Visions of Heaven and Earth
Af Leif Arffmann, fhv. Provst. Fhv formand for Danmarks Provsteforening
Det er intet mindre end et enestående pragtværk, læseren får mellem hænderne, når man sidder med værket ”Visions of Heaven and Earth”. Dette bogværk i to bind er i sidste del af 2025 blevet udgivet af Nationalmuseet, som en samlet, engelsksproget og rigt illustreret præsentation af det middelalderlige Danmarks lueforgyldte alterprydelser fra romansk tid.
Udgivelsen er engelsksproget, da den skal ses i en international sammenhæng. Der er tale om, at der for første gang siden Poul Nørlunds udgivelse fra 1926 fremlægges nye naturvidenskabelige, tekniske, arkæologiske samt teologiske og kulturhistoriske analyser af altrene, hvoraf hovedparten befinder sig på Nationalmuseet. Værket omfatter 14 tematiske kapitler samt et katalog, der medtager såvel de bevarede altre, de arkæologisk fremdragne fragmenter af disse, træskårne versioner af alterprydelserne og en samlet fortegnelse over forsvundne genstande.
Værket har som sagt adskillige forfattere, der hver fra deres faglige synsvinkel med grundig faglig kompetence beskriver dele af de gyldne altres historie, ikonografi, fremstilling og eftermæle.
Anmelderen blev personligt berørt ved beskrivelsen af de gyldne altre og krucifikser fra danske kirker, specielt hvad angår de gyldne altre i Odder og Sindbjerg, da han er blevet døbt i Odder Kirke og som ung præst som vikar har varetaget gudstjenester i Sindbjerg kirke. Dette har dog ikke skygget for læsningen af hele dette monumentale værk, som i fremragende tekst og flotte billeder på fornem vis er i stand til at gengive en del af Middelalderens historie.
Det er en meget spændende historie, der her lægges for dagen, også hvad angår de gyldne altres ”efterliv” udenfor sognekirken. Det fremgår eksempelvis, at Steen Steensen Blichers far, Niels Blicher var stærkt medvirkende til, at det gyldne alter fra Odder Kirke, som det første af en række, fandt sin plads på Nationalmuseet.
Forhistorien er, at sognepræsterne rundt om i landet i 1807 af Den Kongelige Kommission til Oldsagers Opbevaring var blevet bedt om at indberette, om der i deres sogne eller nærområde fandtes genstande af antikvarisk værdi og interesse. Dette var måske ikke så nemt, som det lyder; således skriver sognepræsten i Skive og Resen Jens Høyer Leth i 1808, at de stort antal præster er ældre mænd med dårligt syn, og at de fleste af dem næppe har haft en fornemmelse for æstetik eller antikvariske sager. Dette synspunkt kunne dog ikke stå alene. Adskillige år efter, i 1821, modtager Kommissionen således en indberetning fra sognepræsten i Randlev - Bjerager, Niels Blicher. Denne foretog indberetning vedrørende antikvariske genstande i hele Hads Herred og henledte opmærksomheden på, at han selv havde foranlediget, at et gyldent alter fra den året forinden nedrevne Tvenstrup Kirke af kirkeejeren, Christian Magnus von Voss på Rodsteenseje, kunne sendes til Kommissionen til Oldsagers Opbevaring. Det var dette gyldne alter, der tidligere var altret i Odder Kirke.
Det er ikke muligt i denne anmeldelse at nævne alle de fremragende artikler i værket. Men det skal nævnes, at der gøres meget ud af at placere de gyldne altre i en kontekst, hvor de samfundsmæssige og politiske forhold bliver godt belyst, som i den første artikel ”The golden altars: Their historical and architectural background” af Per Kristian Madsen, Thomas Bertelsen og Anne Pedersen. Det er også særdeles læseværdigt at se de gyldne altre i en europæisk sammenhæng, både hvad angår ikonografien og arkitekturen, som i Tobias Kunz og Hildtrud Westermann-Angerhausens bidrag, men også hvad angår de teologiske og liturgiske aspekter, som Christian Troelsgaard gør rede for. Det er vigtigt at se de danske middelalderlige kirker og deres visuelle forkyndelse i det europæiske perspektiv, da forbindelsen mellem Danmark og de teologiske kraftcentre i det øvrige Europa har været af stor betydning. Der kan her tænkes på ærkebiskop Eskil og efterfølgerne Absalon og Anders Sunesøn og disses forbindelse til Paris og klostret Saint - Victor.
Flere af artiklerne forsøger at give bud på, hvem der finansierede kirkernes inventar og i dette tilfælde de gyldne altre. Der peges med gode henvisninger, som i den førnævnte første artikel og i Michael Geltings efterfølgende artikel, på, at kirketienden og lokale rigmænd har været afgørende faktorer. Kirketienden kunne i nogle tilfælde så rigeligt finansiere den daglige drift af kirken, at der blev foretaget investeringer, som senere kunne give afkast.
Læseren bliver godt og med pædagogisk kyndighed sat ind i mange tekniske detaljer vedrørende fremstillinger af gyldne altre og gyldne krucifikser i de fagligt velunderbyggede artikler, så man er ganske meget rigere på viden om den danske tidlige Middelalder. Når der er tale om gyldne altre, kan det virke som en utidig morsomhed at kalde værket for en guldgrube, hvorfra der kan hentes megen rigdom, for så vidt angår viden, men det er just, hvad der er tale om i dette værk.
[Historie-online.dk, den 14. januar 2026]
