Mellem fronterne
Menu
Forrige artikel

Mellem fronterne

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1106

Af Poul Ulrich Jensen, historiker, forfatter

Inter arma silent musae. Det gamle latinske mundheld om muserne der tier, når våbnene taler, kom på ingen måde til at gælde for Danmark under 1. verdenskrig. Selv om det lykkedes at bevare en neutral rolle trods den udsatte beliggenhed mellem hovedaktørerne England og Tyskland, blev krigen det vigtigste emne i samtidslitteraturen, og længe efter, at kanonerne tav i november 1918, fortsatte strømmen af udgivelser.

Det meste er siden gået i glemmebogen, overskygget af den næste verdenskrig, der med en tysk besættelse greb anderledes voldsomt ind i danskernes hverdag. Så det er nærmest et stykke litteraturhistorisk arkæologi, Bjarne S. Bendtsen har bedrevet, når han over mere end 500 tætskrevne sider genopliver 1. verdenskrigs danske kulturhistorie. Det er et imponerende grundigt værk, og selv om forfatteren i forordet beskedent bemærker, at det ikke er muligt at behandle et så bredt emnefelt og så lang en periode blot nogenlunde udtømmende inden for en enkelt bogs rammer, så må det i dette tilfælde være tæt på.

Det omfattende stof er opdelt i tematiske afsnit, begyndende med en introduktion, der bl.a. behandler krigens betydning som et historisk og kulturelt vandskel. Som Johannes V. Jensen skrev i 1917: ”Man ser med Krigens Øjne nu og vil aldrig komme til at se anderledes”. Del II undersøger, hvordan krigen oplevedes af ikke mindst de intellektuelle. Her var det så som så med neutraliteten. Der blev udkæmpet drabelige slag i bogudgivelser, tidsskriftartikler og kronikker, og det underliggende tema var i høj grad en frygt for Tyskland, næret af traumet fra 1864. For nogle, som fx digteren Sophus Claussen, var reaktionen dog nærmest den modsatte - en lammelse af al litterær produktivitet. Han så krigen som et fuldstændigt meningstab, der ikke kunne sættes ord på.

Der var i befolkningen en glubende appetit på nyheder om krigens gang, som aviserne søgte at mætte med et massivt opbud af udsendte krigskorrespondenter. Øjenvidneberetningerne fra de blodige slagmarker skærpede kontrasten til de fredelige forhold i Danmark, men som bogens del III beskriver, satte krigen trods landets neutralitet også sit præg på hjemmefronten. Der blev således i visse kredse gjort gode forretninger, og her står gullaschbaronen som den altoverskyggende repræsentant for de nyrige. Det er et begreb, der lever endnu i dag, selv om de største formuer ikke blev tjent på at eksportere konserves af tvivlsom kvalitet til de krigsførende, men på skibsfart og børsspekulation.

For størstedelen af danskerne var det dog ikke økonomiske gevinster men det modsatte, der prægede hverdagen. I krigens løb blev omkring 140.000 mænd indkaldt til sikringsstyrken. Det kunne være et slemt slag mod familiens økonomi og heller ikke uden risiko for liv og lemmer. Den monotone vagttjeneste blev ind imellem afløst af blodig alvor som minesprængninger og flyuheld med omkomne og sårede. Det var dog mikroskopiske tabstal i forhold til kampen på slagmarkerne, og i bogens IV del behandles danskeres krigsdeltagelse, enten som frivillige eller som dansksindede slesvigere tvunget i tysk uniform.        

Den mest solgte af de danske krigsbøger, Erich Erichsens Den tavse Dansker. En bog om dem, der gjorde deres Pligt, blev med 27 oplag en af de største bogsucceser overhovedet, der yderligere allerede i udgivelsesåret 1916 blev oversat til svensk, fransk og engelsk. Fortællingen om en dansksindet slesviger, der blev tvunget til at kæmpe på tysk side, gik rent ind. Det samme gjorde adskillige udgivelser af soldaterbreve, hvor læserne kunne få et gysende indblik i, hvordan der virkelig var derude i skyttegravshelvedet, oplevet af helt almindelige mennesker som dem selv. Det var dog ikke alle, der opfattede krigsdeltagelsen som en traumatisk begivenhed. Karen Blixens bror, Thomas Dinesen, beskrev sine oplevelser som frivillig i den canadiske hær som et valg, ikke for idealernes skyld - ”jeg slaas, fordi jeg elsker Oplevelsen, Faren og Daaden”. Det var noget andet end den lille farveløse tilværelse hjemme i København.

For langt de fleste var tilværelsen som neutral dansker dog langt at foretrække, og da det første chok over krigsudbruddet havde fortaget sig, blev krigen en del af hverdagen. Den leverede dog, som V del viser, stadig stof til bøger, teaterstykker og film, og selv Morten Korch, der ellers med sine mange romaner mest spredte hygge, udgav en regulær krigsbog, En Æreskrans, i 1916. Selv om den bevægede sig noget udenfor forfatterens sædvanlige genre, fornægter det positive sig dog ikke. Krigsdeltagelsen koster hovedpersonen et ben, men gør ham til et bedre menneske. Det hørte dog til sjældenhederne i tidens litteratur – meningsløshed og desillusion var den fremherskende reaktion, der trak sine tydelige spor langt ind i efterkrigstiden. Også hos Jacob Paludan, der i begyndelsen af 1930’erne udgav sit hovedværk Jørgen Stein, hvis første del har den sigende titel Torden i Syd.

Danmark var det lille neutrale land mellem fronterne i den store krig, der kom til at fylde meget i datidens offentlighed. Og de dansksindede sønderjyder, der nødtvungent måtte deltage på tysk side, gav engagementet en ekstra dimension. Men i dag er sporene af de mange diskussioner blandt tidens meningsdannere - politikere, journalister og forfattere næsten forsvundet. De er med Bjarne S. Bendtsens bog blevet bragt frem fra glemslen, og med god grund, for det er et vigtigt kulturhistorisk kapitel i Danmarkshistorien, der her bliver fortalt. De mange sider præsenterer et imponerende stykke forskning, og teksten er fint krydret med tidens plakater, bogforsider, satiriske tegninger og avisbilleder.

Historie-online.dk, den 25. juni 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Angrebene på Tønderbasen
Første verdenskrig i mikroperspektiv
Aldrig mere krig