Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 55: Luxembourg

Kategori: Temaer
Visninger: 5732

 

I 1996 fik arkitekten Conny Lentz til opgave at indrette et par gamle borgerhuse i Luxembourg gamle by til bymuseum. Det var en svær opgave, fordi der bl.a. var tale om bevaringsværdige gamle bygninger med middelalderlige kælderrum. Opgaven blev løst flot. Museets facade ud mod gaden består af en stor glasvæg, og indvendig er der skabt plads i fem etager plus kælder til udstillingsrum, toiletter, elevator mv. Elevatoren kører i en glasskakt, så man har udsigt til de forskellige etager. Museet ligger i den gamle gade Rue d’Esprit og bygningernes bagside indgår i den befæstning, som i sin tid omgav Luxembourg. Fra museets bagside er der udsigt over byen.

Museet har en fast udstilling og skiftende særudstillinger samt et byarkiv. På de tre nederste etager fortælles byens historie. Som gæst kan man blive lidt forvirret af de mange etager og de mange små rum med hver deres temaer og udstillingsgenstande. Men før eller siden finder man frem til det rum, hvor byens grundlæggelse og vækst beskrives. Nogle træmodeller af byen med lysfelter anskueliggør på udmærket vi byens vækst gennem 1000 år.

 Receptionen i bymuseet i gaden Rue d'Esprit. Læg mærke til glasvæggen ud mod gade. foto om.

Luxembourg by præges af en topografi, et landskab, som tidligt gjorde stedet velegnet til befæstning. Floderne Alzette og Petruss flyder sammen her og har skabt dybe floddale, der har gjort et større brobyggeri nødvendigt. I dag er Luxembourg en moderne by i et land af samme navn. Her er høje huse, forretningsgader, sporvogne, stærk biltrafik og ingen parkeringspladser. EU og byens finansielle betydning sætter også hver deres præg på byens arkitektur i form af store kontorhuse.

En mærkværdighed er det, at netop denne by og det omgivende landområde fik lov at bestå som et selvstændigt land i betragtning af de mange og voldsomme krige, som i århundreder har hærget grænselandet mellem Frankrig og Tyskland. Det spørgsmål kan man få svar på ved besøg i bymuseet, og det viser sig, at landets historie er fæstningens historie.

Som sagt inviterede de dybe kløfter og plateauet mellem dem til fæstningsbyggeri og allerede omkring år 1000 fandtes en borg på klippefremspringet over floden Alzette. I løbet af 1100-tallet voksede en by frem på stedet, og byen blev omgivet med en ringmur og tårne. I begyndelsen af 1300-tallet var byens areal for lille og byen blev udvidet og fik en ny ringmur. I 1500-tallet blev byens befæstning forstærket med en række bastioner forsynet med kanoner. 

Luxembourg var en del af det burgundiske hertugdømme, som stort set omfattede Beneluxlandene og Burgund med hovedstad først i Dijon og siden i Bruxelles. Hertugdømmet hørte til blandt de mest velhavende europæiske områder i senmiddelalderen. I 1477 faldt hertug Karl den Dristige i et stort slag ved Nancy, og Frankrig overtog dele af hertugdømmet. Men hertug Karls datter, Marie af Burgund, beholdt Benelux landene og Franche Comté. Disse indgik i de habsburgske besiddelser ved hendes bryllup med Maximilian af Habsburg og blev derved en del af det hellige romerske rige, altså tysk.

 Guvernør i Luxembourg Peter Ernst von Mansfeld, oliemaleri. Mansfeld ses dekoreret med den gyldne vlies - oprindelig en burgundisk orden. foto om.

I midten af 1500-tallet overtog den spanske linje, Karl d. 5.s søn Philip d. 2., Benelux og en religionskamp begyndte. De oprørske provinser i Nederlandene støttede reformationen og krævede mere selvstændighed i forhold til Spanien. Det blev en langvarig og blodig krig, som varede i 80 år. I den kamp deltog den tyske greve Peter Ernst af Mansfeld (1517-1604) som hærfører for spanierne.  Til belønning for sin indsats blev han 1545 indsat som guvernør af Luxembourg, hvilket hverv han bestred til sin død. Grev Mansfeld startede med at bygge fæstningen stærkere og lod i 1563 opføre et slot "La Fontaine" med en stor park.

Et af rummene har et stort malet perspektivisk billede af byen i 1600 -tallet. foto om.

Luxembourg var en af Europas stærkeste fæstninger, og i et par hundrede år blev fæstningen og byen omstridt af de to europæiske stormagter Frankrig og Østrig, og senere Preussen. I 1684 blev Luxembourg efter længere belejring bombarderet af den franske armé under marskal Francois Créqui. Efter fire dages bombardement bl.a. med brandbomber, som ødelagde mange hustage, overgav byen sig. Luxembourg blev en del af Frankrig og Frankrigs store fæstningsarkitekt Vauban gik i gang med at modernisere fæstningen. Efter den spanske arvefølgekrig, som Frankrig tabte, overgik Luxembourg til Østrig. Under Østrigs besiddelse blev fæstningen igen udbygget med flere forter og underjordiske kasematter. Med den franske revolution skiftede ejerskabet over Luxembourg påny, for på trods af den forstærkede fæstning måtte byen i 1795 kapitulere til den franske hær efter syv måneders belejring. Da Østrig tabte krigen mod det revolutionære Frankrig, blev Luxembourg igen fransk fra 1797, men kun indtil 1814, da kejser Napoleon blev besejret af en alliance af europæiske konger og zaren. Nu blev Luxembourg af sejrherrerne tilstået kongeriget Preussen. 

Kobberstik af belejringen af Luxembourg i 1684, foto om

Man kunne tro at landets skæbne herefter var beseglet som en del af Tyskland. I 1871 blev Tyskland nemlig samlet af Preussen med den preussiske konge som kejser af Tyskland. Det franske kejserrige gik derimod under i den tysk-franske krig, og Frankrig blev atter republik og har været det siden. Men inden krigen indgik Frankrig og Preussen i 1867 en aftale. Luxembourg skulle være uafhængigt og neutralt ligesom Schweiz. Som en del af aftalen skulle fæstningen nedlægges. Sådan blev det, og siden da har landets uafhængighed været respekteret internationalt. Luxembourgs skiftende skæbne har altså været sammenvævet med magten over den stærke fæstning. Til slut sikrede fæstningens nedlæggelse landets uafhængighed. Siden 1890 har landet været et konstitutionelt storhertugdømme. 

En soldat føres i 1914 bort af tyske soldater med pikkelhuer, foto om.

Uanset sin neutralitet blev Luxembourg besat af Tyskland under første verdenskrig. Tyskernes angreb blev ikke mødt med modstand og deres hær kunne fortsætte ind i Belgien og herfra mod Frankrig. Det samme skete under anden verdenskrig. Unge mænd i Luxembourg blev tvangsrekrutteret af nazisterne, hvilket medførte en generalstrejke. Nazisterne slog hårdt ned på alle strejkende og modstandsfolk, overvejende unge kommunister og arbejdere.

Byens historie forfølges i temaer og vi når helt op til nutiden. I dag bruges tre sprog officielt: tysk, fransk og letzeburgsk. Det sidste kan bedst beskrives som et lokalt germansk sprog.

Luxembourg og EU er tema i et af rummene. Læg mærke til det store tøndehælv og hvordan rummet har fået en indskudt etage. foto om.

Et rum forklarer hvorfor Luxembourg blev til et internationalt finanscentrum. Årsagerne angives at være: effektiv infrastruktur, gunstige skatteregler, flersprogethed, og eksistensen af et Europa uden grænser (EU). En og anden vil nok mene, at især årsag nummer to har været afgørende, og ordet skattely har været anvendt i forbindelse med Luxembourgs rolle som finanscentrum. Multinationale firmaer har sendt deres overskud til landet for at spare skattekroner i andre europæiske lande.

Skiftende særudstilling gør museumsbesøget yderligere interessant. Den, vi så, hed på letzeburgsk "Schwaarz Kunscht", sort kunst, og handlede om jernovnenes form og deres kunstfærdige dekorationer gennem tiden.

Dele af Luxembourgs gamle by er erklæret UNESCO kulturarv, men byen er præget af nyt byggeri og der er langt mellem det grønne. Til gengæld er der masser af butikker. Landet hører til i superligaen af velhavernationer. Bussystemet er godt, men den korte tur fra museet til hovedbanegården, hvorfra rejsen skulle fortsættes, tog meget lang tid. Alt for mange privatbiler resulterer i store trafikpropper. Luxembourg er det fjerde mest biltrafikerede land i verden. Nu har regeringen endelig grebet ind. Første skridt er at gøre al offentlig transport gratis i håb om, at det vil mindske bilkøerne og luftforureningen.

 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 11. august 2020]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 9: Nordcypern
Museum på Rejsen 1: Edinburgh
Museum på Rejsen 53: Vancouver