Menu
Forrige artikel

Fortsat om Kejser Domitian

Kategori: Artikler
Visninger: 2586

 

Da Domitian fulgte efter sin bror Titus i år 81, vidste han, at der var meget at leve op til. Det tegnede da også godt for den 30 – årige, der tog fat med det samme. Og der var mere end rigeligt at se til. Året før havde en voldsom brand hærget Rom. Og så var det kun 2 år siden, Vesuvs forfærdelige udbrud havde udslettet såvel Pompeii og Herculaneum. Ved at sætte ind med genopbygningen så hurtigt kunne han være sikker på, at han blev populær blandt store dele af Romerrigets undersåtter.  Så det var bare med at tage fat.

Domitians indsats som bygherre ses flere steder på Forum Romanum

Mange går forbi uden at se sammenhængene.

Branden i Rom havde haft katastrofale følger, så der var også en voldsom økonomi involveret, da kejser Domitian satte gang i byggerierne. Den sikrede han dog gennem skatter og formuen. Et af de mest kendte bygningsværker, der var blevet ødelagt, var Pantheon. Det blev en smuk bygning, der stod tilbage. Men det er ikke helt den, man ser i dag. For Pantheon brændte igen i år 110, hvorefter det blev restaureret endnu engang.

På den skønne Piazza Navona er det nok springvandet, der betager de fleste. Men man skal ikke glemme den obelisk, der knejser i den anden ende af pladsen. Den blev i det gamle Ægypten sat over Ramses II. Den blev faktisk hentet til Rom under kejser Domitians regeringsperiode. Den blev i første omgang anbragt i Isis-templet . Den er blevet flyttet flere gange, men nu står den ved Diocletians termer lige overfor Termini.

Hvis man vil opleve et kejserligt palads, så skal man lave en lille tur på godt 25 kilometer. Til pavens sommerresidens der ligger i Castel Gandolfo. Turen med tog fra Termini er på ca. 40 minutter. Men denne gang er det ikke paven, det drejer sig om. For her opførte Domitian et palads, der egentlig skulle være en tilbygning til den oprindelige villa. Beliggenheden er vidunderlig. Ned til søen Lago Albano, der egentlig er et gammelt vulkansk krater.  Endda med udsigt til Middelhavet.

Bagsiden af et spejl med Domitians portræt

Terrænet skrånede ned mod søen, men det fandt man en løsning på ved at bygge på terrasser. Det er virkelig oplevelserne værd at unde sig selv denne lille rejse. Gennem de senere år har man gjort en stor indsats for at fritlægge dele af det imponerende villaområde. Så det er absolut umagen værd at tage på besøg.

Men. Naturligvis er det bedst i det tidlige efterår – autunno – eller allerbedst når det er forår: primavera.

Næste gang skal vi høre om Domitians tragiske endeligt.

Ellers har det været ganske dramatiske dage. Det netop afholdte valg er det vigtigste diskussionsemne på stort set alle Roms cafeer. Det går absolut ikke stille for sig. Igen og igen hører man udbruddet: ”Aspetta. Lei è una puttana!”. Bare vent – hun er en – i pæn oversættelse: glædespige – puttana. Herfra ønsket: prenditi cura di te.

Erik Ingemann Sørensen

[Historie-online.dk, den 28. september 2022]

Pas godt på dig selv.

                                           

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Odio e amore – had og kærlighed
In vino veritas
Nyt om kejser Nero