Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danske eventyr i Iran

Kategori: Bøger
Visninger: 333

Af Thomas Petersen, universitetslektor emer.

Nærværende bog handler om et emne, hvis aktualitet på kort tid er gået fra varm til lunken. Som følge af det seneste præsidentvalg i USA. Bogen handler om historiske og aktuelle danske kontakter til et land, hvis historie er både ældgammel og fyldt med spændende historier. Det handler om Iran, der i 2016 indgik en atomaftale med den indtil da Store Satan, USA. Men bogen handler også om et land, sprængfyldt med arkæologi, historie og ikke mindst en fantastisk rig kultur. 

Iran eller Persien, som landet hed indtil 1925, er historisk og kulturelt et af de mest betydningsfulde og interessante lande i Nærorienten. Den islamiske revolution i 1979, der styrtede shahen og bragte ayatollerne til magten, fjernede landet fra den vestlige radarskærm og gjorde det – ikke mindst styret af en massiv amerikansk hetz – til et af Vestens hadeobjekter. En hetz, der måske var forståelig ud fra den islamiske revolutions kidnapning af amerikanske diplomater i Teheran. Men, som i det lange perspektiv næppe har været særlig produktiv eller hensigtsmæssig. Dertil kommer, at mange mennesker gennem faget oldtidskundskab i gymnasiet og dets fremstilling af Persien som den politiske modpol til alt det rigtige, nemlig græsk, stadig har et ensidigt negativt billede af landet på nethinden.

Det er den iranske kultur og dens plads blandt antikkens civilisationer, der er kernen i den moderne iraners stolthed over netop at være iraner. For eksempel, at kong Kyros den Store (regerede 558-529 f.v.t.) efterlod sig en inskription, hvorpå der angiveligt står skrevet, at alle indbyggere i hans rige var lige uanset religion, køn, etnisk baggrund eller sprog. Samt, at slaveri skulle ophøre. Spørgsmålet er blot, hvad disse flotte ord betød den gang. Det var også Kyros, der gjorde zarathustrismen til statsreligion, indtil islam 1200 år senere med arabernes erobring afløste den. Zarathustrismen menes at have haft indflydelse på ikke blot de abrahamitiske religioner (jødedom, kristendom og islam), men også på hinduismen.

Det indgår også i den iranske selvforståelse, at landet aldrig blev en egentlig koloni, underlagt europæiske herrer. Selv om både Rusland og Storbritannien i løbet af 1800-tallet og ind i 1900-tallet fik betydelig indflydelse i landet. Det seneste herskerdynasti, Pahlavi-dynastiet, blev grundlagt 1925 af Rez Shah. Det var hans søn og efterfølger, Mohammed Reza Pahlavi, der i 1979 måtte flygte fra Iran for at give plads for den islamiske revolution. Hans formelt konstitutionelle monarki var alvorligt blevet udfordret, da statsminister Mossadegh i 1953 med støtte fra britiske og amerikanske efterretningstjenester og grundet enorme olieinteresser blev fjernet fra magten. En begivenhed, der gjorde shahen til enevældig hersker i Iran. Moderniseringen af industrien og landet fortsatte imidlertid, men shahens autoritære og brutale styre glemte samtidig at give befolkningen almindelige frihedsrettigheder.

Siden 1979-revolutionen og indførelsen af præstestyret er befolkningens rettigheder gradvist, men uhyre langsomt, blevet udvidet. Dog i en evindelig og bitter konflikt mellem reformister og religiøst-konservative kredse. En proces, der udenrigspolitisk foreløbig kulminerede med den iransk-amerikanske atom-aftale fra 2016. Iran er i dag en mellemøstlig stormagt med ambitioner om at være dominerende i regionen. Og med en befolkning, der både er stor (ca. 80 mio.), ung, veluddannet, etnisk homogen samt klar til fortsat modernisering og yderligere åbning mod den øvrige verden.  

Forfatteren og journalisten Morten Hansted (født 1961) har arbejdet for medier som Berlingske, TV 2 og DR, Udgav 2003 bogen ”Rubler og skrupler” om Ruslands vanskelige vej mod en form for kapitalisme i 1990erne.

Hansted insisterer på at kalde sin bog ”Danske eventyr ---” med tryk på eventyr. Og prøver med bravur at gennemføre projektet. Men alligevel er der noget af en forskel mellem på den ene side synet af en piberygende kong Frederik 9., siddende udenfor sit telt på luksus-campingpladsen ved ruinerne af oldtidsbyen Persepolis, og på den anden side den 80-årige ex-direktør for såvel Moesgaard Museum og Det danske Institut i Damaskus Peder Mortensens aktiviteter med arkæologisk at udforske landbrugets opståen for 6000 år siden.

Kongen var i Iran for at deltage i fejringen af 2500-året for landets opståen som stat under ovennævnte Kyros. En fejring, hvis lighed med tusind og en nats eventyr samt festens eksorbitante luksus og pengeforbrug blev medvirkende faktor i dynastiets fald i 1979. Mens Mortensen insisterer på ikke at være på eventyr, men derimod at bedrive seriøs forskning i sit livs efterår. Det vil sige to kapitler med vidt forskelligt indhold. Det første ren ugebladsromantik, det andet om ny viden om vor fælles fortid. 

Inspirationen til bogen fik forfatteren i november 2014, da han ledsaget af sin kæreste og med toget Trans Asia Express ankom til Teheran fra Ankara i Tyrkiet. En jernbane, som danske ingeniører i øvrigt var med til at konstruere og anlægge. I Irans hovedstad oplevede Hansted et land, der

”var en del anderledes i forhold til det, jeg havde forestillet mig. Bestemt ikke et land præget af fanatiske demonstranter og sortklædte kvinder i burkaer, men rent faktisk et land, der byder på mange træk, vi kan genfinde i Danmark. Kvinder i gaderne i langt større omfang, end man almindeligvis oplever i Mellemøsten, og langt flere veluddannede”, (side 7).  

I det hele taget er forbindelserne mellem Danmark og Iran både ældre og tættere, end de fleste danskere formodentlig tror. I otte kapitler fortæller forfatteren, hvordan en lang række erhvervsfolk, forskere og andre fremsynede i tidens løb har søgt lykken i Iran. Det var for eksempel danskere, der stod bag de første buslinjer i Iran, ligesom der var dansk knowhow bag opbygningen af Irans nationalbank.

Milepælen var imidlertid byggeriet af Den trans-iranske Jernbane, der som nævnt blev ledet af danske ingeniører og bliver betragtet som en af 1900-tallets største ingeniørbedrifter. Hansted fortæller endvidere historien om den dansk-iranske feta-forbindelse, der opstod i kølvandet på oliekrisen i 1973, og som udviklede sig til en milliard-forretning. Et eventyr, der i øvrigt bragte de implicerede danske mejerier i Guinness rekordbog. Men, som siden fik en pinefuld afslutning i Nordkorea. Nærmere forklaring kan findes i bogen.

Forfatteren ofrer også et kapitel på den stadig eksisterende tradition for dansk bagværk i den iranske hovedstad. Han følger endelig udviklingen i de dansk-iranske forbindelser op i nutiden gennem et særskilt kapitel om de danske erhvervsfolk, der i kølvandet på atomaftalen af 2016 har blikket rettet mod nye muligheder i det store land. Muligheder, der forhåbentlig kun midlertidigt er sat på stand by i kølvandet på valget af Trump som præsident i USA.

Bogen bygger på blandt andet interviews med mere end 100 personer med viden om emnet. Suppleret med studier i Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek og en række andre arkiver. Researchen har i øvrigt ført forfatteren vidt omkring. Til Polarcirklen, på ture rundt i Iran, til Nice i Frankrig og til Amalienborg. Ofte lå materialet de mest uventede steder, skjult af for eksempel persiske tæpper. For eksempel under researchen af Den Transiranske Jernbane og dens historie stødte han i Lyngby nord for København på et hidtil upåagtet arkiv med titusinder af billeder og dokumenter.

Morten Hansted har skrevet en smukt udstyret bog, der er vel researchet, og som forhåbentlig kan tjene som inspiration og introduktion til fornyet interesse i et land, der har så meget at tilbyde – på den ene side turister historisk og kulturelt, på den anden side forretningsfolk, handelsmæssigt og økonomisk.

Historie-online.dk, den 6. september 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Silkevejene
Silkevejene
Orientalske rejser