Lyden af København
Hvis man spidser ører og lytter efter, er København fuld af lyd. Trafikstøjens konstant snurrende underlægningsmusik, hvin fra Tivolis forlystelser, brandbilernes sirener, cykleklokkernes ring, metrodørenes bip eller drøn fra byggeriets spunshamre. De mest ikoniske lyde bliver til lydaftryk, hvis klange og melodier er unikke for København. Som Rådhusklokkernes melodiske klokkespil, der markerer døgnets gang og samtidig ringer nytåret ind for hele nationen.
I maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed. Denne sanselige udstilling sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde, og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny forståelse af, hvad det ville sige at være københavner.
Støjen binder byen sammen
Udstillingen, der er skabt i samarbejde mellem Københavns Museum og udstillings- og interaktionsdesignere fra Yoke, er opbygget i tre spor. I det første udstillingsrum Støj inviteres publikum ind i en totalinstallation, der åbner fortidens kaotiske lydlandskaber med særligt fokus på lyden af havnen, fabrikken, Tivoli, Hovedbanegården, Rådhuspladsen og nabolaget. Samlet giver rummet en oplevelse af det virvar af enkeltlyde og sammensurier af lyd, der prægede 1800-tallets by fra mågeskrig og dampskibe i havnen over Tivolis fyrværkeri og fabriksfløjternes infernalske støj til cyklernes og rådhusklokkernes løfterige og ikoniske ringetoner. Undervejs kan man få indblik i udvalgte københavneres støjklager over alt fra kæledyr til klaverspil og larm fra baggårdens industrier. Det ene menneskes støj er en andens vellyd.
Byen som klangflade
I rummet Stemmer rettes fokus mod byens materialitet og genklang samt de lydgivere, der aktivt udnyttede byens mure, gader og rum som forstærker. Fra gadehandlende, hvis skrål igennem århundreder var tilpasset det omgivende byrum. Til de klokker, gong-gong ’er, trompeter, trommer og andre lydgivere, der igennem tiden er blevet brugt til kommunikation og magtdemonstrationer.
Stilheds magt
I Stilhed sættes spot på kampen for stilhed som modsætning til byens støj og til brugen af stilhed som magtmiddel. Under indtryk af metropolens sansebombardement søgte mange borgere frivilligt tilflugt for støjen i parker, villakvarterer og på kurbadesteder. Andre borgere blev derimod påtvunget stilhed, der både var udtryk for dannelse og magtudøvelse. Lyt til stilheden på badeanstalten, i parken, skolen og fængslet.
Åbn dine ører for nutidens bylyd
I 1800-tallet gennemgik københavnernes forhold til lyd og lytning en dramatisk forandring. Stetoskopet, telegrafen, fonografen og telefonen, gjorde hidtil uhørte lyde i kroppen og i verden hørbare og forvandlede samtidig lyd til noget, der kunne optages, gemmes og lyttes til forskudt af tid og rum. En form for lytterevolution. I dag er vi igen midt i en lytterevolution, hvor videnskab, teknologi og lydkunst flytter grænserne for, hvordan vi lytter til verden, byen og os selv. Via smartphones, podcasts, musiktjenester, ear-pods og støjreducerende hovedtelefoner vælger vi selv soundtracket til vores liv. Men måske skulle du tage høretelefonerne af og lytte til Lyden af København? Den gemmer på flere nuancer, end du tror.
Byen uden lyd
I forbindelse med udviklingen af udstillingen har Københavns Museum samarbejdet med Center for Døve og en række udsatte unge med svær hørenedsættelse. Som en del af udstillingens outro udstilles bl.a. et såkaldt cochlear implant (CI), som svært hørehæmmede benytter som en form for kunstig hørelse. Selvom det umiddelbart lyder mirakuløst, er teknologien ikke uden problemer. I nogle tilfælde risikerer den nemlig at udelukke døve fra at lære tegnsprog og derigennem indgå i et fællesskab med andre døve.
Udstillingen slutter 4. januar 2026.
[Historie-online.dk, den 7. maj 2025]
