Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 39 - Ølflaske

Kategori: Artikler
Visninger: 2183

 

Der findes samlere af alle slags ting: kuglepenne, frimærker, barbiedukker, rolexure osv., og nogle samler på flasker, fyldte eller tomme. Der er samlere, som har i hundredvis af ølflasker med indhold og oprindelige etiketter. Det kan jo være vanskeligt for en øldrikker at forstå den slags. Øllet er vel til at nyde, men det må indrømmes, flaskerne har deres egen historie at fortælle. 

Tilbage i tiden var øl ikke på flaske. Øllet blev brygget på gården eller i bryggeriet i byen, og det blev lagt på ølfade eller øltønder. Skulle det transporteres, kom det i en lejle eller bimpel, som man kunne tage med sig i marken eller i båden ud på havet. Sagen var den at øllet var den vigtigste drikkevare, da man ikke drak vand. Det var tit forurenet fra brønden eller bypumpen, hvor man hentede det. Øllet var tyndt, men det slukkede tørsten, og det var det, det drejede sig om. Så fandtes der godt nok stærkt øl. På gårdene bryggede man gammelt øl, og stærke tyske ølsorter fra bl.a. Rostock blev importeret og på værtshuse serveret i kander og drukket af krus. Øllet blev solgt i pottemål., 1 pot er 0,9 liter.

Flasker blev af glasmagere produceret i mindre omfang. Der var tale om mundblæste flasker og i 1600- og 1700-årene blev de overvejende brugt til vin, likør og apotekervarer, dengang dyre sager. Øllet havde ikke en værdi, som gjorde det fortjent til at komme på flaske.

 Mundblæst bouteille fra perioden 1825-1850, Holmegård Glasværk

Men et stykke inde i 1800-tallet blev produktionen af flasker startet på danske glasværker. De ældste ølflasker blev ligesom vinflasker lukket med korkprop. Ølhandlere købte øllet fra bryggeri i tønder og tappede det på flasker. Men den forretningsmodel ophørte, da bryggerierne fandt ud af, at de kunne tjene mange flere penge ved selv at tappe og sælge øllet. Korkpropper blev i øvrigt afløst af patentpropper (fra 1875) og senere af ølkapsler, opfundet 1890 af William Painter.

Omkring 1850 blev bryggerierne moderniseret. Det startede med en brygger ved navn Jakobsen i København, som grundlagde bryggeriet Carlsberg. Det gjaldt om at forbedre øllets kvalitet, øge produktionen og distribuere øllet til alle kunder. Pilsnerøllet blev introduceret. Øllet blev billigere og fik længere holdbarhed. Køleren blev opfundet af Carl Linde i 1871 og pasteurisering 1876. Den længere holdbarhed gjorde øllet flaskeegnet. Det blev en stor forretning, og moderne bryggerier opstod i hele landet, så befolkningens behov for godt øl kunne dækkes, og øllet kom på flaske.

 Porterflaske fra dansk glasværk, mundblæst og med KB og krone indstemplet, Glashistorisk Selskab

Danske flasker blev produceret på glasværk fra 1825, da Holmegård åbnede. De fremstillede såkaldte hamrede bouteiller, som blev brugt til vin, øl og snaps. Holmegård udgav et glaskatalog 1853, hvor man kan se alt det, der blev produceret, deriblandt flasker. Andre glasværker dukkede op, og de lavede også flasker. Conradsminde fra 1835-1857 og Myhlenberg Glasværk, som lavede bl.a. presglas, men kun var i drift fra 1855 til 1863. Holmegård oprettede på Amager Kastrup Glasværk i 1847, og her begyndte man med flaskeproduktion i grønt glas. Da Holmegård 1857 ophørte med flaskeproduktionen, blev Kastrup fra 1873 selvstændigt, den store flaskeproducent og værket blev en fabrik. Kastrup Glasværk opkøbte Hellerup og Helsingør glasværker. I Odense kom Fyens Glasværk, i Jylland Århus Glasværk og Ålborg Glasværk. I 1907 blev der foretaget en sammenslutning af Kastrup, Fyns Glasværk og Århus Glasværk. Hellerup Glasværk var en filial af Kastrup, og de leverede flasker til Tuborg Bryggeri.

Man gik i Kastrup i gang med at producere fastblæste glas og flasker og det var vejen frem i stedet for mundblæst glas. De første flaskeblæsningsmaskiner blev opfundet 1887, og i produktionen blev de anvendt fra ca. 1905. Fra ca. 1930 var alle flasker fuldautomatisk blæst.

Reklameskilt fra Carlsberg. De store bryggerier havde dygtige kunstnere i deres brød og reklamerne ramte kunderne. De virker den dag i dag. Hvem ville ikke nyde en kølig velskænket øl på en restaurant med dagens avis?

Maskiner blev indført i arbejdsprocessen på bryggerierne, og man begyndte at tappe øllet i en standardølflaske. Det var i første omgang lagerøl, som blev solgt på flaske. Gammel Carlsberg blev brygget fra 1883. Det var Kastrup, der lavede ølflaskerne til Carlsberg. For nogle år siden blev et par flasker fra den tid  fundet i Carlsbergs kældre, og i den ene konstaterede man levende gærceller af den gær, som var rendyrket på Carlsberg laboratoriet af Emil Chr. Hansen. Fundet var en sensation og gjorde det muligt at brygge en øl anno 1883.

 Flaskeetiket fra Carlsberg for den genskabte øl fra 1883

En ny standardølflaske kom til verden i 1904, skulderflasken. De første blev lukket med korkpropper, men fra 1918 blev ølflaskerne lukket med metalkapsel. Standardølflasken kunne genbruges og passere diverse skyllemaskiner og tappemaskiner. Flaskeglasset var grønt for at beskytte øllet mod sollys. Flasken var robust og pakket i ølkasser af træ med 50 stykker i hver kasse og de blev med ølvogne og pr. jernbane og skib sendt rundt til forbrugerne. Fra 1938 blev det bestemt, at der skulle stå øl i bunden af en ølflaske. Også i Tyskland kom mærkning af flasker fra 1930-erne.

 Skulderflaske, Gilleleje, Nordsjællands Museum

Skulderflasken var en såkaldt returflaske. Den næste type flaske var den skulderløse, ”Chabeso” modellen, fra 1949, og den blev enerådende fra 1963. Flaskens indhold er 33 cl. Man regner med, at en ølflaske genbruges ca. 30 gange og holder 5 -6 år.

 ”Chabeso”flasken, Gilleleje, Nordsjællands Museum

Er ølflaskerne kommet på museum? Jo da! Ølflasker findes især på Sorø Museum og frem for alt på Holmegård Museum, som har modtaget den store prøvesamling af flasker fra Kastrup og Holmegård. Det er et museum af format, for her findes også den store samling af keramik. Der holdes gang i en lille ovn, hvor der laves mundblæst glas.

Holmegård og Kastrup blev sammenlagt i 1966. På grund af bl.a. oliekrisen i 1973 kom økonomiske problemer, og Kastrup Glasværk lukkede i 1979 efter flere år med underskud. Nu skulle flaskerne købes i udlandet. Og hertil kom at flaskeøllet fik en alvorlig konkurrent.

Dåseøl var kendt i udlandet og blev også produceret i Danmark, men man besluttede i 1973, at dåsesalget kun måtte andrage 2 % af forbruget. Det var miljøvenligt, men i 2002 blev dette opgivet pga. EU-regler og forbruget af dåser steg. Ved at indføre pant på dåserne har man undgået, at de flyder alle steder i omgivelserne (dog med grænsehandlens dåser undtaget), men der er slet ikke tale om en miljørigtig løsning som for flaskernes vedkommende. Dåserne fremstilles af aluminium, der efterhånden er et dyrt og knapt metal og et af de mange råstoffer, som europæisk industri mangler. Også kunststofflasker, øl i plastik, er kommet på markedet.

Ølsalget er i tilbagegang i Danmark. I 1980 solgtes 30 millioner liter, i 2020 kun 15 millioner liter. Det er hverdagsøllet, som er ramt, mens specialøl og alkoholfri øl er blevet efterspurgt. Mænd er de mest øldrikkende. I Europa er tjekkerne i særklasse det mest øldrikkende folk efterfulgt af tyskerne. Pilsnerøllet kommer jo også fra Tjekkiet, og tyskerne holder fast i deres ”Reinheitsgebot”. Øllet skal produceres af gode råvarer.

Holmegård overlevede ikke finanskrisen. Som sidste danske glasværk lukkede og slukkede værket i september 2008. Mærket Holmegård er købt af Rosendahl Design Group, som får produceret nogle af Holmegårds glasting i udlandet. 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 6. juni 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 61 - Køkkenskabe
Museumsnumre 21: Barselspotte
Museumsnumre 66 - Damesko