Trods og tragedie. En biografi om Olga Eggers
Af Christen Bonde
Det posthum-udgivne digt ”Skæbne” (1945) af modstandsmanden Morten Nielsen handler om Tykke, den fedladne, kiksede dreng fra skolen, der tager hævn på dem, der har hånet ham. Tykke bliver en vred nazistbølle, ”Parat til at smadre et Knojern ind i min Mund, naar du slaar, for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde Aar,”
De danske nazister var nogle sørgelige skæbner, forstår læseren. Selv om digtet forklarer fantasifiguren Tykkes færd, oplyser det næppe, hvorfor så mange andre også gik denne vej. Som det er blevet sagt, kan der være lige så mange grunde til at blive nazist som at tilkende sig alle mulige andre ideologier.
I et demokratisk samfund kalder det på forklaring, hvorfor man fravalgte demokratiet. Men selvom nazismen står for noget af det mest oprørende – en atavistisk brutalitet fanget i et moderne samfund – er der kun få undersøgelser af, hvordan nazismen kunne tiltrække voksne danskere. I hvert fald set i forhold til den samlede litteratur om besættelsen, der er enorm.
Der er al mulig grund til at hilse Sofie Lene Baks velskrevne biografi om den produktive forfatter Olga Eggers (1875-1945) velkommen. Eggers forvandlede sig fra progressiv til reaktionær, fra kvindesagsforkæmper til forbenet nazist. Forvandlingen har forbløffet tidligere forskere, da det var som om, at hamskiftet skete over natten. Anmeldte biografi viser, at drejningen havde lange tråde, selv om det på ingen måde var naturnødvendigt eller lå klart og tydeligt i kortene.
På vej mod en forsigtig forklaring af Olga Eggers tilvalg af nazismen, deler Sofie Lene Bak ud af sin store viden om det danske idélandskab i første halvdel af det 20. århundrede. Vi hører f.eks. om kvindesagen, fredsarbejde, racehygiejne, kønsroller, litteratur, teosofi, konspirationsteori og ikke mindst om antisemitisme, som Sofie Lene Bak er en af landets fremmeste eksperter i.
Emneopremsningen fortæller, at Olga Eggers var en sammensat person, der svingede mellem yderligheder i sit liv. Nok bar hendes tilvalg af nazismen og antisemitismen tegn på, at hun følte sig skuffet, vred og svigtet på dels Socialdemokratiet (som hun havde været medlem af og kendt partispidserne personligt) og dels jøderne (hun havde som ung sværmet for Georg Brandes, der havde afvist hende).
Men Olga Eggers var ikke noget offer, der flød tankeløst med vredesstrømmen – hun var ikke den kvindelige version af Tykke, om man vil. Olga Eggers var et udpræget selvstændigt menneske, der selv traf sine livsvalg og måtte stå på mål for dem. Det gør hendes livsbane så fascinerende at følge. Hvornår orker et menneske ikke længere bide tingene i sig og i stedet begynder at bide fra sig i forbitret afmagt?
Bogen består af syv kapitler, der følger Olga Eggers fra fødsel til død. Overordnet set ligger kapitlerne i kronologisk forlængelse af hinanden, men især i anden halvdel af bogen handler de også hver især om et emne, f.eks. antisemitismen. Dette greb skyder det kronologisk fremadskridende element i baggrunden, bevæger sig frem og tilbage i tid indenfor det enkelte kapitel og giver en række gentagelser og forskellige tolkninger af det samme emne (f.eks. kvindesagen) forskellige steder i bogen. Personligt havde jeg foretrukket en strengere kronologisk fremfærd.
Blandt de velbeskrevne emner, savnede jeg nogle bredere overvejelser om, hvorfor andre i samtiden annammede nazismen. På litteraturlisten savner jeg eks. Martin Grunz´ artikel om, hvorfor flere fremtrædende socialdemokrater blev tiltrukket af nazismen (Arbejderhistorie, 2004, nr. 2-3).
Men man kan ikke få alt, og det man får, det er godt! Denne oplysende og velskrevne biografi om en fascinerende kvindeskikkelse fanget i en dramatisk tid fortjener mange læsere.
[HIstorie-online.dk, den 8. oktober 2025]
