Småfolk
Af Jytte Kjær Schou
En fængslende slægtskrønike baseret på forfatterens egen familiehistorie og et levende stykke danmarkshistorie.
Elsebeth Egholm er kendt for sine kriminalromaner. Med ”Småfolk” bevæger hun sig ind i en helt anden genre, og det slipper hun godt fra. Bogen er første bind i en romantrilogi, og jeg ser frem til de efterfølgende bind. Fakta og fiktion smelter naturligt sammen til en helhed, når forfatteren giver liv til sin elskede mormor Inga og hendes omskiftelige tilværelse. Familietraumerne har trukket lange spor i slægten, og først nu er der skabt tilstrækkelig afstand til, at Egholm har kunnet starte på sin slægtskrønike.
Hun har oplevet sin mormor som et kærligt, livsklogt, men også humørsvingende og gådefuldt menneske. Omdrejningspunktet i Ingas liv var de fem ældre søskendes uforklarlige død med tre dages mellemrum. Sorgen gjorde hendes mor til et hårdt og uforsonligt menneske, specielt over for Inga. De fem søskendes død var ikke den eneste uafklarede episode i familiehistorien. Det er også uklart, hvad der skete med Ingas evnesvage bror under hans ophold på en åndssvageanstalt, og tanken om tvangssterilisering spøger. Inga slap aldrig helt fri af barndommens traumer, men med ægteskabet med den kloge og kærlige skolelærer Holger blev hun reddet fra sin tiltænkte rolle som den, der skulle passe forældrene i deres alderdom. Hun blev gift med sin Holger i Brabrand Kirke i 1934, og vi følger deres liv i medgang og modgang.
Egholm giver et levende indtryk af perioden, både de store linjer og dagligdagen. Tiden var præget af økonomisk usikkerhed, social ulighed, politisk uro og den truende fare fra nazityskland. Alt sammen noget Inga fornemmer i sit eget liv, ligesom hun også kommer i berøring med ømtålelige emner som abort og homoseksualitet. Hendes ægteskab med Holger demonstrerer, at der kan rokkes ved kønsrollerne. Holger er med til fødslen af deres første barn og deltager senere helhjertet i pasningen af barnet Han fremstår som en kærlig og omsorgsfuld far og ægtemand. Inga er ikke så klog og veluddannet som sin fremsynede mand, men hun er arbejdsom og praktisk og ejer en styrke, som Holger har brug for. Vi følger Ingas dagligliv i stort og småt. Trods moderen er hun knyttet til familien, ikke mindst sine søstre, og vi hører om deres traditionsrige fester med de tilhørende tidstypiske retter.
Holger er en afholdt lærer i en lille landsbyskole, men hans fremsynede idéer kolliderer med en bagstræberisk skolekommission og sognets bornerte spidser. Et årskursus i København giver det unge par en forsmag på et helt anderledes frit liv med højt til loftet. Der er byens myldrende liv, biografer, teatre, koncerter, caféer og det frugtbare samvær med Holgers frisindede venner fra kurset, der også indbefatter politiske diskussioner, men her er det mest mændene, der ytrer sig. Inga er splittet mellem længslen efter landet og det frie liv i byen, som hun nyder i fulde drag. Tilbage på landet er Holger fortsat en afholdt lærer, men han sender forgæves ansøgninger til fremskridtsvenlige skoler i større byer.
Inga udvikler sig fra at være et føjeligt offer for moderens grovheder til at blive et selvstændigt handlekraftigt menneske. I København bliver hendes vrede over verdens uretfærdighed dog sat på en hård prøve. Hendes trang til impulsivt at blande sig og prøve at hjælpe mennesker i nød, som naboens gravide 15-årige datter, får utilsigtede konsekvenser. Bogen slutter tragisk med Holgers alt for tidlige død, men Inga fremstår som et stærkt og helstøbt menneske, der kan klare en ny og barsk begyndelse med et lille barn og en lille ny på vej.
[Historie-online.dk, den 17. november 2026]