Menu
Forrige artikel Næste artikel

Den nye guldskat fra Randers

Kategori: Arkiv
Visninger: 64

Amatørarkæolog finder sjælden guldskat med hidtil usete fugleformede hængesmykker nær Spentrup nord for Randers.

- Jeg ved, der ligger mere i jorden derude.  Med disse ord afleverede amatørarkæolog Morten Kris Nielsen en tidlig morgen i september i år et fragment af en guldfibula til arkæolog Benita Clemmensen på Museum Østjylland. Guldet havde han fundet med sin metaldetektor ved Kirkemosegård nær Spentrup ved Randers.

Og Morten Kris Nielsen tog ikke fejl: Allerede samme dag havde han fundet mere af fibulaen samt nogle små fugleformede hængesmykker af guld. Ved Museum Østjyllands efterfølgende udgravning på stedet fandt arkæologerne flere hængesmykker, så der er i alt 10 samt en guldring og endnu et stykke af fibulaen, som er en sikkerhedsnål, der har holdt kvindens kappe sammen.

Museum Østjylland har nu udgravet hele skatten, som oprindelig var lagt ned i en mose som et offer til guderne engang i begyndelsen af 500-tallet e.Kr.

- Vi har ikke tidligere oplevet lignende fund i Østjylland, så det er noget enestående, fortæller Benita Clemmensen om det opsigtsvækkende guldfund, der 35 gram i alt.

Hun forklarer, at det ikke er guldets vægt, der er opsigtsvækkende, men i stedet det meget imponerende guldsmedehåndværk. Fibulaen er fremstillet af guldblik viklet omkring en kerne af ler. I nogle af indfatningerne er der velbevarede, røde halvædelstene. Det er antageligt granater, mens der i andre er rester af en gulgrøn masse, som måske er rester af nedbrudt glas.

Også Nationalmuseets danefæekspert, arkæolog Peter Vang Petersen, spærrede øjnene op, da han så billeder af guldskatten.

- Vi kender kun en håndfuld af disse store fibulaer af guld. De er fremstillet i Danmark af guld fra Romerriget og halvædelsten importeret fra Skandinavien eller Centraleuropa. Kun kvinder fra samfundets absolutte elite har båret sådan en guldfibula, fortæller han.

I guldskatten er seks af de små hængesmykker formet som stiliserede fuglehoveder, ligesom guldfibulalen også er udsmykket med en stiliseret fugl.

Begge arkæologer er enige i, at fuglene sandsynligvis forestiller ravne, og netop ravne optræder sammen med guden Odin i den nordiske mytologi. Odin og ravne i almindelighed forbindes ofte med død og krig. Der kan være tale om Odins ravne, Hugin og Munin, som ifølge nordisk mytologi hver dag bringer Odin nyt om, hvad der er sket i den nordiske verden.

Selvom Randersegnen er kendt for en del kostbare skattefund og rige landsbyer fra 500-tallet, så er det første gang, arkæologerne har fundet noget ud over det sædvanlige i Spentrup.

- Det her helt unikke skattefund viser, at der for 1500 år siden boede så velhavende mennesker på egnen ved Spentrup, at de kunne ofre så kostbare genstande, og det var mennesker, hvis magt og anseelse har rakt langt ud over den lokale landsby, siger, Benita Clemmensen. 
Hun håber på, at hun engang i fremtiden finder frem til deres landsby og gravplads og på den måde kan afsløre noget om, hvem ejeren var.

Peter Vang Petersen har et bud på, hvorfor man valgte at ofre guldet til guderne: Guld var nemlig gudernes foretrukne metal, og meget store mængder guld blev ofret til guderne netop på det her tidspunkt, som var den mest guldrige periode, vi kender fra oldtiden. Det hænger måske sammen med en begivenhed i år 536, hvor solen formørkedes, og vinteren ikke hørte op.

Det naturfænomen er der oplysninger om i skriftlige kilder både i Europa og i Kina, og det skyldes sandsynligvis askepartikler fra et stort vulkanudbrud et sted på jorden.

- I Norden er det nærliggende, at folk troede, at den såkaldte Fimbulvinter indfandt sig. Det betød, at jordens undergang – kendt som Ragnarok – var nær. Derfor valgte man at ofre det dyrebareste, man ejede, nemlig gudernes eget metal for at formilde dem, forklarer Peter Vang Petersen.

Foto: Hans Grundsøe, Museum Østjylland

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Bronzealderguld ved Boest
Saga Oseberg på togt til Roskilde
Aarhus-matrikel nu på nettet