På sporet af arkitekten Tyge Hvass

Arkitekten Tyge Hvass er utroligt nok ikke kendt som Arne Jacobsen og andre, store, danske arkitekter. Når den nye bog læses, er det ufatteligt, at hans navn ikke er så velkendt. Han var toneangivende i arkitekturens guldalder og en grundlægger af dansk boligarkitektur

 Af Michael Koch

Da forfatter Marianne Ibler passerede en villa i Hellerup, måtte hun drevet af nysgerrighed ringe på og spørge, hvem der havde tegnet huset. Det smukke hus med utallige geniale løsninger var tegnet af den danske arkitekt Tyge Hvass. Hun fik en rundvisning, og der blev taget billeder til bogen. Hjemme søgte hun på hans navn, og det var en solid øjenåbner. Idrætshøjskolen i Sønderborg, Det Danske Hus i Paris, den Danske Kirke i Paris, Bellahøj Bad, Villumsens museum, Ved Volden boliger på Christianshavn, Carlsbergs halmlager og Carlsbergs Silo, sidstnævnte som i dag er ombygget til boliger.

Alt dette satte forfatteren i gang med et stort eftersøgningsarbejde. Bogen følger Hvass gennem en tid med mange store fornyelser i smag, design og arkitektur. Den følger også arkitekten gennem verdenskrige, drama og fremgang i samfundet. Ibler fandt også arkitektens eget hus, et rødt hus i Hellerup, og besøgte den nuværende ejer. Denne ejer havde overtaget en hel del tegninger, som var overdraget Det Kongelige Bibliotek. Det har hjulpet med at finde mange af de eksempler, der er medtaget i den store, smukke bog.

 En del af en imponerende og gennemført villa. Huset blev præmieret.

Tage Hvass blev født og hjemmedøbt 5. juli 1885. Det var på herregården Randrup Hovedgård i Himmerland. Begge hans forældre og stedet, han voksede op, betød meget for alt det, der formede ham senere som arkitekt. Han kom til Sorø Akademi, som han forlod før eksamen for at gå i lære hos en murermester i Ålborg. Han indskrev sig som elev på Ålborgs tekniske skole og færdiggjorde begge uddannelser. Hans læring fortsatte i København på kunstakademiet, hvorefter han i 1907 blev optaget på arkitektskolen.

Nu gik det slag i slag for den unge arkitekt. Under 1. Verdenskrig var han i San Francisco med stillingen som ansvarlig konduktør og arkitekt på den danske pavillon på den internationale udstilling. Han blev hædret for sit arbejde og fik et imponerende guldur med den danske pavillon indgraveret i stregtegning. Herefter fik han arbejde på de vestindiske øer for Nationalmuseet. Der skulle optegnes og fotograferes nu, hvor øerne var solgt. Hjemme i København var den første opgave to huse for Københavns Almindelige Boligselskab. Det handlede på denne tid om tidssvarende og økonomiske boliger.

 Herefter fortsætter bogen med en sand perlerække af imponerende fotografier og tegninger af mange af arkitektens huse. Det er slående, hvor bredt han kunne spænde som arkitekt. Han formåede at tegne landlige huse med stråtag, og stramme huse i enkel stil, det var funkishuse, Bedre Byggeskik og klassicisme og endda en udstillingspavillon i Antwerpen med prikker (en slags kopper sat på facaden i et stramt mønster). Netop denne pavillon blev internationalt fremhævet, mens de fleste andre ikke fik samme, rosende omtale. Han tegnede endda en privat villa i gule sten, som fik et særdeles flot kobbertag, hvor det var meningen, at taget skulle fremstå grønt i harmoni med de gule sten.

Prikker på udstillingspavillonen i Antwerpen.

Hvass formåede at udvikle sig gennem tiden og bryde med traditioner og tidligere tiders stil. Der er tegnet en villa med plads til 500 gæster, uden at det lignede en skoles aula, og der var huse med fælles skøjtebane og anden luksus. Under besættelsen byggede han et hus til sig selv, det var en tid med stagnation og tilbageholdenhed. Der blev også tegnet et sommerhus til en kunde i 1942, og i 1943 tegnede han skovløberhuse til de danske statsskove. Willumsens Museum i Frederikssund blev en sand perle, ligesom Constantia i Charlottenlund stadig betegnes som særdeles flotte huse.

Constantia i Charlottenlund, som også i dag anses for at være smukt byggeri.

Bellahøj Bad er også et af hans markante værker, ligesom Bellahøj Hal. Forfatteren til denne bog fandt efter søgninger ud af, at Hvass var nedsat i de ukendtes fællesgrav på Mariebjerg Kirkegård. Hun finder det tankevækkende, at en så fremtrædende arkitekt valgte en anonym grav. Han døde i 1963 som 78 årig. Bogen sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor han ikke ligger ved siden af sin hustru på Vestre Kirkegård. Landskabsarkitekt Sonja Poll mener, at det kan skyldes Mariebjerg Kirkegårds høje æstetik.

Tyge Hvass var med i en bedømmelseskomité for fremme af smuk og god bebyggelse i Gentofte kommune.

Det er muligt, at arkitekt Tyge Hvass ikke er så kendt i befolkningen, men denne bog bør blive kendt. Det er en særdeles delikat bog med utallige spændende tekster om arkitektens mange resultater. Bogen har både tegninger og fotografier, så læseren kan nyde både huse og tegninger side efter side. Bogen har et smukt layout og et uhyre gennemført design. Dette er nok den bog, som rigtig mange arkitektur- og designinteresserede vil have liggende øverst i bunken. Det er en rigtig flot, interessant og imponerende bog.

Historie-online.dk, den 22. oktober 2025]