bagerst i bogen er der en sjov kronologisk gennemgang af de omtalte bygningers historie. En helt igennem god idé, da læseren kan opsummere og se, hvordan husene ser ud i dag. Der er også et glimrende efterskrift og en billedkavalkade over Store Torv gennem tiden. Inden man ender ved Litteraturliste og de mange noter, er der et billede af en lukket dør. Men hvilken dør! Det er en genial idé at slutte med et så flot billede.

Det skal bekendes, at anmelder har haft bogen mellem hænderne rigtigt mange gange, da ikke bare læsning men hele bogens udtryk skaber glæde og inspirerer. Det er et stort værk, hvor forfatterens ekspertise skinner igennem på hver side. Der må opfordres til mere af samme slags.

[Historie-online.dk, den 29. september 2026]