Menu
Forrige artikel Næste artikel

Pavesegl fundet i Rynkeby

Kategori: Arkiv
Visninger: 262

Et segl fra et brev fra Paven i Rom, sendt i starten af det 14. århundrede, er fundet i udkanten af Rynkeby på Fyn. Af sådanne segl kendes fra Danmark kun ca. 15-20 stykker, og langt de fleste er fundet nær domkirkerne eller ved klostre.

”At finde et segl i et landsogn er ret usædvanligt”, fortæller Claus Feveile, som er arkæolog på Østfyns Museer.

Seglet har hørt til et brev sendt af pave Johannes d. 22., som var Pave fra 1316-1334. I sin tid som pave sendte han i alt ca. 250 breve til Danmark. Seglet er med en vis sandsynlighed fra et af dem og er på mærkværdig vis endt i Rynkeby.

I midten af marts måned i år valgte den katolske kirke en ny pave, Frans I. Han blev nummer 266 i rækken af paver, der rækker helt tilbage til apostelen Peter, der i år 32 blev valgt som den første. Næsten samtidig fik Østfyns Museer indleveret et segl af bly, også kaldet en pavebulle, der oprindeligt har været fastgjort til et brev, udstedt af paven i Vatikanet. Seglet blev fundet med metaldetektor på en mark i udkanten af Rynkeby syd for Kerteminde af Paul Uniacke.

Blyseglet, der er knap 4 cm i tværmål, viser på den ene side Sankt Paulus med langt skæg og glat hår, mens Sankt Peter er vist med krøllet kort hår og skæg. På bagsiden står pavens navn, lidt ødelagt af, at seglet er revet af snoren. Der står Johannes den 22. Han blev valgt til pave den 7. august 1316 og var pave til sin død den 4. december 1334.

Men hvor er brevet? Og hvorfor endte seglet i mulden ved Rynkeby? Johannes den 22. var pave i 18 år og skrev mere end 200 breve til personer i det nuværende Danmark. Han skrev især til ærkebiskopper og bisper, men også til den danske konge, som på det tidspunkt var Christoffer II, der ofte var i Nyborg 15 km fra Rynkeby, blandt andet i forbindelse danehofferne.

Alle breve har været forsynet med et segl. Indeholdt brevet en begunstigelse, f.eks. udnævnelse til bisp, var seglet fastgjort til brevet med en silkesnor, var der tale om en befaling, f.eks. krav om at bisperne skulle samle midler til et korstog, var det derimod fastgjort med en simpel hampesnor. Man kunne altså på afstand se om det var et fødselsdagskort – eller en rudekuvert! Man kan dog ikke se på seglet, hvad type snor det har siddet fast med.

Johannes den 22. skriver kun ret få breve, der er stilet direkte til personer på Fyn. At seglet har siddet på ét af dem, er jo en oplagt mulighed. Men sikker kan man ikke være. Det skete nemlig ofte, at et segl blev fjernet fra sit brevet, og efterfølgende er blevet anvendt som en hellig amulet, udstedt det helligste sted på jorden – og med billeder af to af de vigtigste apostle.

”Paveseglet har muligvis vandret gennem mange hænder inden det blev tabt ved et uheld. Eller måske var det velopbevaret og skattet helt frem til reformationen i 1536, hvor helgen- og persondyrkelse blev afskaffet. Herefter har man smidt det på møddingen og efterfølgende kørt ud på marken. Under alle omstændigheder kan vi glæde os over et usædvanligt og sjældent fund”, fortæller Claus Feveile.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Romersk drukmås er nyt Danefæ
Otte sølvbægre fundet på Fejø
Danske timian-sorter skal bevares