Menu
Forrige artikel Næste artikel

50 ideer der ændrede verden

Kategori: Bøger
Visninger: 327

Af Thomas Petersen

Denne bog er stor, tung og flot. Ligner til forveksling dem, der er skabt til bare at ligge på sofabordet og tage sig ud. Måske til at kigge i, når konversationen keder. Men tag ikke fejl. Denne bog er ej blot til pynt, den er også vægtig – dvs. fortjener, ikke blot at blive læst i, men også læst. Men tag den ikke med i seng. Den er nemlig ikke blot for tung, men man risikerer også at ligge søvnløs. Vægtig, som den også er af store og godt beskrevne ideer.

Sikkert tilfældigt, men meget apropos udkommer bogen på et tidspunkt, hvor vor djøf-fikserede regering og ditto embedsværk i deres historieløshed og kultur-uvidenhed er i færd med at indskænke studenter-optaget til og dermed i praksis nedlægge visse humanistiske uddannelser. Alt sammen ud fra en tal-fiksering og en i egen indbildning synskhed, der rækker mange år ud i fremtiden. Humanister sidder ifølge regeringens udspil blot i deres udsigtsløse  elfenbenstårne og uddanner sig til arbejdsløshed. Uagtet, netop humanister har vundet indpas i og vist deres bredde og duelighed i en lang række brancher. Hvor andre og af regeringen totalt fredede uddannelser ikke har affødt videre efterspørgsel.

Blot dette uglegylp som optakt til en anmeldelse af et storværk, der tjener forlag, redaktør og forfattere til stor ære og hæder. Ikke alene giver hver lille artikel en introduktion til sit specifikke emne, men tilsammen udgør bogens i alt 50 artikler en glimrende oversigt over, hvad humaniora og teologi tematisk er optaget af og beskæftiger sig med. Og, hvad der giver menneskelivet mening og perspektiv. Både forud- og bagudrettet.

50 højdepunkter er defineret til at være forlagets forskningsbaserede serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder. I 2013 udkom 50 opdagelser - højdepunkter i naturvidenskaben (anmeldt på historie-online >>). Planlagt udover de to hidtil udgivne værker er tilsvarende værker om teknologi, historie, arkæologi og kunst. Såfremt den hidtidige standard holdes, bliver serien sammenlagt et monument over teologisk, humanistisk, naturvidenskabelig og teknologisk forskning. Udmøntet i 300 super-koncentrerede og indholdsrige mini-værker.

Ifølge forlagets ambition skal serien desuden være ”kulturbærende og kanonpræget med stor vægt på bogens billedside. Udvalget af højdepunkter sker på baggrund af deres markante eller aktuelle betydning for vores fælles historie og moderne verdensbillede”.

Redaktøren af den foreliggende bog, sønderjyden, bil-enthusiasten og dertil professor i idehistorie, Hans-Jørgen Schanz, definerer i forordet kort og fyndigt en ide til at være ”et fornuftigt svar på et vigtigt spørgsmål”. Både mere kort og fyndigt udtrykt end, hvad der kendetegnede ex-kapitallogikeren i hans tidlige skrifter. Schanz følger definitionen op i efterskriftet, hvor han side 373 skriver:

”alle de valgte ideer har været med til at præge, organisere, forandre, sammenbinde og splitte verdens befolkninger. Vi kan hverken tale om udødelige ideer, stjernestunder endsige højdepunkter, for i den brugerverden, mennesker lever i, findes der måske nok enkelte, prægnant formulerede ideer, men oftest er det sådan, at ideerne dels ændrer sig iøjnefaldende over tid, dels sjældent står knivskarpt. Oftest er de mere eller mindre ”uldne” i deres brugsfunktion”.

Mellem forord og efterskrift behandler Schanz sammen med 31 kolleger fra jura, økonomi, filosofi, idehistorie, teologi med videre de væsentligste ideer, der giver vores liv og samfund struktur, mening og mål. Uden ideer som teknologi og tolerance, kærlighed og ondskab, magt og moral – og uden alle de andre 44 politiske, økonomiske, religiøse, æstetiske, filosofiske og historiske stikord ville vi rende rundt som hovedløse høns. Til forfatterkredsen har redaktøren naturligt nok flittigt botaniseret i bedet med tidligere studerende. Suppleret med veletablerede navne som Anders Klostergaard Petersen, Anne Marie Pahuus, Frederik Stjernfelt, Hans Hauge, Lars Albinus, Lars Thorup Larsen, Lis Møller, Michael Böss, Mihail Larsen, Ole Jensen, Svend Brinkmann, Thue Kjærhus og Uffe Østergaard. For blot at nævne nogle.

Lad mig blandt bogens stikord nævne nogle få som  Arbejde, Godhed, Håb, Kunstværk, Magt, Modernisme, Ondskab, Penge, Sjælen, Skønhed og Synd – for blot at nævne et lille udvalg. Morgenavisen Jyllands-Posten udskrev sammen med forlaget og blandt sine læsere en enquete, der skulle afdække de tre væsentligste ideer. Resultatet blev på de tre første pladser Demokrati, Frihed og Kærlighed i nævnte rækkefølge.

Filosoffen Anne Marie Pahuus, der i 2013 var aktuel med en bog om kærlighed i serien Tænkepauser, en anden af forlagets mange serie-succeser. Samme emne får hun lejlighed til at behandle koncentreret i den foreliggende bog, hvor hun bl.a. skriver så rigtigt:

”Kærlighed er mere end venskab, erotisk kærlighed og forelskelse. Det er også forholdet mellem forældre og børn. Der er kærlighed i manges forhold til jobbet, til naturen og til Gud. Kærlighed er mange ting, og at kærlighed oven i købet et historisk udtryk, dvs. er i stadig forandring. Ægteskabsidealer og samlivsformer forandrer sig hastigt, det samme gør opdragelses- og omsorgsformer i forholdet mellem forældre og  børn”, (side 111).

Idehistorikeren og højskolemanden Jørgen Carlsen har fået til opgave at behandle stikordet Moral. Det gør han godt og skriver bl.a.

”Moral. For lidt. For meget. Dobbeltmoral. Hypermoral. Klogskabsregler. Det er svært at få fast grund under fødderne. Problemet er, at ingen af os har adgang til den ultimative sandhed om os selv eller vores virkelighed. Den kræver nemlig en instans uden for os selv, som sætter os på plads og fortæller, hvad vi skal gøre. Altså en lovreligion med forbud og påbud, der er hævet over enhver diskussion. En sådan lovreligion har vanskeligt ved at finde fodfæste i moderniteten. En moderne Moses, der bevæger sig ned fra Sinai-bjerget, med lovtavlerne under armen, ville ikke finde fodfæste i dag. Og hvis nogen påtog sig opgaven, rollen, ville næste stop være  en psykiatrisk anstalt. Moderniteten er ikke for fastholdere”, (side 176f.).

Uffe Østergaard er den eneste faghistoriker blandt forfatterne. Måske, fordi faget er tiltænkt sit eget bind. Han har fået til opgave at skrive om Nation – et emne, han i mange sammenhænge har beskæftiget sig med. Og revideret sit syn på. På baggrund af en ny verdenspolitisk virkelighed bebuder Østergaard, at nationalstaten tegner til at overleve, og at der på det teoretiske plan nu tegner sig

”konturerne af en ny forståelse af nationalisme og national identitet, der forener det bedste ved de forskellige positioner, nemlig Anthony Smiths etno-symbolske paradigme. Den abstrakte formulering er naturligvis ikke tilstrækkelig, men kun en begyndelse til nye empiriske undersøgelser. Vi står midt i udviklingen , både af den af den globaliserede nationale virkelighed og af nationalismeforskningen”, (side 184).

Stikordene jødedom, kristendom og islam er fornuftigt slået sammen til en artikel. Forfatteren, religionshistorikeren Anders Klostergaard Petersen, giver denne plausible forklaring:

”--- en forståelse af jødedom, kristendom og islam ikke alene forudsætter vejen om ad oldtidens Israel, men også antikkens Grækenland, Indien, Kina og det nærorientalske område. Kun på den måde forstår man hvad der er på færde”, (side 91).

Redaktøren selv har taget sig af flere stikord, f.eks. Arbejde. Kommer herunder også ind på retten til dovenskab, og han finder her anledning til flg. bemærkninger.

”Et krav, som i Danmark i 1970´erne gav anledning til dannelsen af grupperingen SABAE i Aarhus: Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer. En af parolerne lød: ”Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge””, (side 23).

Sådan kunne anmelderen blive med at hente interessante veloplagte eksempler op af dette overflødighedshorn af gode ideer. Men lad det blive ved dette beskedne udvalg til illustration af bogens bredde og styrke. Den er i øvrigt forsynet med et nyttigt personregister.

Bogens billedflade er simpelthen vidunderlig. Korresponderer perfekt med teksterne. Historiske billeder veksler med dagsaktuelle. Selv popsangeren Basim har fået en relevant placering. Udsøgt kvalitet i gengivelsen. Et frimærke med en gengivelse af forsiden af Kamma Laurents´s uopslidelige børnebog Spørge-Jørgen har fundet plads på en af de første sider med bl.a. følgende helt relevante billedtekst: ”--- at stille spørgsmål er banalt for os mennesker. Vi undrer os, vi er nysgerrige, og vi søger mening i livet”. Så sandt og så rigtigt - ikke mindst for forskere. 

Et stort tillykke til forlag, redaktør og forfattere. Oplagt julegave til den oplyste læser. Vi ser frem til de næste fire bind i 50-serien.

...

Siden er oprettet 26-11-2014

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Schweiz Historie – Fra oldtid til nutid
Det glemte eksperiment
Rejse gennem Islands historie